Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Jyske Ås
1.5.2025 16:19:01 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra søndag 4. maj og ca. 6 uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på en to kilometer lang strækning af Frederikshavnsmotorvejen ved afkørsel 15 Jyske Ås. Arbejdet udføres i dagtimerne, og trafikken ledes over i modsatte spor.

Vejdirektoratet går i gang med at forny asfalten på E45 i begge retninger ved Jyske Ås. Der arbejdes på en cirka to kilometer lang strækning omkring afkørsel 15.
Arbejdet går i gang søndag 4. maj og forventes at vare cirka seks uger. Vejret kan dog få betydning for den endelige tidsplan.
Sådan foregår arbejdet
Først fræses den gamle asfalt af i 10 centimeters dybde. Derefter etableres et nyt bærelag, inden det nye slidlag lægges på. Til sidst påføres nye vejstriber.
Når arbejdet er færdigt, kan trafikanterne se frem til en mere jævn kørebane og bedre komfort.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet foregår i dagtimerne, men spærringerne gælder hele døgnet, da trafikken bliver ledt over i modsatte spor.
Både til- og frakørselsramperne ved afkørsel 15 Jyske Ås vil være spærret på den side, hvor der arbejdes. Trafikanter skal i stedet benytte afkørslerne før eller efter.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
René Hvidbak SørensenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 75rcs@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Brofest vil give tæt trafik og kø omkring Storstrømmen2.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når åbningen af Dronning Margrethe II’s Bro bliver fejret 6.-7. juni, vil det påvirke trafikken på både Masnedø, Vordingborg og Falster. Vejdirektoratet forventer mange besøgende og opfordrer trafikanter til at køre flere sammen og være forberedt på kø og forlænget rejsetid.
Motorvejen spærres i 16 timer mens bro over E45 ved Horsens bliver revet ned1.6.2026 14:22:17 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden den 13. og 14. juni totalspærrer Vejdirektoratet for E45 Østjyske Motorvej mellem til- og frakørsel 57 Horsens S og 56b Horsens C, når den gamle motorvejsbro på Korningvej skal rives ned.
Presseinvitation: Kom med til brofest1.6.2026 13:57:06 CEST | Presseinvitation
Den 6.-7. juni er der brofest på den nye Dronning Margrethe II’s Bro, som afløser den gamle Storstrømsbro.
Vejdirektoratet optimerer den nordlige afslutning af Midtjyske Motorvej1.6.2026 10:39:50 CEST | Pressemeddelelse
Den nordlige etapeafslutning på den kommende Midtjyske Motorvej fra Klode Mølle til Løvel ændres.
Nu bliver det sidste lag asfalt lagt på E45 mellem Tilst og Aarhus N1.6.2026 10:16:53 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 8. juni til 20. juli lægger Vejdirektoratet det sidste lag asfalt på udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Tilst og Aarhus N.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum