Stort flytteudsalg i Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ i Slagelse
2.5.2025 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Den lokale genbrugsbutik flytter til større lokaler for at få mere plads og udvide sortimentet. En af de store nyheder bliver en efterspurgt herretøjsafdeling.

I uge 19 kan du gøre et ekstra godt kup i Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ i Slagelse.
Efter mange gode år i de nuværende lokaler på gågaden gør genbrugsbutikken klar til et nyt kapitel. Lørdag den 10. maj er sidste åbningsdag i de gamle lokaler - og herefter går flytningen til nye og langt større rammer i gang.
Flytningen markeres med et kæmpe flytteudsalg tirsdag den 6. maj til lørdag den 10. maj, hvor kunderne kan gøre særligt gode fund.
Mere plads til nyheder og kreativt genbrug
Den nye adresse bliver Stenstuegade 9, som kun er 300 meter fra den nuværende placering og dermed stadig centralt på gågaden. I de nye lokaler får Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ omkring tre gange så meget plads som tidligere.
"Vi er simpelthen vokset ud af butikken. Med de nye lokaler får vi endelig mulighed for at udvide vores sortiment og præsentere varerne ordentligt," fortæller Jytte Jensen, område- og funktionsleder i Blå Kors Genbrug.
For første gang får genbrugsbutikken en dedikeret herretøjsafdeling. Det er noget, kunderne længe har efterspurgt, men der har ikke været plads, pointerer Jytte Jensen.
Derudover udvides den populære krea-afdeling, hvor kunder kan finde stof, garn og tilbehør – og billigt tøj til redesign og upcycling.
”Det er tøj, som måske har små fejl, men som kreative hænder kan give nyt liv,” lyder det fra Jytte Jensen.
Den nye butik forventes at åbne i sidste halvdel af juni. Her kan kunderne se frem til en inspirerende butik fyldt med nye varer og god plads til at gå på jagt efter genbrugsfund.
Plads til flere frivillige
Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ i Slagelse har i dag omkring 60 frivillige, men med større lokaler og flere varer er der brug for endnu flere hænder.
"Vi vil gerne have en butik med høj kvalitet og hyppig udskiftning af varer, så der er gode genbrugsfund til kunderne – og det kræver et stærkt frivilligt fællesskab," lyder det fra Jytte Jensen, som opfordrer interesserede til at henvende sig i butikken.
Overskuddet fra Blå Kors’ mere end 50 genbrugsbutikker og webshop går til Blå Kors Danmarks sociale hjælpearbejde, som hjælper og støtter børn, unge og voksne, der kæmper med alkohol- og stofmisbrug, hjemløshed, ensomhed, psykisk sygdom eller er økonomisk trængte.
Fakta om flytningen af Blå Kors Genbrug i Slagelse:
• Sidste åbningsdag i nuværende butik: Lørdag d. 10. maj
• Adresse til den nye butik: Stenstuegade 9, Slagelse
• Forventet åbning: Sidste halvdel af juni
• Flytteudsalg: I uge 19 (6.-10. maj)
• Antal frivillige: Ca. 60 - og der er plads til flere
Kontakter:
Jytte Jensen, funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug, tlf. 30 93 91 10
Eva Hindby, sociale medier- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors, tlf. 61 66 91 02
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Millionstøtte til udsatte børn i Vejle30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bevilling på 3,6 mio. kroner fra Ole Kirk's Fond skal være med til at sikre, at børn og familier, der lever med alkohol- eller andre rusmiddelproblemer i hjemmet, også i de kommende år kan få gratis hjælp i Barnets Blå Hus i Vejle.
Næsten 7.000 ansøgninger om julehjælp på bare ét døgn21.10.2026 05:37:47 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har Blå Kors Danmark modtaget så mange ansøgninger om julehjælp i løbet af det første døgn. Siden organisationen åbnede for årets julehjælp, er 6.880 ansøgninger strømmet ind fra børnefamilier.
Når pengene ikke rækker til jul: Blå Kors åbner for julehjælp20.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For børnefamilier med en presset økonomi kan julen være forbundet med bekymringer om, hvordan pengene skal række til både mad og gaver. Nu åbner Blå Kors Danmark for ansøgninger til årets julehjælp.
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum