LEGOLAND® skyder verdens første LEGO® Festival i gang med kæmpe hjertebyg af mere end 125.000 LEGO klodser
1.5.2025 13:09:42 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
Et kæmpe LEGO® hjerte markerer begyndelsen på verdens første LEGO Festival, der løber af stablen i LEGOLAND® hver weekend fra 3. maj til 8. juni.

I LEGOLAND® er der nu sat sidste klods på en spektakulær LEGO® model i form af et kæmpe hjerte bygget af mere end 125.000 LEGO klodser. Modellen, som har taget 650 timer at færdiggøre, er skabt som et symbol på den kærlighed til leg, der danner fundamentet for den nye LEGO Festival – en festival i børnehøjde med fokus på leg, kreativitet og læring.
Den imponerende model står som et velkomstikon tæt ved parkens indgang under hele festivalperioden og danner budskabet ”I <3 PLAY”. Modellen er én af i alt syv LEGO hjerter, som er blevet bygget til LEGOLAND parker verden over for at markere starten på den første globale LEGO Festival. Hvert hjerte er særligt designet til sin destination, og i LEGOLAND Billund er det blandt andet Den Lille Havfrue, den ikoniske LEGO and og selveste H.C. Andersen, der kan ses på modellen.
LEGO Festival er skabt for at opfordre familier til at lege sammen og inspirere til kreativitet, selvtillid og læring frem mod World Play Day den 11. juni. I netop samme ånd er LEGO hjertet designet og bygget med det formål at hylde legen og alt det, den giver os.
- Vi glæder os utrolig meget til at byde vores gæster velkommen til verdens første LEGO Festival her i parken – og hvilken bedre måde at starte festivalen på end med et kæmpe hjerte af LEGO klodser, der skal minde os alle om alt det magiske, der sker, når børn og voksne slipper fantasien løs og leger sammen, siger Joan Lykke Hansen, der er direktør for Park Operations i LEGOLAND.
Én festival, fem unikke zoner
Fra byggeri og dans til gaming og afslapning: LEGO Festival byder på hele fem legezoner, der alle tager leg og kreativitet til nye højder. Her kan gæsterne se frem til Music Zone, Dance Zone, Creative Zone, Chill Out Zone og Gaming Zone.
I Gaming Zone kan LEGO Fortnite®-fans bygge løs og møde den ikoniske Adventure Peely. I Music Zone venter et vaskeægte LEGO Battle of the Bands-show, og i Dance Zone kan børn og voksne give den gas til tonerne fra DJ Good Vibes. Creative Zone byder på sjove byggeudfordringer med en mesterbygger, og i Chill Out Zone kan store som små slappe af i en farverig LEGO have, bygge blomster og opleve kaninen Hopsy i et særligt LEGO DUPLO® show for de mindste.
LEGO Festival kan udover LEGOLAND Billund også opleves i LEGOLAND parkerne i Californien, Tyskland, Florida, Korea, New York og England. De syv specialdesignede LEGO hjerter er skabt af et globalt hold af modelbyggere, der tilsammen har brugt imponerende 4.500 timer og hele 900.000 LEGO klodser på at bygge modellerne.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie NorlykSenior PR Manager / Pressechef
Tlf:+45 29 22 80 45Cecilie.Norlyk@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
For første gang nogensinde: LEGOLAND® inviterer til et (u)hyggeligt løb gennem parken30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spindelvæv, edderkopper og hekse. Den 30. oktober kan børn og voksne for første gang løbe gennem LEGOLAND® efter mørkets frembrud, når en 1,2 kilometer lang rute forvandles til et (u)hyggeligt Halloweenløb med lys, græskar og masser af børnevenlig uhygge.
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






