Ny statuette præsenteres på Naturmødet
1.5.2025 10:45:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Når Naturmødet til maj igen samler tusindvis af naturinteresserede i Hirtshals, bliver det med en ny og helt særlig hæder til vinderen af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.

Prisen, som hylder dem, der gør naturen nærværende og levende for os alle, får nu en fysisk manifestation i form af en unik statuette – skabt af den lokale kunstner Morten Lykke fra Tornby. Morten Lykke debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Kunstbygning i København i november 2024.
Værket, som bærer både æstetik og budskab, er et hængende prisme skabt i genbrugsglas fra akvarieruderne i Nordsøen Oceanarium. Prismet er ophængt i en tynd stålwire og kan frit bevæge sig. Når solen rammer det, kastes regnbuefarver og spejlinger ud i rummet – som en sanselig påmindelse om naturens magi og foranderlighed.
I bunden af prismet har kunstneren indfræset et bølgemønster, inspireret af de revler vinden danner i sandet langs vores kyster. Det er et mønster, vi kender fra Vesterhavet, men som også findes på fjerne strande – og muligvis på andre planeter. Som Morten Lykke selv formulerer det:
Sandmønstret er et universelt fænomen. Det vidner om udsyn, og at vi er en del af noget større.
Statuetten er ikke bare en hyldest til formidling, men også til bæredygtighed og lokal forankring. Genbrugsglasset fra Oceanariets gamle akvarier får nyt liv og ny betydning, og understreger det ansvar og den skønhed, der kan findes i genbrug.
Prisen for Danmarks Bedste Naturformidling uddeles fredag den 23. maj i Hirtshals, og statuetten vil fra i år være et synligt symbol på, hvordan stærk formidling kan kaste lys, skabe perspektiv og sprede forståelse.
Kontakter
Chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen
4122 4891
leif.jakobsen@hjoerring.dk
Billeder

Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Direktør i Hjørring Kommune bliver ny kommunaldirektør i Rebild26.6.2026 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
Vicekommunaldirektør og direktør for Kultur, Teknik og Miljø i Hjørring Kommune, Bettina Hedeby Madsen, har fået nyt job og tiltræder 1. august 2026 som kommunaldirektør i Rebild Kommune. Dermed siger Hjørring farvel til en erfaren leder, der gennem mange år har sat et stort præg på kommunen.
Fodbold for piger fejres, når fire nordiske U17-pigelandshold gæster Hjørring23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til august samles nogle af Nordens største fodboldtalenter i Vendsyssel, når Hjørring Kommune sammen med Frederikshavn Kommune og DBU er værter for en international venskabsturnering for U17-pigelandshold.
Seks nye partnere styrker klimaarbejdet i Hjørring Kommune16.6.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimapartnerskabet i Hjørring Kommune vokser og tæller nu 75 virksomheder og organisationer, der aktivt bidrager til den grønne omstilling.
Naturmødet 2026 sendte klart signal: Nu skal grøn trepart og naturbeskyttelse levere30.5.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, fyldte telte og markante uenigheder: Naturmødet 2026 viste igen, at naturen både samler og splitter Danmark – og at behovet for handling er rykket tættere på.
Naturmødet 2026 åbnet: Fra grønne planer til konkret handling28.5.2026 15:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Til tonerne fra Nordjysk Pigekor blev Naturmødet 2026 i dag officielt skudt i gang af fungerende minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum