Vejdirektoratet udskifter asfalt på rampe ved Brøndby
Trafikanter må forvente omkørsel og mindre forlænget rejsetid, når Vejdirektoratet lægger nyt slidlag på ramperne fra Holbækmotorvejen til Motorring 3 ved Brøndby. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne fra søndag 4. maj til tirsdag 13. maj og kan påvirke trafikken til Københavns Lufthavn.

RETTELSE: Den forventede slutdato for vejarbejdet er ændret fra 15. til 13. maj.
Vejdirektoratet går i gang med at udskifte det slidte asfaltslidlag på forbindelsesrampen fra Holbækmotorvejen til Motorring 3 ved Brøndby.
Arbejdet kommer til at påvirke trafikken i både nord- og sydgående retning. Trafikanter skal være opmærksomme på, at der i aften- og nattetimerne kan forekomme forlænget rejsetid til Motorring 3 mod Helsingør samt til Amagermotorvejen mod København C, Københavns Lufthavn og Sverige.
Arbejdet har opstart søndag aften 4. maj og forventes afsluttet tirsdag 13. maj. Dog bliver der ikke udført vejarbejde i nætterne mellem 5. og 7. maj.
Sådan foregår arbejdet
Først fræses den gamle belægning af, så der bliver adgang til at udbedre den underliggende asfalt. Herefter udlægges et nyt slidlag, og som afslutning påføres nye vejstriber.
Når arbejdet er afsluttet, kan trafikanterne se frem til en mere jævn og holdbar kørebane.
Information til trafikanterne
I arbejdsperioden bliver forbindelsesramperne fra Holbækmotorvejen til Motorring 3 spærret i begge køreretninger:
- Den nordgående rampe mod Helsingør er spærret hver aften/nat fra kl. 19.30 til 5.00.
- Den sydgående rampe mod Avedøre, Københavns Lufthavn og Sverige er spærret hver nat fra kl. 22.30 til 4.30.
Der vil være skiltet omkørsel via frakørsel 2 Brøndbyvester, Søndre Ringvej og tilkørselsrampe 25 Vallensbæk Syd til Køge Bugt Motorvejen. Herfra kan trafikanterne fortsætte mod deres destination i enten nordlig eller østlig retning.
Trafikanter må forvente mindre forlænget rejsetid, og kødannelser kan ikke udelukkes – særligt i aften- og nattetimerne.
I perioder uden arbejde er der åbent for trafik i fuldt omfang, men trafikanter skal være opmærksomme på, at der kan forekomme fræset eller midlertidigt uafmærket kørebane med nedsat hastighed.
Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det blive nødvendigt at udskyde det i tilfælde af dårligt vejr.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Frederik V. LandboEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 98fvl@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Jyske Ås1.5.2025 16:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag 4. maj og ca. 6 uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på en to kilometer lang strækning af Frederikshavnsmotorvejen ved afkørsel 15 Jyske Ås. Arbejdet udføres i dagtimerne, og trafikken ledes over i modsatte spor.
Gravearbejde påvirker trafikken på E20 ved Ringsted1.5.2025 14:35:08 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid skal Ringsted Forsyning nedgrave fjernvarmeledninger to steder under Vestmotorvejen ved Ringsted. Det påvirker trafikken i begge retninger i perioden fra mandag 5. maj til fredag 23. maj.
Asfaltarbejde lukker ramper og spor ved Jægersborg1.5.2025 13:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver udført vejarbejde på Helsingørmotorvejen i nordgående spor ved Jægersborg fra søndag 4. maj til fredag 16. maj.
Halvmarathon giver ekstra trafik på Den Nye Lillebæltsbro på lørdag1.5.2025 08:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forberede sig på lidt ekstra rejsetid hen over Den Nye Lillebæltsbro lørdag den 3. maj, hvor Lillebælt Halvmarathon finder sted.
Gammel Vordingborgvej får ny asfalt ved Stensved30.4.2025 14:06:31 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Gammel Vordingborgvej mellem Stensved og Langebæk. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum