100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål
9.5.2025 06:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.

Royal Run er andet og mere end et løb. Det er Kongens møde med danskerne. Det er fællesskabets fest. Uformelt, i kondisko og for alle. I Royal Run er der plads til alle, og derfor har hver værtsby fået 100 billetter til uddeling til sociale formål. Det gør det muligt at være med også for personer, som ellers ville have svært ved at deltage i løbet – enten af økonomiske, sociale eller andre årsager.
Til Royal Run i Ribe er de sociale billetter gået til seks forskellige institutioner, foreninger og organisationer: Ørnevænget Ribe, Solsikkebærere, Education Esbjerg, Movin, Sydstjernen og Ribelund.
Derfor kan i alt 100 heldige modtagere af en gratis billet – fra børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap og til studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse - nu glæde sig til at være med og være aktive sammen med andre ved Royal Run i Ribe den 9. juni 2025.
Gør en kæmpe forskel
Ribelund har fået 20 billetter, og her er glæden stor over at kunne give 20 borgere mulighed for at tage del i og opleve fællesskabet ved den unikke royale motionsfest:
- Uanset hvem man er, og hvor langt og hurtigt man kan gå eller løbe, har vi alle brug for at være en del af sociale fællesskaber. Det betyder virkelig meget og gør en kæmpe forskel for borgerne at få mulighed for at blive en del af et event som Royal Run, mærke den royale stemning og sammen med andre prøve kræfter med en af løbsruterne, også selv om man måske ikke er så stærk til bens eller skal have andre til at hjælpe sig rundt, siger centerchef Morten Jensen fra Udviklingscenter Vest og centerchef Pia Nellemann fra Specialcentret.
De to institutioner har allerede varmet godt op til Royal Run, da de som optakt til det store, royale motionsløb forleden holdt et Royal Side Run på Ribelund. Her fik både børn og voksne fra tilbuddene under Udviklingscenter Vest og Specialcentret sammen med deres pårørende mulighed for at mærke den royale stemning og træne benene op til Royal Run i Ribe 2. pinsedag.
Kontakter
Morten Jensen, centerchef, Udviklingscenter Vest, Esbjerg Kommune, tlf. 21 52 63 79, moj11@esbjerg.dk
Pia Nellemann, centerchef, Specialcentret, Esbjerg Kommune, tlf. 21 12 49 92, pnm@esbjerg.dk
Thomas Rejkjær Nielsen, Bevæg dig for livet-koordinator, Esbjerg Kommune,
tlf. 29 28 39 08, thrni@esbjerg.dk
Links
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nationalpark-/Marbækdagen er klar med oplevelser i det fri30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev natur, kultur og fællesskab, når Marbæk og Myrthuegård sætter scenen til årets Nationalpark-/Marbækdag. Der er lagt op til en hyggelig og lærerig dag for små og store under åben himmel.
Stor dag for Kongeåen: 240.000 nye beboere sættes ud28.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endnu en stor udsætning arbejder LIFE Naturprojekt Kongeåen målrettet på at give snæbelbestanden en hjælpende hånd i Kongeåen.
Udvidet gågadezone skal løfte bylivet i Skolegade24.4.2026 09:51:18 CEST | Pressemeddelelse
Når Skolegade igen danner ramme om et byrumsforsøg med mere plads til liv i gaden, flyttes bybusserne midlertidigt til Havnegade. Samtidig udvides gågadezonen, og der skabes bedre rammer for ophold, aktiviteter og udeservering i midtbyen.
Lokale projekter får penge til forbedringer og fællesskab24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale idéer og ønsker får nu et løft med støtte fra Esbjerg Kommunes pulje til lokale projekter, som er med til at udvikle og forbedre lokalområderne.
Prøvebelysning afsluttet: Konturerne af nyt lys på Ribe Domkirke tegner sig23.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prøvebelysningen ved Ribe Domkirke er afsluttet og har givet værdifulde indsigter. Resultaterne præsenteres på et informationsmøde den 7. maj, hvor alle er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum