Udvalg udpeger byggegrunde til nye plejehjem
Ældre og Omsorgsudvalget lægger op til, at Guldborgsund Kommunes to nye plejehjem skal bygges i Nykøbing Falster og i Sundby.

Nu bliver de første skridt taget i realiseringen af masterplanen for den fremtidige plejeboligstruktur i Guldborgsund Kommune.
Masterplanen, som i februar blev godkendt i byrådet, sætter rammen for, hvor plejehjemmene i kommunen fremover skal ligge. Planen beskriver også, hvordan der sikres flere boliger gennem udvidelse og renovering af de eksisterende plejehjem samt byggeri af helt nye plejehjem.
Visionen er at skabe større, bedre og mere moderne boliger, der passer til fremtidens ældres behov og samtidig tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode og moderne arbejdsvilkår til medarbejderne.
Masterplanen skal gøres til virkelighed over de kommende 10 år. Ifølge Ældre og Omsorgsudvalget vil det være den største udvikling af ældreområdet i Guldborgsund Kommunes historie.
Nye plejehjem i Nykøbing Falster og Sundby
Ældre og Omsorgsudvalget lægger på sit seneste møde op til, at kommunens to nye plejehjem skal bygges følgende steder:
På en del af rådhusgrunden på Parkvej 37 i Nykøbing Falster som det første greb i et kommende byudviklingsprojekt og på en del af grunden ved den eksisterende Sundskole i Sundby. Guldborgsund Kommune ejer allerede begge byggegrunde.
Udpegningen af byggegrundene er baseret på befolkningsdata, analyser af flyttemønstre, efterspørgsel og faglig viden.
Johannes Kristensen, formand i Ældre og Omsorgsudvalget, udtaler:
”Vi skylder simpelthen vores ældre borgere, at de får en tryg og værdig alderdom på vores plejehjem. Derfor har vi en vision om at sikre bedre og mere moderne boliger til vores ældre borgere, der i fremtiden skal på plejehjem. Nu bliver der for alvor sat handling bag ordene. Vi udpeger to byggegrunde til nye plejehjem i Nykøbing og Sundby. Det er kun første skridt i realiseringen af masterplanen, men det er et særdeles vigtigt skridt. Jeg er sikker på, at placeringen af vores nye plejecentre på netop disse to lokaliteter vil føre til, at vores ældre borgere dels vil komme til at bo i nogle indbydende, rare og gode boliger og samtidig bo i et aktivt lokalområde, hvor der er kort afstand til gode og meningsfulde fællesskaber, der kan øge livskvaliteten og glæden i hverdagen,” siger Johannes Kristensen.
Kathrine Brønnes, næstformand i Ældre og Omsorgsudvalget, supplerer:
”Efter et grundigt forarbejde, som er baseret på faglig viden, befolkningsdata, analyser, efterspørgsel, regler, lovgivning samt ekstern rådgivning, tager vi nu endelig det første skridt i realiseringen af vores omfattende masterplan. Vi har valgt at udpege de her to byggegrunde, fordi analyser af flyttemønstre blandt andet viser, at de ældre ønsker at bo i og omkring Nykøbing, nær god infrastruktur, nær gode indkøbsmuligheder, tæt på naturen og tæt på aktiviteter og gode fællesskaber. Vi synes derfor, at det er helt oplagt at placere to nye plejehjem i Nykøbing og Sundby. Næste skridt er, at vi også ønsker at bygge et nyt plejehjem på Nordfalster. Derudover står de resterende plejehjem ovenfor omfattende renoveringer og tilbygninger, og vi glæder os til at følge arbejdet med realiseringen af hele masterplanen,” siger Kathrine Brønnes.
Antallet af pladser ikke endeligt fastlagt
Antallet af plejeboligpladser på de to lokaliteter er ikke endeligt fastlagt, da mange parametre endnu kan spille ind på muligheder og behov (for eksempel nye kapacitetsanalyser, lokalplaner mv.)
Men udgangspunktet er 96 pladser pr. plejehjem. Et plejehjem af denne størrelse vil have organisatorisk og økonomisk robusthed, og vil samtidig have en størrelse, hvor det er muligt at indrette med hjemlighed og nærhed som centrale værdier.
Fakta om byggegrundene
Guldborgsund Kommune forventer, at der vil gå minimum 3-4 år med det forberedende arbejde, inden der vil være aktivitet på byggegrundene.
Guldborgsund Kommune ejer byggegrundene, hvorfor det alene er finansieringen af opførelsen af plejehjemmene, der vil indgå i budgetforhandlingerne fremadrettet.
Kontakter
Johannes KristensenFormand for Ældre og Omsorgsudvalget
Tlf:25182907byjk@guldborgsund.dkKathrine BrønnesNæstformand for Ældre og Omsorgsudvalget
Tlf:25182902bykab@guldborgsund.dkEmil AndersenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:2518 0173eand@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
83 millioner til stort naturprojekt ved Hejrede Sø23.6.2025 13:12:01 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har netop modtaget statslig støtte til et cirka 465 hektar stort naturgenopretningsprojekt. I samarbejde med lodsejere og Hejrede-Godssø Pumpelag har man igennem de sidste fem år samarbejdet om at finde muligheder for etablering af et projekt i dele af pumpelagets område. Det er resultatet af dette arbejde, at der nu er opnået finansiering til.
Guldborgsund Kommune er klar med en plan for Hesnæs Havn20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i samarbejdet om udviklingen af Nordøstfalster overtager Guldborgsund Kommune nu ejerskabet af Hesnæs Havn. Byrådet vedtog torsdag aften en plan for genopbygningen, og det forventes, at både igen kan lægge til kaj i løbet af sommeren 2026. Samtidig er Det Classenske Fideicommis klar med store investeringer i området.
Sommerferie på biblioteket19.6.2025 09:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Skolernes sommerferie nærmer sig, og biblioteket er klar til at byde børn og deres familier velkommen til en række spændende og lærerige aktiviteter. Vær falk for en formiddag, leg med små robotter, byg din egen drage og meget mere.
Partnerskab: Madens Folkemøde skal være et fast event i Nykøbing Falster19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var positivt for både antallet af gæster og omsætningen i byens butikker, at Madens Folkemøde i år blev afholdt i Nykøbing Falster. Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har derfor besluttet at indgå en partnerskabsaftale med Madens Folkemøde og støtte eventet økonomisk de næste tre år.
Kultur med bundlinjeeffekt: Nykøbing F. Revyen bidrager med op til 33 mio. kr. til lokaløkonomien18.6.2025 09:13:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny økonomisk effektanalyse viser, at Nykøbing F. Revyen i sæsonen 2023/24 har haft en markant betydning for det lokale erhvervsliv i Guldborgsund Kommune. Revyens aktiviteter har genereret en samlet BNP-effekt på mellem 29,4 og 33,3 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum