Minister vil nedsætte ekspertpanel på beredskabsområdet
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen vil igangsætte en række tværgående sårbarhedsanalyser og nedsætte et ekspertpanel, som kan rådgive regeringen.
For cirka tre uger siden udkom det nye nationale risikobillede, som viste, at Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig. På den baggrund har minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen besluttet at igangsætte en række tværgående sårbarhedsanalyser og nedsætte et ekspertpanel, som skal rådgive regeringen på udvalgte emner.
De nye initiativer betyder også, at der ikke nedsættes en kommission for samfundssikkerhed og beredskab.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
”Risikobilledet og den sikkerhedspolitiske situation gør, at arbejdet om styrket samfundssikkerhed accelereres og organiseres mere fleksibelt. Det arbejde er myndighederne allerede i fuld gang med, men der skal sættes ekstra fart på. Tiden er derfor heller ikke til en kommission i traditionel forstand. Men det er rigtig vigtigt for mig, at vi fortsat inddrager eksperter på beredskabsområdet. Derfor kommer jeg i stedet til at nedsætte et ekspertpanel, som skal rådgive regeringen og myndighederne. Det gør, at vi kan rykke hurtigere på de områder, som virkelig kræver det.”
Udover de nye initiativer er der iværksat en analyse af civilbeskyttelsesområdet og etableret et erhvervsforum for samfundssikkerhed og beredskab. Der er ligeledes igangsat et større arbejde med at gennemgå og om nødvendigt styrke beredskabet på tværs af sektorer.
Kontakter
Pressevagt i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab(Kun til opkald - ikke sms)
Tlf:+45 24 42 09 99mssbpresse@mssb.dkFølg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Nye uddannelser skal klæde de kommunale redningsberedskaber på til fremtidens brandforebyggende opgaver16.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og Beredskabsstyrelsen vil i tæt samarbejde med de kommunale redningsberedskaber revidere de brandtekniske uddannelser. Revisionen skal bl.a. opdatere og højne kompetenceniveauet på det brandforebyggende område og medføre større fleksibilitet. Det forventes, at de første kursister i løbet af i år kan starte på de reviderede uddannelser.
Kommunernes mulighed for at fjerne offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondækningsgrave, indskrænkes15.7.2025 13:00:29 CEST | Pressemeddelelse
I dag træder en ændring af bekendtgørelsen om fjernelse af betondækningsgrave i kraft.
Danmark når første milepæl på cyberområdet under EU-formandskabet14.7.2025 12:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Rådet har i dag vedtaget en gennemførelsesretsakt, der sikrer Moldovas ret til at benytte EU’s cybersikkerhedsreserve forud for landets parlamentsvalg i september 2025. Vedtagelsen udgør det første konkrete resultat på cybersikkerhedsområdet under det danske EU-formandskab.
Kenneth Pedersen bliver ny direktør for Beredskabsstyrelsen1.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med virkning fra den 1. august 2025 tiltræder generalløjtnant Kenneth Pedersen som direktør for Beredskabsstyrelsen.
Tre nye love skal være med til at styrke samfundets robusthed1.7.2025 10:20:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag træder tre nye love i kraft, der skal øge modstandsdygtigheden for Danmarks digitale og fysiske sikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum