Millionpulje vil bringe naturen tættere på dig og dit lokalsamfund
Sparekassen Kronjylland har åbnet for indstilling af gode initiativer, der kan bruge et økonomisk tilskud - denne gang med naturen i fokus.

Nu har foreninger, fællesskaber og ildsjæle igen chancen for at få støtte fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen – denne gang under temaet "Den nære natur". Med temaet ønsker sparekassen at støtte projekter, der giver flere mennesker adgang til grønne områder og naturoplevelser – både i byerne og på landet.
– Vi ved, hvor stor betydning naturen har for både den mentale og fysiske sundhed. Vi ønsker at give flere adgang til steder, hvor de kan finde ro, få frisk luft og mærke forbindelsen til naturen – tæt på hvor de bor, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR & Kommunikation i Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland tager selv skridt mod en grønnere fremtid med etableringen af et 170 hektar stort skov- og naturområde ved Give, der både skal gøre noget godt for klimaet og miljøet og give nye naturoplevelser til lokalbefolkningen. Med Garant-millionen ønsker Sparekassen at gøre lignende oplevelser mulige mange flere steder i landet.
– Den nære natur kan være en byhave, et stisystem, en blomstereng eller et sted i skoven med en bænk og udsigt. Vi støtter også gerne fællesskaber, der bringer flere ud i naturen, eller naturformidling, som gør os klogere på naturen omkring os. Det vigtigste for os er, at flere får mulighed for at bruge og opleve naturen i hverdagen, forklarer Marlene Bay Møller.
Det er garanter i Sparekassen Kronjylland der nu kan indstille projekter, der skaber mere nærhed til naturen. Indstillingen foregår på Sparekassens hjemmeside, hvor der også findes inspiration og vejledning.
Kontakter
Marlene Bay MøllerOmrådedirektør HR & Kommunikation
Tlf:89 12 25 10mabm@sparkron.dkLinks
Garant-millionen
Med Garant-millionen uddeler Sparekassen Kronjylland sammen med sine garanter en million kroner om året til gode formål. Det er sparekassens garanter, der kan indstille foreninger og fællesskaber til en donation fra Garant-millionen.
Garant-millionen bliver uddelt over tre gange hen over året – altid med et tema. Denne gang er temaet ’Den nære natur’.
Der kan søges støtte til en bred vifte af projekter – blandt andet:
- Etablering af nye grønne åndehuller
- Arrangementer og fællesskaber, der bringer flere ud i naturen
- Grønne initiativer i bymiljøer som blomsterenge og grønne tage
- Naturformidling – f.eks. via læringsforløb, QR-ruter eller apps
- Forbedret adgang til naturen gennem nye stier og lignende
- Bedre faciliteter som bålpladser, sheltere eller udkigspunkter
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
I skoven var der stort gilde25.9.2025 15:30:33 CEST | Pressemeddelelse
”Rockerfedt,” kaldte Morten D.D. nyt naturområde, da det for nylig blev indviet. ”Det bliver fantastisk med mange forskellige dyr,” lød det fra en af de besøgende.
Garant-millionen støtter kampen mod spilafhængighed25.9.2025 11:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland åbner for indstillinger til Garant-millionen, som denne gang fokuserer på kampen mod spilafhængighed.
Sparekassen Kronjylland har landets mest tilfredse kunder15.9.2025 08:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Både på privat og erhverv ligger Sparekassen Kronjylland igen helt i top
Travleste sommer nogensinde: Falske webshops og phishing-forsøg eksploderer11.9.2025 14:59:08 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har denne sommer oplevet en voldsom stigning i antallet af falske webshops og phishing-kampagner, der forsøger at franarre borgere personfølsomme oplysninger. De advarer derfor mod tendensen.
Sparekassen Kronjylland udsteder Tier 2-kapital10.9.2025 09:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Bekræfter position som en af Danmarks stærkeste udstedere med rekordlavt kreditspænd
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum