Batterimarkedet er domineret af Kina og USA, men Danmark og EU kan sikre forsyningssikkerheden med genanvendelse og innovation
5.5.2025 13:18:57 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
I en ny rapport fremhæver Teknologisk Institut tre veje, der kan styrke Danmarks position inden for batterier og cirkulær økonomi. Vi skal satse på genanvendelse, nichemarkeder og politisk handling for at styrke forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

Efterspørgslen på genopladelige batterier stiger voldsomt i takt med den grønne omstilling. Batterierne spiller en afgørende rolle for, at samfundet kan lykkes med at elektrificere transportsektoren og den tunge industri, hvor det er nødvendigt at kunne lagre vedvarende energi fra solceller og vindmøller.
Kina og USA dominerer batterimarkedet, men Danmark og Europa har stadig stærke kort på hånden. Det fremhæver Teknologisk Institut i rapporten "Batterier i cirkulær økonomi". Rapporten er en del af serien Teknologisk Udsyn.
– I rapporten kortlægger vi markedet og peger på konkrete løsninger. Der er flere veje fremad til at øge Danmarks bidrag til en cirkulær batteriøkonomi, styrke forsyningssikkerheden og skabe nye vækstmuligheder for danske virksomheder, siger Mikkel Agerbæk, direktør på Teknologisk Institut.
Hurtig handling for at bryde afhængigheden
Kina producerer i dag tre fjerdedele af alle litium-ion-batterier, mens USA med sin "Inflation Reduction Act" styrker sin industrielle position inden for området. Europa og Danmark har til gengæld mulighed for at etablere sig som frontløbere inden for genanvendelse og nichemarkeder for skræddersyede batteriløsninger. Men det kræver hurtig handling.
Rapporten identificerer tre centrale indsatsområder, der kan bidrage til Europas konkurrenceevne og forsyningssikkerhed:
- Øget genanvendelse: EU skal satse på at genanvende battericeller og råstoffer som fx litium og kobolt for at reducere afhængigheden af import fra Kina.
- Nicheproduktion: Danmark og Europa kan fokusere på udvikling af skræddersyede batteriløsninger til nichemarkeder frem for masseproduktion.
- Politisk handling: En samlet indsats med klare reguleringer og investeringer i batteriteknologi og genanvendelse er nødvendig for at styrke forsyningssikkerheden.
Genanvendelse: En afgørende brik i EU's strategi
En central konklusion i rapporten er, at den europæiske batteristrategi bør fokusere på at genanvende råstoffer. I dag genanvendes kun en lille del af de udtjente batterier i Danmark og EU. Det står i skarp kontrast til Kinas dominans, hvor landet ikke blot sidder på udvinding og raffinering af råstoffer til batterier, men også på genanvendelse og produktion af batterikomponenter.
– Ved at genanvende råstoffer kan vi både styrke forsyningssikkerheden og reducere CO2-aftrykket. Vi skal investere i moderne genanvendelsesanlæg og udvikle teknologi, der gør det muligt at udvinde råstoffer som litium, kobolt og nikkel fra udtjente batterier. Det er en nødvendighed, hvis Europa skal opnå en cirkulær batteriøkonomi, forklarer Mikkel Agerbæk.
Nichemarkeder som dansk styrkeposition
Mens masseproduktion af batterier er domineret af Kina, har Danmark og EU en unik mulighed for at fokusere på nichemarkeder og skræddersyede løsninger. Rapporten fremhæver, at Danmark kan spille en vigtig rolle i den globale værdikæde for batterier ved at fokusere på forskning og innovation. Samtidig skal Danmark udnytte sin ekspertise inden for cirkulær økonomi og sikre, at flere batterier bliver genanvendt lokalt.
– Danmark kan ikke konkurrere med Kina på volumen, men vi kan udvikle højteknologiske løsninger, der skaber værdi i nichemarkeder. Vi har stærke forskningsmiljøer og innovative virksomheder, der kan drive udviklingen, siger Mikkel Agerbæk.
Øget forsyningssikkerhed og konkurrenceevne med nye EU-regler
Rapporten understreger, at EU's nye batteriforordning, som bl.a. fokuserer på genanvendelse og batteriproduktion, er et vigtigt første skridt til at sikre Europas konkurrenceevne og fremtidige forsyningssikkerhed. Med den nye batteriforordning følger også udvidet producentansvar. Det stiller nye krav til design, produktion, genbrug og genanvendelse af batterier. Producenter og importører bliver også ansvarlige for hele batteriets livscyklus.
– De nye regler om batteriskifte og genbrug stiller store krav til virksomhederne, som skal gentænke både deres produktion og forsyningskæde. Vores eksperter dækker hele værdikæden inden for batterier, og vi står klar til at rådgive industrien, siger Mikkel Agerbæk.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Agerbæk stiller gerne op til interview. Kontakt formidles gennem Joan Jensen, seniorkommunikationskonsulent, tlf.: 7220 1957, mail: jjen@teknologisk.dk.
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
Teknologisk Institut skal drive autorisationer af klimaskadelige kølemidler24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har tildelt Teknologisk Institut opgaven med at drive en ny digitaliseret udgave af den lovpligtige ordning for autorisation af fagfolk og virksomheder, der arbejder med klimaskadelige kølemidler i køleanlæg, biler og højspændingsudstyr.
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

