Penge på vej til Herning Kirke
Der er 3.390.226 kroner på vej til Herning Kirke. Det er resultatet efter, at kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at 27 kirker får tildelt 24 millioner kroner fra puljen for By-, Land- og Kirkeministeriets kirkeistandsættelsesordning 2025.

Puljen giver mulighed for at få tilskud til at vedligeholde og istandsætte særligt bevaringsværdige kirker.
Kirkeminister Morten Dahlin siger:
”Det er en stor glæde for mig, at vi i dag kan offentliggøre, at Herning Kirke får over 3 millioner kroner, som skal gå til at vedligeholde og fremtidssikre kirken. Vi har mange fantastiske kirker i Danmark, og de er med til at gøre vores land til noget helt særligt. Det er også derfor, at det er en særlig glæde, at vi nu kan få pengene ud og arbejde,” fortæller ministeren, mens han tilføjer:
”Vi skal passe på Danmarks kristne kulturarv. Derfor er det afgørende, at vi passer på vores gamle kirker. De er en del af vores fælles historiefortælling og spiller en vigtig rolle i danskernes liv. Med en millionpulje til en række særligt bevaringsværdige kirker sikrer vi, at også fremtidige generationer får glæde af dem.”
Fakta:
Nationalmuseet har vurderet, at de 27 kirkeistandsættelsesprojekter er støtteværdige pga. deres nationale eller lokale kulturhistoriske værdi. Det er ikke kun Herning Kirke, der modtager. Eksempelvis får også Nørre Snede Kirke (1.697.500 kr.) penge i dette års pulje til at istandsætte.
Kirkeistandsættelsesordningens maksimale støttebeløb til enkeltansøgninger i 2025 er 3,5 mio. kr. og maksimalt 35 pct. af istandsættelsens samlede udgift.
Læs mere om de enkelte projekter her.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Nyt milliontilskud til kommuner med vindmøller og solceller2.6.2025 11:05:47 CEST | Pressemeddelelse
Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og lokalsamfund, som går forrest i den grønne omstilling.
Kirkeministeren skruer op for udligningen til Thisted for at sikre fremtidens folkekirke23.5.2025 19:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Thisted Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.
Kirkeministeren skruer op for udligningen til Lolland for at sikre fremtidens folkekirke23.5.2025 19:32:05 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Lolland Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.
Ny politisk aftale: Historisk forenkling af menighedsrådsarbejdet21.5.2025 12:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en række ambitiøse forslag til forenkling af menighedsrådenes administrative opgaver.
Ny rekord demonstrerer turismens værdi21.5.2025 10:53:43 CEST | Pressemeddelelse
Vækst for helårsturisme bidrager til ny omsætningsrekord for turismeerhvervet landet over. Flere steder i landet er turisme en væsentlig faktor for økonomisk og social bæredygtighed. De foreløbige tal for turismeomsætningen 2024 lyder på 168 mia. kr. mod 162 mia. kr. året før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum