Tilfredsstillende resultat i 1. kvartal 2025 - TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i et kvartal, der er præget af et højt nyhedsforbrug
TV 2 har i 1. kvartal 2025 et resultat før finansielle poster (EBIT) på 132 mio. kr., hvilket er 58 mio. kr. højere end 1. kvartal 2024. Omsætningsvæksten er knap otte procent, og TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i Danmark.

Hver dansker streamede i gennemsnit 1 time og 25 minutter dagligt i første kvartal 2025, hvilket er på niveau med første kvartal sidste år, der også var præget af et højt streaming-forbrug. TV 2 Plays seerandel blandt alle danskere er 17,5 procent i 1. kvartal 2025, og dermed er TV 2 Play fortsat danskernes foretrukne streamingtjeneste. Der er tale om et fald på et procentpoint i forhold til 1. kvartal 2024, der seermæssigt var ekstraordinært på grund af tronskiftet og eksklusive rettigheder til EM i håndbold.
Det påvirker også TV 2-familiens seerandel blandt alle danskere, der er 52,1 procent i 1. kvartal 2025 - et fald på 2,2 procentpoint i forhold til 1. kvartal 2024.
Første kvartal 2025 var præget af et højt nyhedsforbrug, og på TV 2 Play er forbruget af nyheder vokset med otte procent i forhold til første kvartal 2024, ligesom der ses et løft på TV2.dk og TV 2s apps.
TV 2s omsætning i første kvartal er 1.047 mio. kr. og stiger med 74 mio. kr., svarende til en stigning på 7,6 procent. Væksten sker i abonnementsomsætningen, som er steget med 13,8 procent, mens reklameomsætningen fastholdes på samme niveau som 2024.
Omkostningerne udgør 915 mio. kr. og er øget med 16 mio. kr. svarende til 1,8 procent i forhold til 2024. EBIT-margin er 12,6 procent for 1. kvartal 2025 mod 7,6 procent i 2024. Stigningen i EBIT-marginen skyldes primært færre omkostninger til programplanen og forventes udlignet over året.
- TV 2 fastholder positionen som danskernes foretrukne streamingtjeneste, og i et kvartal, der er præget af international uro og uforudsigelighed, søger seerne og brugerne mod TV 2s platforme for at følge med i de store begivenheder og holde sig opdateret, siger TV 2s finansdirektør, Jakob Fink, og fortsætter:
- Med vækst i den digitale reklameomsætning formår vi at fastholde niveauet for vores samlede reklameomsætning, og med TV 2 Play som motor leverer vi vækst i abonne-mentsomsætningen i et marked præget af intensiv konkurrence. Samlet set lander vi et tilfredsstillende kvartalsresultat, siger Jakob Fink.
Forventningen til årets resultat før finansielle poster (EBIT) fastholdes på 300-325 mio. kr. – læs kvartalsrapporten for 1. kvartal 2025 her.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkTV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Streaming i Danmark': Dansk public service øger afstanden til internationale konkurrenter3.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne dedikerer en stadig større andel af deres seertid til de danske public service-tjenester, og det indikerer, at dansk relevans fortsat har en stor værdi hos de danske seere.
Ny sæson af 'Først til verdens ende' byder på vilde eventyr og nære relationer16.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs, når 'Først til verdens ende' er tilbage med en helt ny sæson mandag 14. juli på TV 2 Play og TV 2.
Rolf Sørensen forventer en sen afgørelse i Tour de France på TV 22.6.2025 09:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en sommer med højdramatisk cykelsport på TV 2, hvor Jonas Vingegaard skal have is i maven, hvis han skal slå Tadej Pogacar i Tour de France. Det siger Rolf Sørensen forud for det kommende Critérium du Dauphiné, hvor de to Tour-favoritter også mødes.
Nye afsnit af 'Den sorte svane' kommer på TV 2: Politiets arbejdsmetoder i fokus27.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortsættelsen til dokumentarserien 'Den sorte svane' er i produktion. De nye afsløringer vil blandt andet omfatte, hvordan politiet har samarbejdet med Amira Smajic og ført hende som meddeler.
TV 2 klar med maratondækning af rekordstor kongelig løbefest26.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 er igen med hele vejen, når rekordmange danskere 2. pinsedag deltager i Royal Run, hvor der er kongelig deltagelse i alle fem værtsbyer. Morten Ankerdal har skridtet alle ruterne af inden den mere end ti timer lange tv-transmission.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum