Usikkerhed om gas sår tvivl om klimafremskrivning
Massiv opskrivning i forudsigelse af antal husholdninger med naturgasfyr i 2030 skaber usikkerhed om indfrielse af klimamål. Samtidig skaber politisk uro om klimaaftalen yderligere risiko, mener Dansk Fjernvarme.

I Klimafremskrivning 2025 er antallet af husholdninger med naturgas 2030 væsentlig reduceret i forhold til sidste års fremskrivning. Hvor Klimafremskrivning i 2024 anslog, at der i 2030 var ca. 130.000 husholdninger på naturgas, er antallet nu opjusteret til cirka 200.000 husholdninger. Dog fastholdes antallet for 2035, hvor der i begge fremskrivninger antages, at antallet er 117.000.
Dansk Fjernvarme, hvis medlemmer står bag det største antal konverteringer fra fossil gas til grøn fjernvarme, mener man, at antallet af boliger med gas i boligen sagtens kan vise sig at blive endnu højere.
- Så længe man politisk flirter med tanken om, at der er grøn gas i rørene lige om lidt, skabes der tvivl om nødvendigheden ved at gøre den indsats, det er påkrævet for at bringe antallet ned til det niveau, der netop skaber sammenhæng mellem udbud af grøn gas og vores samlede forbrug, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
Konvertering fra gas til fjernvarme er afgørende
Netop nu er fjernvarmeselskaber i Dragør, Holbæk, på Vestegnen og en række andre steder ved at konvertere boliger fra naturgas til grøn fjernvarme. Denne indsats står dog og falder med, at tilstrækkelig mange boligejere tilslutter sig fjernvarmen, sådan som regeringen har opfordret selskaber og boligejere til.
Vi har en klimaaftale, hvor det politisk er besluttet at vi skal have udfaset den sorte gas i 2030 og alle gasfyr i den individuelle opvarmning i 2035. Nu viser fremskrivningen at der først er et match mellem udbud af biogas og det danske forbrug i 2032 – altså to år efter det er besluttet, at alt gas skal være grøn. Men det forudsætter at alt går vel, at fjernvarmeprojekter der er sat i søen bliver gennemført og at produktionen af biogas stiger som forventet.
- Vi har brug for en klar politisk udmelding om, at de fjernvarmeprojekter, der skal sikre, at antallet af boliger med gasfyr bringes ned på det forventede niveau, også fortsat er en prioritet for regeringen. Det sker nemmest og mest smidigt med en udmelding om slutdato for gasnettet i de områder der ligger godkendte fjernvarmeprojekter. Uden den klarhed kommer vi ikke i nærheden af den fremskrivning om antal husholdninger på gas, der altså nu allerede er opjusteret, lyder det fra Rune Moesgaard.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Fjernvarmesektor: 2035-klimamål skal sættes ambitiøst12.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal sættes et klimamål for 2035, og der anbefaler fjernvarmesektoren, at målet sættes så ambitiøst som muligt. Sektoren er klar til at bidrage med store CO₂-reduktioner, og med et ambitiøst klimamål bliver kursen mod klimaneutralitet lagt.
Fjernvarmen driver elektrificeringen i Danmark11.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en øjenåbner, at fjernvarmen bærer elektrificeringen i Danmark, kommenterer Dansk Fjernvarme. Hvor elforbruget i Danmark kun er steget 9,3 procent, er elforbruget i fjernvarmen femdoblet.
Historisk: Vand fra undergrunden giver nu Aarhus varme i boligerne31.10.2025 10:46:45 CET | Pressemeddelelse
Åbningen af Danmarks største geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus baner vejen for en fremtid med undergrundens varme i radiatorerne. Med åbningen er grundstenene lagt til CO2-neutral fjernvarme i Danmark.
DIN Forsyning modtager Fjernvarmeprisen 202530.10.2025 22:57:12 CET | Pressemeddelelse
Vinder af Fjernvarmeprisen 2025 er DIN Forsyning A/S, der med deres store anlæg på havnen i Esbjerg er med til at sætte dansk fjernvarme på landkortet i hele verden.
Danskernes fjernvarme bliver i højere grad produceret på el21.10.2025 06:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren har rundet et elforbrug på 2 TWh om året, svarende til samme årlige strømforbrug for over en halv million husstande. Det er en vigtig milepæl i elektrificeringen og den grønne omstilling af varmeproduktionen i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum