Globenewswire

Strategic Investments A/S

Del

Meddelelse nr. 10/2025: Forløb af ordinær generalforsamling

Meddelelse nr. 10/2025: Forløb af ordinær generalforsamling

Strategic Investments A/S (CVR nr. 71064719) afholdte onsdag d. 30. april 2025 kl. 13:00 ordinær generalforsamling. Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabsmeddelelse nr. 08/2025 af d. 5. april 2025.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Advokatpartner­selskab som dirigent. Dirigenten konstaterede, at general­for­samlingen var rettidigt varslet og beslutnings­dygtig.

Dagsordenspunkt 1-3
Adm. dir. Jens Black gennemgik årets væsentligste begivenheder, redegjorde for selskabets resultatudvikling i 2024 og gennemgik selskabets balance.

Forud for generalforsamlingen havde selskabet offentliggjort delårs­rapport for 1. kvartal 2025. Jens Black opsummerede kort udviklingen i 1. kvartal 2025 herunder kvartalets resultat og afkast i hovedtal.

Med henvisning til årsrapporten indstillede bestyrelsen til generalforsamlingen, at der, i lighed med for 2023, udloddes udbytte for regnskabsåret 2024 på DKK 0,02 pr. aktie.

Beretningen blev taget til efterretning. Årsrapport og resultatdisponering blev godkendt.

Dagsordenspunkt 4, Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier
Generalforsamlingen forlængede den gældende bemyndigelse til opkøb af indtil 10% af aktiekapitalen. Bemyndigelsen løber frem til d. 30. april 2030.

Dagsordenspunkt 5, Valg af bestyrelse
Peter Ott, Anders Bønding og Joo Runge blev valgt til selskabets bestyrelse. Efter general­forsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Peter Ott som formand.

Dagsordenspunkt 6, Valg af revisor
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (cvr. 33 77 12 31) blev genvalgt som selskabets revisor.

Dagsordenspunkt 7a, Forslag om opdateret vederlagspolitik
Forslaget blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 7b, Forslag om bestyrelseshonorarer for 2025
Basishonoraret for menige medlemmer for 2025 blev fastsat til DKK 135.000 pr. medlem. Formanden for bestyrelsen honoreres med det dobbelte af basishonoraret.

Der var ikke yderligere emner til behandling.

Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat Jens Ahrendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.

Bilagt dette referat er kopi af de slides der blev anvendt til præsentation under de enkelte dagsordenspunkter.

Således passeret.

Med venlig hilsen
Strategic Investments A/S

Bestyrelsen

Yderligere oplysninger:
Jens Black, adm. direktør, telefon +45 30 65 41 74

Bilag:
Slides fra ordinær generalforsamling d. 30. april 2025

Vedhæftede filer


Vedhæftede filer

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye