De danske topdirektørers løn er steget med 59 procent siden 2019, 43,5 gange mere end den almindelige lønmodtagers realløn ifølge Oxfams analyse
30.4.2025 22:00:00 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Oxfam viser:
- Den gennemsnitlige globale topdirektør-løn er steget med 50 procent siden 2019, mens den gennemsnitlige lønmodtagers realløn kun er steget med 0,9 procent (faste priser).
- Hver time tjener dollarmilliardærerne 151.000 kr., hvilket er mere end de 138.000 kr., som den globale gennemsnitlige lønmodtager tjener på et helt år.
- Oxfam og International Trade Union Confederation (ITUC) opfordrer til højere skatter på de superrige for at investere i velfærd og den grønne omstilling
Lønnen for de 26 bedst betalte topdirektører i Danmark lå i 2024 i gennemsnit på 17,3 mio. kr. Det viser en ny analyse udarbejdet af Oxfam forud for 1. maj. Den gennemsnitlige topdirektør-løn er samtidig steget med 59 procent fra 2019 til 2024 – en stigning der langt overgår udviklingen i samme periode for den almindelige lønmodtager. Fra 2019 til 2024 er reallønnen for den gennemsnitlige lønmodtager steget med 1,4 procent. Det betyder, at topdirektør-lønningerne er steget 43,5 gange hurtigere end lønmodtagernes lønninger.
Ser vi på topdirektør-lønninger verden over, kan den samme tendens observeres. Medianlønnen for topdirektører globalt i knap 2.000 virksomheder i 35 lande var 28,3 mio. kr. i 2024, hvilket er en 50 procents stigning i faste priser i forhold til 2019 og 56 gange mere end lønudviklingen hos den gennemsnitlige globale lønmodtagers realløn. Irland og Tyskland har nogle af de højest betalte topdirektører, der tjener henholdsvis 44,1 mio. kr. og 30,9 mio. kr. i gennemsnit om året i 2024.
Oxfams analyse fremhæver, at den nationale og globale lønulighed fortsat er meget høj. Ifølge en rapport udarbejdet af International Labour Organisation i 2024, ses lønuligheden særligt i lavindkomstlande, hvor andelen af indkomst for de rigeste 10 procent er 3,4 gange højere end de fattigste 40 procent.
”År efter år ser vi det samme scenarie udspille sig: Topdirektørernes lønninger eksploderer, mens lønmodtagernes lønninger knap nok rykker sig. Dette er ikke en fejl i systemet - det er systemet, der fungerer præcis som designet, og kanaliserer rigdom opad, mens millioner af arbejdende mennesker kæmper med inflation og for at få råd til husleje, mad og opvarmning,” siger Lars Koch, Oxfam Danmarks generalsekretær.
Dollarmilliardærer, som ofte helt eller delvist ejer store virksomheder, øgede deres formue med gennemsnitligt 1.355 mia. kr. fra 2024 til 2025. Dette svarer til 154.000 kr. i timen, hvilket mere end den årlige globale gennemsnitsindkomst i 2023 på 138.000 kr.
”Det skandaløse løngab mellem topdirektører og arbejdere bekræfter, at vi mangler demokrati, hvor det er mest nødvendigt: på arbejdspladsen. Rundt omkring i verden bliver arbejdere nægtet de basale livsfornødenheder, mens virksomheder tjener rekordoverskud, undgår skatter og lobbyer for at undgå ansvar," siger Luc Triangle, generalsekretær for International Trade Union Confederation (ITUC).
Oxfam og ITUC opfordrer regeringer verden over til at opretholde og forstærke momentum på beskatning af de superrige, både nationalt og globalt, hvilket kan modvirke skyhøje topdirektør-lønninger. Regeringer skal også sikre, at minimumslønninger følger med inflationen, og at alle har ret til at organisere sig, strejke og forhandle kollektivt.
|
Fakta om globale topdirektør-lønninger |
|
Oxfam har analyseret data fra S&P Capital IQ-databasen, der bruger offentlig tilgængeligt data på virksomheder. Oxfams analyse tager udgangspunkt i medianen af topdirektør-lønninger. Medianen bruges for at undgå, at dataen blev skævvredet af outliers. Topdirektør-lønninger dækker over direktør-lønpakker, inkl. bonusser og aktieoptioner, fra næsten 2.000 virksomheder på tværs af 35 lande, hvor deres topdirektører tjente mere end 1 mio. dollar (6,6 mio. kr.) i 2024.
|
Nøgleord
Kontakter
Lars KochGeneralsekretær, Oxfam Denmark
Tlf:60605831lko@oxfam.dkMads BusckPolitisk rådgiver, Oxfam Danmark
Tlf:1923780mbu@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Oxfam frygter for civilbefolkningen i Venezuela25.6.2026 10:11:22 CEST | Pressemeddelelse
De voldsomme jordskælv i Venezuela er meget ødelæggende og bekymrende, lyder det fra den humanitære organisation Oxfam Danmark: ”Vi er meget bekymrede over situationen for civilbefolkningen og følger udviklingen tæt. Venezuela er i forvejen et land i knæ, og civilbefolkningen er presset. Og vi ved, at det altid er de fattigste, der bliver ramt hårdest af denne her type katastrofer,” siger Morten Bisgaard, der er Latinamerika-ekspert i Oxfam Danmark. Oxfam har partnere og ansatte i Venezuela og har været til stede i landet i mange år.
Oxfam om Klimarådets anbefalinger: Fornuftigt med dyrere flyvninger24.6.2026 12:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Oxfam Danmark er meget positiv over for Klimarådets nye analyse af, at der skal flyves mindre, og det skal være dyrere at flyve. “Vi har brug for, at prisen på flybilletter i højere grad afspejler klimabelastningen, og det bør være de mest forurenende, der betaler. Derfor er det nødvendigt at indføre højere afgifter på privatfly, business class og længere flyrejser for at ramme dem, der udleder mest CO2. Afgifterne bør også stige ved hyppige flyrejser, så de, der flyver mest, betaler mere,” siger Mads Busck, politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark. Men problemet løses ikke alene gennem højere afgifter, mener Mads Busck: “Det er vigtigt, at pengene fra flyafgifterne bliver brugt på at betale tilbage til klimaet. Pengene bør gå til klimafinansiering til bl.a. nye grønne investeringer i det globale syd og støtte til de katastroferamte områder.”
Oxfam: Omfanget af ebola-udbruddet er sandsynligvis undervurderet16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangel på rent vand og effektiv smitteopsporing hæmmer indsatsen for at begrænse det nuværende ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo, lyder det fra udviklingsorganisationen Oxfam.
Energimilliardærer har tjent over 540 millioner dollar om dagen siden starten på Iran-krigen16.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens 116 energimilliardærer har øget deres formuer med 42,4 milliarder dollar siden starten på Iran-krigen og lukningen af Hormuz-strædet. Det viser en ny analyse fra Oxfam, som er blevet offentliggjort i forbindelse med G7-topmødet i Evian i Frankrig. Det betyder, at energimilliardærerne har tjent 543,6 millioner dollar om dagen siden starten på krigen. Det er en stigning, som er 14 gange hurtigere end gennemsnittet for verdens milliardærer. Samtidig rammer de stigende energi- og fødevarepriser husholdninger verden over hårdt – særligt i lav- og mellemindkomstlande, der allerede er presset af flere års økonomisk uro, gældskriser og klimakatastrofer. Det forventes, at 32,5 millioner mennesker vil blive presset ud i fattigdom på grund af krigens konsekvenser. ”Tallene viser, hvordan en lille gruppe firmaer og rigmænd har tjent enorme overskud på en krig, som ellers har ramt verdensøkonomien hårdt. Den ekstra indtjening handler ikke om egne investeringer eller innovation, men er simpe
Snart verdens første billionær: Elon Musks formue er vokset med over 1 million dollar i minuttet det seneste år11.6.2026 11:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Elon Musks personlige formue forventes at overstige 1 billion dollar i forbindelse med fredagens børsnotering af SpaceX. Det vil gøre ham til verdens første billionær. Samtidig viser en ny analyse fra Oxfam, at Musk vil være rigere end de fattigste 46 procent af verdens befolkning – svarende til 3,8 milliarder mennesker – tilsammen. At nå 1 billion dollar betyder, at Musks formue er vokset med over 550 milliarder dollar det seneste år. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på mere end 1 million dollar i minuttet. Ifølge Oxfam er en så ekstrem koncentration af rigdom et symptom på årtiers politik til fordel for milliardærer, som har gjort det muligt for de ultrarige at forme de økonomiske spilleregler til deres egen fordel. ”Når én mand alene ejer mere end de fattigste 46 procent af verdens befolkning, er det ikke bare et spørgsmål om økonomisk retfærdighed, men også en trussel mod demokratiet. Den slags økonomisk magt samlet i hænderne på en person betyder en massiv magtkoncentratio
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum