Attraktive billetsamarbejder skaber værdi for gæster og virksomheder
2.5.2025 07:00:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
Midttrafik og Djurs Sommerland har et succesfuldt billetsamarbejde, der gør det nemmere, billigere og mere bæredygtigt for gæster at besøge forlystelsesparken. Med DjursBilletten får parkens gæster en samlet løsning, hvor både entré til Djurs Sommerland og transport tur/retur med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i Region Midtjylland er inkluderet i én billet.

Samarbejdet mellem Midttrafik og Djurs Sommerland er et eksempel på, hvordan virksomheder kan bidrage aktivt til at fremme brugen af kollektiv trafik ved at tilbyde samlede billetter til fordelagtige priser – og samtidig gøre oplevelsen endnu mere bekvem for kunderne.
En samlet og problemfri løsning
Med DjursBilletten slipper gæsterne for at skulle koordinere billetkøb og transport hver for sig. Billetten kan købes via app’en Rejsebillet og koster 355 kr. per person – uanset om man er barn, voksen eller pensionist. Den inkluderer adgang til parken og kollektiv trafik tur/retur samme dag.
Som en ekstra fordel kan voksne og pensionister gratis tage op til to børn under 12 år med i bus og letbane, hvilket gør tilbuddet endnu mere attraktivt for børnefamilier.
Direktør for Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen fortæller om samarbejdet:
”Djurs Sommerland og Midttrafik oplever stor succes med DjursBilletten, der giver parkens gæster mulighed for at købe entre og transport i én og samme billet. Vi ser en stor værdi i at kunne tilbyde vores gæster en nem og prisvenlig løsning, som samtidig gør det lettere for flere familier at vælge en grøn transportform, når de besøger os."
Billetsamarbejder skaber muligheder for flere virksomheder
Midttrafik ønsker med eksemplet fra Djurs Sommerland at inspirere andre virksomheder og arrangører til at indgå lignende samarbejder. Gennem billetsamarbejder kan arrangementer og destinationer tiltrække flere gæster, øge tilgængeligheden og samtidig støtte op om en grønnere transportform.
Virksomhederne har mulighed for at tilbyde en samlet billet, der kombinerer adgang og transport. De finansierer differencen til billettens normalpris og kan derfor enten vælge at sælge billetterne til en reduceret pris eller inkludere gratis transport for deres gæster.
Midttrafiks direktør Lars Berg udtaler:
”Vi leverer allerede i dag gode løsninger i form af ekstrabusser og særbilletter til en del arrangementer. Ved at kombinere entré og transport i én samlet løsning skaber vi en bedre kundeoplevelse og styrker samtidig kendskabet til vores produkter. Det er en model, vi gerne vil udbrede til flere samarbejdspartnere”.
Fakta om DjursBilletten
- Pris: 355 kr. inkl. transport tur/retur og entré.
- Køb: Billetter kan købes på Rejsebillet eller i Midttrafiks webshop.
- Transport: Gælder busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i Region Midtjylland (ikke DSB eller GoCollective tog).
- Gyldighed: Kun den valgte rejsedag frem til kl. 23:59.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum