KMD og T-Systems er i mål med fremsynet mainframe-samarbejde
Fremover vil KMD kunne tilbyde sine kunder et europæisk og fremtidssikkert mainframe setup hos tyske T-Systems. For nyligt færddiggjorde de to virksomheder den sidste del af den tekniske forberedelse, og mange kunder er allerede i fuld drift.

Efter en vellykket og planmæssig transition er KMD og T-Systems nu færdige med implementeringen af et nyt fælles mainframe-setup. Løsningen, der er placeret i T-Systems’ datacentre i Tyskland, markerer en væsentlig milepæl for begge virksomheder og baner vejen for yderligere samarbejde.
For KMD er det nye setup en vigtig brik i arbejdet med at sikre både driftssikkerhed og fremtidig udvikling i en tid, hvor kravene til digitale løsninger og datasikkerhed er stigende.
"I en tid præget af geopolitisk usikkerhed og øgede krav til datasuverænitet, er det vigtigere end nogensinde at have stærke og pålidelige samarbejdspartnere. T-Systems har vist sig som en yderst professionel og betroet partner, og det glæder mig, at vi nu kan tilbyde vores kunder en fremtidssikret og europæisk forankret Mainframe-løsning," siger Thomas Jul, CEO i KMD.
Aftalen giver ikke kun KMD’s kunder adgang til en moderne og robust infrastruktur, men åbner også for nye kommercielle muligheder, fortæller Ruth Wisborg, Executive Vice President for KMD Services.
"Med flytningen til en z16-platform har vi nu et teknisk setup, der gør det muligt at videreudvikle vores ydelser og servicere kunderne på nye måder. Det skaber et solidt fundament for vækst og differentiering i markedet for Mainframe-services, som stadig spiller en vigtig rolle i flere centrale samfundssystemer," siger Ruth Wisborg.
Hos T-Systems ser man også samarbejdet med KMD som et vigtigt skridt i en større strategisk satsning, siger Klaus Koefoed, Managing Director for T-Systems i Nordeuropa.
"Samarbejdet med KMD har været kendetegnet ved stor gensidig respekt og en fælles ambition om at levere den bedst mulige løsning til kunderne. Vi er stolte over tilliden til at drifte kritiske systemer på vegne af KMD’s kunder, så det er en stor milepæl, der nu er gennemført. Aftalen er vigtig for os og er grundstenen i et stærkt fundament for at fortsætte samarbejdet med KMD om at levere europæiske sovereign-løsninger til det danske marked,” siger Klaus Koefoed.
Den succesfulde transition til det nye setup markerer kun begyndelsen på et tættere og mere strategisk samarbejde mellem KMD og T-Systems.
Kontakter
Kristoffer Østergaard KristensenHead of Corporate CommunicationsKMD Group
Tlf:27858268kwx@kmd.dkBilleder

Om KMD Group
KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.
KMD Group består udover KMD A/S også af datterselskaberne Edlund, Charlie Tango samt Banqsoft, der har hovedkontor i Norge.
Følg pressemeddelelser fra KMD A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KMD A/S
Industriens Pension forlænger succesfuldt it-samarbejde med Edlund17.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension har forlænget en omfattende kontrakt med Edlund for at fremtidssikre driften af deres digitale systemer. Derudover styrker aftalen også pensionsselskabets mulighed for løbende at modernisere den teknologiske platform.
KMD WorkZone tilbyder dansk drift og større datakontrol med banebrydende driftsetup7.1.2025 09:00:19 CET | Pressemeddelelse
KMD's nye WorkZone EU-Cloud, der leveres som en dansk-driftet industry cloud baseret på cloud-teknologier fra ledende leverandører, hjælper offentlige kunder med at opfylde behov for datasikkerhed, compliance og governance.
Tidligere Nets-direktør bliver CEO i IT-giganten KMD18.12.2024 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet skal Thomas Jul, tidligere CEO i Nets og den danske betalingsscale-up Inpay, stå i spidsen for KMD-koncernen, der med en årlig omsætning på mere end 3,5 mia. kr., er en af Danmarks største IT-virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum