
Restriktioner for kvinder og piger i Afghanistan forventes at koste 920 millioner dollars viser ny UNDP-rapport

Kabul og New York, 30. april 2025 - En ny rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP), offentliggjort i dag, advarer om, at Afghanistan er på vej dybere ind i en alvorlig socioøkonomisk krise, præget af stigende ulighed – særligt for kvinder og i visse geografiske områder.
Med udsigt til hundredtusinder af hjemvendte afghanere i år og en markant nedgang i international støtte, står lokalsamfundene over for enorme udfordringer. Dette vil lægge yderligere pres på de i forvejen ekstremt skrøbelige levevilkår for store dele af befolkningen.
Ifølge rapporten har de vedvarende restriktioner på kvinders adgang til uddannelse og arbejde markant forværret uligheden mellem kønnene. Konsekvensen er, at kvinder i stigende grad skubbes ud i dyb fattigdom og social marginalisering.
Landdistrikterne, hvor 71 procent af befolkningen bor, er fortsat i høj grad afskåret fra basale tjenester, som sundhedspleje og sanitet, og mange mangler adgang til bæredygtige indkomstmuligheder.
»UNDP’s nyeste analyse og data viser, at det afghanske folk, som i over et årti har levet med ekstrem usikkerhed, fortsat befinder sig i en dybt bekymrende situation. Med udsigten til hundredtusinder af hjemvendte i år og en markant nedgang i international støtte, står afghanske samfund over for store udfordringer, der vil øge presset på et i forvejen skrøbeligt eksistensgrundlag. Dette vil som altid ramme kvinder og piger hårdest« siger Kanni Wignaraja, FN's vicegeneralsekretær og UNDP's regionale direktør for Asien og Stillehavsområdet.
For første gang siden 2019 oplevede Afghanistan en beskeden BNP-vækst på 2,7 procent i 2023-2024. Men opsvinget er stadig skrøbeligt: Landets handelsunderskud steg til 6,7 milliarder dollars i de første tre kvartaler af 2024 fra 5,1 milliarder dollars i samme periode i 2023.
Stigningen afspejler, at den lokale produktion er gået i stå, og at jobskabelsen er i bund. Økonomien er derfor fortsat stærkt afhængig af import og international bistand.
Bekymrende tal fra rapporten:
-
I 2024 oplevede 75 % af befolkningen usikkerhed i forhold til deres basale levevilkår – en stigning på seks procentpoint sammenlignet med 2023.
-
Ni ud af ti afghanske husholdninger, som står over for tab af økonomiske ressourcer, arbejde og indkomstmuligheder, rapporterede, at de har været nødt til at reducere deres daglige forbrug.
-
Adgangen til boliger, sundhedspleje og vigtige varer er reduceret, mens både økonomiske og klimarelaterede chok er tiltaget i styrke og hyppighed.
-
Restriktioner mod kvinder og piger forventes at koste den afghanske økonomi næsten 920 millioner dollars mellem 2024 og 2026.
-
Husstande med kvindelige forsørgere, beboere i landområder og internt fordrevne oplevede den største økonomiske tilbagegang med kraftige fald i både indtægter og udgifter.
-
Andelen af kvinder, der har brug for sundhedsydelser steg fra 82 % i 2022 til 93 % i 2024, mens andelen af kvinder, der ikke kan få adgang til sundhedsydelser, steg fra 15 % til 24 % i samme periode.
-
Beskæftigelsen blandt kvinder i den arbejdsdygtige alder lå i 2024 på blot 6–7 procent, sammenlignet med 83–84 procent blandt mænd.
»UNDP understreger behovet for målrettede indsatser for at løse udfordringerne. Humanitær bistand alene er ikke nok. Der er behov for bæredygtige økonomiske og sociale løsninger på længere sigt«, tilføjer Stephen Rodriques, UNDP's landechef i Afghanistan. »Det er altafgørende at ophæve de nuværende restriktioner for kvinder for at sikre deres velfærd, bevare deres grundlæggende menneskerettigheder og sætte gang i den nødvendige økonomiske vækst«.
Rapporten opfordrer til massiv støtte til bl.a. kvindeledede virksomheder, mikro-, små- og mellemstore virksomheder, værdikæder i landbruget, bæredygtige leveveje i klimaudsatte regioner og initiativer for social beskyttelse. Dette er afgørende for, at Afghanistan kan opbygge modstandskraft, reducere afhængigheden af bistand og opnå en varig genopbygning.
Link til rapporten: https://www.undp.org/afghanistan/publications/afghanistan-socio-economic-review
For mediehenvendelser, kontakt:
Camilla Stamp
Tlf: 30500346 eller mail: camilla.stamp@undp.org
Nøgleord
United Nations Development Programme:
As the lead United Nations agency on international development, UNDP works in 170 countries and territories to eradicate poverty and reduce inequality. UNDP helps countries develop policies, leadership skills, partnerships and institutional capabilities to achieve the Sustainable Development Goals. The work is centered around six core development areas: poverty and inequality, governance, resilience, environment, energy, and gender equality.
Følg pressemeddelelser fra United Nations Development Programme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra United Nations Development Programme
Ny rapport fra UNDP og Oxford Universitet: 8 ud af 10 fattige lever i klimaudsatte områder17.10.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
New York, 17. oktober 2025 – 887 millioner mennesker lever i akut flerdimensionel fattigdom i områder udsat for mindst én ud af fire alvorlige klimatrusler: ekstrem varme, tørke, oversvømmelser eller luftforurening. Det svarer til næsten 80 procent af de 1,1 milliarder mennesker, der lever i flerdimensionel fattigdom, viser en ny rapport udgivet i dag af FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og Oxford Universitet (OPHI). Ifølge den globale 2025-rapport om flerdimensionel fattigdom (MPI), Overlapping Hardships: Poverty and Climate Hazards, er der tydelige beviser for en tæt sammenhæng mellem klimatrusler og fattigdom. Resultaterne peger på, at klimakrisen nu fundamentalt ændrer det globale fattigdomsbillede. »For at bekæmpe global fattigdom og skabe en mere stabil verden for alle, er vi nødt til at håndtere de klimatrusler, der truer næsten 900 millioner fattige mennesker,« siger Haoliang Xu, fungerende øverste chef for UNDP. »Når verdens ledere mødes i Brasilien til klimakonferencen COP30 i næ
Ny UNDP rapport advarer om ødelæggende konsekvenser af krigen i Libanon25.7.2025 12:04:12 CEST | Pressemeddelelse
Beirut, 24. juli 2025 – FN har opfordret til en hurtig og koordineret genopbygningsindsats i Libanon for at forhindre, at den aktuelle krise forværres i det allerede krigshærgede land. Opfordringen kommer efter offentliggørelsen af rapportenThe Socioeconomic Impacts of the 2024 War on Lebanon udarbejdet af UNDP og ESCWA i samarbejde med UNICEF, ILO og UN-Habitat. Rapporten fremhæver de ødelæggende konsekvenser af konflikten, der begyndte den 8. oktober 2023 og eskalerede i september 2024: Over 1,2 millioner mennesker er blevet fordrevet, og næsten 64.000 bygninger er blevet beskadiget eller ødelagt. Undervisningen blev afbrudt for hundredtusinder af elever og studerende i løbet af konfliktperioden. De økonomiske konsekvenser har været gennemgribende: Libanons økonomi er skrumpet med 38 % mellem 2019 og 2024. Små og mellemstore virksomheder, som udgør 90 % af Libanons erhvervsliv, er blevet særligt hårdt ramt: 15 % er lukket permanent, 75 % måtte indstille driften under krigen, og næste
Fremgang i menneskelig udvikling er faldet til laveste niveau i 35 år ifølge rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP)6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
60 procent af befolkningen håber, at kunstig intelligens vil skabe nye jobmuligheder
Tre år efter invasionen: Ukraines genopbygning vil koste 524 milliarder dollars25.2.2025 10:56:37 CET | Pressemeddelelse
KYIV, 25. februar 2025 - Tre år efter Ruslands fuldskalainvasion er ødelæggelserne i Ukraine enorme. En ny rapport fra den Ukraines regering, Verdensbanken, Europa-Kommissionen og FN anslår, at genopbygningen vil koste 524 milliarder dollars i løbet af det næste årti. Rapporten er baseret på omfattende vurderinger under teknisk ledelse af FN's Udviklingsprogram (UNDP) i Ukraine. Frem mod 2025 har Ukraines regering med støtte fra internationale partnere afsat 7,37 milliarder dollars til kritiske sektorer som transport, energi, boliger, vandforsyning, uddannelse, sundhed, minerydning og social beskyttelse. Men der er stadig et finansieringsbehov på yderligere 9,96 milliarder dollars. Det skal dækkes af bl.a. den private sektor, som vil spille en central rolle i genopbygningen. De menneskelige omkostninger er enorme. Blandt de hårdest ramte er internt fordrevne, der lever i fælles boligområder, herunder særligt ældre og mennesker med handicap. Siden februar 2022 er antallet af mennesker m
Ny UNDP-rapport advarer: Krigen i Syrien har ødelagt næsten fire årtiers udviklingsfremskridt20.2.2025 18:01:04 CET | Pressemeddelelse
14 års krig har kostet 618.000 mennesker livet, fordrevet halvdelen af befolkningen og reduceret Syriens BNP fra 61 milliarder dollars til 29 milliarder dollars. En ny rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP) viser, at landet kan vende tilbage til sit økonomiske niveau inden for ti år - men det kræver stærk vækst og omfattende reformer.