Europaministeren rejser til Slovakiet med fokus på EU’s udvidelse
30.4.2025 07:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre er i dag, onsdag den 30. april, i Bratislava i Slovakiet for at tale med slovakkerne om blandt andet udvidelse.
Europaministeren ser frem til at høre om Slovakiets prioriteter for EU-samarbejdet og ikke mindst om landets egen rejse fra kandidatland til EU-medlemsland. Slovakiet blev medlem af EU i 2004 efter en intensiv reformperiode i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.
”Vi lever i en tid, hvor Europa har brug for at stå stærkere og arbejde tættere sammen end nogensinde før. Derfor er der også behov for fokus på udvidelse af EU. Et større EU er nemlig også et stærkere og mere sikkert Europa. Jeg glæder mig til at høre de slovakiske perspektiver på, hvordan vi i lyset af deres erfaringer bedst kan bistå kandidatlandene med at blive optaget og fastholde EU-reformsporet, ligesom jeg gerne vil vende vigtigheden af retsstatsprincipperne,” siger Marie Bjerre.
Beslutningen om Slovakiets optagelse i EU blev taget på EU-topmødet i København i 2002. Slovakkerne ved fra den store udvidelse i 2004, hvordan man kommer i mål med at leve op til EU’s krav.
På rejsen møder ministeren blandt andet sin slovakiske modpart, statssekretæren for europæiske anliggender. Hun møder også parlamentets EU-udvalg, medlemmer af den politiske opposition og repræsentanter for den uafhængige udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænketank GLOBSEC. De vil give europaministeren et indblik i europæiske udfordringer på for eksempel EU’s grundlæggende regler og principper, og migration.
Rejsen til Slovakiet er en del af ministerens forberedelse til, at Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli 2025.
For yderligere information kontakt presserådgiver for europaministeren, Clara Binczak Lindhardt // clalin@um.dk // +45 29636084.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Regeringen vil afsætte 850 millioner kroner til virksomheder, der investerer i udviklingslande28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu bedre adgang til at investere i udviklingslande, når en række erhvervsinstrumenter lanceres i dag.
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum