Nu bliver PFAS i brandskum forbudt i hele EU
Al brandslukningsskum med PFAS bliver forbudt i hele EU. Det står klart, efter medlemslandene i EU med dansk opbakning har vedtaget et forslag om at forbyde al anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskum.
PFAS i brandslukningsskum i EU bliver snart fortid. Siden 1. juli 2024 har Danmark haft et nationalt forbud mod brug af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS på brandøvelsespladser, men nu bliver forbuddet mere vidtrækkende og kommer til at gælde i hele EU.
Tirsdag vedtog medlemslandene i EU med dansk støtte et forslag, der forbyder PFAS i brandslukningsskum med en grænseværdi på 1 mg/kg og en overgangsperiode på fem år.
Når en brand skal slukkes eller beredskaberne skal øve sig i brandslukning ender brandslukningsskummet ofte i miljøet, og derfor er brandslukningsskum en stor kilde til PFAS i miljøet. Det er denne udledning til miljøet, som forbuddet tager hånd om.
”I Danmark er vi gået foran med national regulering for at få fjernet PFAS fra brandskum, og med EU-forbuddet får vi nu stoppet en stor kilde til PFAS i miljøet. Det er et væsentligt skridt og indgår i vores fortsatte arbejde for at begrænse og udfase evighedskemikalier i vores miljø.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har i forbindelse med det kommende forbud været i kontakt med en række danske aktører og beredskaber, og flere aktører har udfaset brugen af brandslukningsskum med PFAS eller er godt i gang med det.
”Vi arbejder på at få forbudt PFAS i alle de anvendelser, hvor vi kan undvære PFAS, som her i brandskum. Næste store skridt er vores nationale forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægnering, som bliver udstedt før sommer.”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fakta om det nye EU-forbud
PFAS i brandslukningsskum er særlig velegnet til at slukke brande i brandbare væsker som f.eks. olie og kemikalier.
PFAS i brandslukningsskum bliver forbudt med en overgangsperiode på fem år med undtagelse af syv specifikke anvendelser, som får overgangsperioder på mellem 18 måneder og 10 år.
|
Overgangsperioder for brug af brandslukningsskum
|
||||||||||||||||||
Aktører, der benytter sig af overgangsperioderne, skal efter 12 måneder udarbejde en håndteringsplan, hvor virksomhederne skal redegøre for hvordan de har sikret, at brandslukningsskum, der indeholder PFAS ikke udledes til miljøet.
For brandslukningsskum, der er kommet igennem rengjort brandslukningsudstyr, som er taget i brug før reglerne træder i kraft, gælder en mere lempelig grænseværdi. På den måde vil mulig kontaminering af brandslukningsskummet fra rester af gammelt brandslukningsskum i udstyret ikke betyde, at brandslukningsudstyret skal udskiftes for, at brandslukningsskummet kan leve op til reglerne. Efter 5 år skal det undersøges, om den lempelige grænseværdi kan fjernes.
Yderligere oplysninger:
Miljø- og Ligestillingsministeriets pressetelefon 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Stigende vandstand truer Horsens: Stat og kommune i tæt samarbejde om kystsikring12.11.2025 13:27:15 CET | Pressemeddelelse
Store dele af Horsens Havn og midtby er truet af oversvømmelser og stigende vandstande. Derfor indleder miljøminister Magnus Heunicke og borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen, nu et tæt mellem staten og kommunen samarbejde om kystbeskyttelse af byen.
Globalt forbud mod kviksølv i tandfyldninger11.11.2025 11:04:43 CET | Pressemeddelelse
I årtier har tandlæger verden over brugt kviksølv i tandfyldninger. Nu er det slut. Under det danske formandskab er der forhandlet et globalt forbud mod kviksølv i tandfyldninger på plads. Det er et markant fremskridt for både sundhed og miljø.
Oversvømmelser truer Kerteminde: Nu går stat og kommune går sammen om at sikre kysten10.11.2025 15:09:54 CET | Pressemeddelelse
Kerteminde er blandt de mest oversvømmelsestruede områder i Danmark. Ny fælleserklæring mellem staten og Kerteminde Kommune er startskuddet på et tæt samarbejde om kystsikring af byen.
Nationale partnerskaber skal fjerne PFAS i industrien7.11.2025 08:19:13 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil give danske virksomheder adgang til ekspertviden og testmiljøer, der skal hjælpe med at udfase og fjerne PFAS i Danmark. Det skal ske i nye PFAS-partnerskaber, som skal drives af Teknologisk Institut i samarbejde med dansk erhvervsliv.
De nordiske lande går sammen om at bekæmpe mikroplast fra kunstgræsbaner29.10.2025 16:02:29 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke ser stort potentiale i et nyt nordisk samarbejde, der skal finde miljøvenlige alternativer til gummigranulat på kunstgræsbaner. De nordiske lande afsætter 15 mio. kroner til projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum