Virksomheder udpeger cyberangreb som største trussel – men halvdelen har ikke styrket sikkerheden
30.4.2025 06:30:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
Mens danske virksomheder ser cyberangreb som den største trussel, har overraskende mange ikke styrket IT-sikkerheden.

Det viser en ny undersøgelse fra Nordens største forsikringsselskab, If, blandt 1.020 mikrovirksomheder og små virksomheder i Danmark. Mikrovirksomheder (0-9 ansatte) og små virksomheder (10-49 ansatte) tæller i alt 176.385 virksomheder og udgør dermed 97 procent af alle virksomheder i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik.
37 procent af de adspurgte virksomheder i Ifs undersøgelse peger på cyberangreb, phishing og hacking som den største trussel for deres virksomhed, og hver femte virksomhed er i høj eller nogen grad bekymret for, at deres virksomhed udsættes for et IT- eller cyberangreb de kommende to år.
Samtidig svarer 41 procent af virksomhederne, at de ikke har styrket IT-sikkerheden de seneste to år, ligesom det kun er hver femte virksomhed, som har en kriseplan i tilfælde af et cyberangreb.
”Små virksomheder spiller en afgørende rolle i både erhvervslivet og i samfundet som helhed. Derfor er det alarmerende, at fire ud af ti virksomheder svarer, at de ikke har forbedret deres IT-sikkerhed de seneste to år. Det efterlader dem og dermed også samfundet sårbare over for potentielle angreb," siger Ghita Meyer, chef for cyberforsikring i If.
Kan lamme virksomheden
IT-kriminalitet er et stigende problem for mange virksomheder, også for små virksomheder. Det er derfor utrolig vigtigt, at virksomheder har styr på deres IT-sikkerhed, ikke mindst set i lyset af den skærpede cybertrussel, påpeger Ghita Meyer.
En ny analyse fra Styrelsen for Samfundssikkerhed viser, at 40 procent af små og mellemstore virksomheder har ikke et digitalt sikkerhedsniveau, der matcher deres risikoprofil, og 15 procent af SMV’erne gennemfører ikke to af de mest grundlæggende sikkerhedstiltag, nemlig løbende opdatering af styresystemer og backup af data.
"Det kan være særligt interessant for cyberkriminelle at angribe mindre virksomheder, fordi de ofte har færre ressourcer til at beskytte sig. Samtidig kan de være tilbøjelige til at undervurdere truslen, fordi de tror, at en lille virksomhed med få ansatte ikke er interessant for kriminelle hackere. Men i dag foregår det meste digitalt, og det kan sætte en stopper for virksomhedens drift, hvis den ikke kan få adgang til for eksempel faktureringssystem eller kundekartotek," siger Ghita Meyer.
En virksomhed kan gøre flere ting for at sikre sig imod de værste konsekvenser ved et hackerangreb. If tilbyder for eksempel en cyberforsikring, som dækker en virksomheds økonomiske tab og omkostninger ved hackerangreb på virksomhedens data, programmer og IT-systemer.
“Som Nordens største forsikringsselskab vil vi gerne gøre endnu mere for at udbrede kendskabet til vores cyberforsikring og IT-sikkerhed generelt og dermed hjælpe endnu flere virksomheder. Det er naturligvis vigtigt, at de lever op til bestemte sikkerhedskrav for at kunne købe og være dækket af en cyberforsikring,” siger Ghita Meyer.
Tjekliste til styrket IT-sikkerhed
Computer, smartphone og tablet
Data
Password
Software
Virusbeskyttelse
Forsikring
KIlde: If Forsikring |
Om undersøgelsen:
Ifs undersøgelse er baseret på svar fra 1.020 udvalgte mikrovirksomheder og små virksomheder og blev gennemført i februar-april 2025 af analyseinstituttet Verian, tidligere Gallup, på vegne af If.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækHead of PressIf Forsikring
Tlf:+45 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If: Påsken kan afsløre skjulte vandskader i sommerhuse29.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhusejere kan få sig en ubehagelig overraskelse de kommende dage, advarer If.
Fra hovedknubs til fingerskader: Tusindvis af danskere kommer galt af sted i haven21.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tal viser, at mange kommer til skade, når de bruger enten en hækklipper eller en stige.
Situation i Mellemøsten skaber travlhed hos If – tilbyder ekstraordinær hjælp2.3.2026 14:08:42 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af danske kunder henvender sig i øjeblikket til If, især fordi de ikke kan mellemlande i Mellemøsten eller oplever flyforsinkelser.
If: Tøvejr kan give boligejere en ubehagelig overraskelse21.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge forsikringsselskabet bør man særligt være opmærksom på tre typer af skader i weekenden.
Av: Flere danskere kommer til skade i vinteren17.2.2026 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Som fodgænger kan man selv mindske risikoen for faldulykker ved at vælge skridsikkert fodtøj og være opmærksom på glatte veje og fortove, lyder det fra If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

