Nikolaj Kunsthal

Art Bar Extravaganza 2025

Del

I perioden 15.-24. maj er der masser af muligheder for at lade sig betage, forarge, forføre eller frastøde af den uregerlige samtidskunst. Art Matter markerer åbningen af årets samtidskunstfestival med en stor fest i Nikolaj Kunsthal torsdag d. 15. maj. Oplev performance af Cassie Augusta Jørgensen, dans koreograferet af Lotte Sigh, musik ved Oladipo, øl fra Depanneur og Poulette-pop-up på Nikolaj Plads. Gratis adgang. 

Til Art Bar Extravaganza 2025 kan du opleve en ny version af Cassie Augusta Jørgensens performance "The Rite of Nothing", som fik stor opmærksomhed og ros på sidste års Roskilde Festival.
Til Art Bar Extravaganza 2025 kan du opleve en ny version af Cassie Augusta Jørgensens performance "The Rite of Nothing", som fik stor opmærksomhed og ros på sidste års Roskilde Festival. Lars Vibild

Under navnet Art Bar Extravaganza danner Nikolaj Kunsthal rammen om åbningen af Art Matter Festival 2025. Det intensive program, der indleder festivalen, byder på et eklektisk mix af performance, dans og musik – både udenfor på Nikolaj Plads og indenfor i Nikolaj Kunsthals gallerier.

Kraftfuld performance om populærkulturens stereotype fremstillinger af kvinder
Cassie Augusta Jørgensen er en dansk billedkunstner, danser og koreograf, der de seneste år har gjort sig bemærket med sine intense og hæsblæsende performative værker, der bryder med populærkulturens stereotype fremstillinger af kvinder. Til Art Bar Extravaganza kan du opleve en ny version af hendes performance The Rite of Nothing, som fik stor opmærksomhed og ros på sidste års Roskilde Festival.

The Rite of Nothing er en nyfortolkning af Stravinskys The Rite of Spring, en ballet hvor en ung jomfru ofres for at sikre et frugtbart forår. I denne version danser tre jomfruer – spillet af Clara Dessau, Oskar Pawełko og Cassie Augusta Jørgensen – en Danse Macabre til perkussiv musik komponeret af Isa Ryong. Musikken understøtter med sine statiske bevægelser forestillingens temaer som maskulinitet kontra femininitet, død, sex og kærlighed.

De tre performere er iført kostumer fra Alectra Rothschild, den danske modedesigner og kunstner, der bl.a. er kendt for sit brand Alectra Rothschild / Masculina, som hylder håndværk, femininitet og glamour.

Lotte Sighs performance "By the Roots" er inspireret af den aktuelle Lars von Trier udstilling "Breaking Darkness". Mads Holm

Født af kaos, drevet af en uovervindelig vilje til at holde ud
I forbindelse med åbningen af Art Matter Festival kan man også opleve Lotte Sighs performance By the Roots, som er inspireret af udstillingen Breaking Darkness, der aktuelt vises i Nikolaj Kunsthals højloftede Nedre Galleri. Lotte Sigh er koreograf og danser, kendt for sit arbejde inden for samtidsdans. Hun har gennem årene opbygget et ry som en innovativ og eksperimenterende kunstner med en særlig interesse for kropsudtryk og fysiske processer. By the Roots tager udgangspunkt i værket Don’t Worry, It Will Grow on You, et udstillingsbidrag fra det fremadstormende designstudio Solitude Studios. Tematisk kredser performancen om menneskets modstandsdygtighed, og som Lotte Sigh selv beskriver det, er det “en dans født af kaos, drevet af en uovervindelig vilje til at holde ud.” Performancen udføres af danseren Erika Cucumazzo, og musikken er skabt af Mikkel Carlsen og Hildegard.

Der er gratis øl fra Depanneur (til de første og de hurtige!) samt en Poulette-pop-up på Nikolaj Plads, der serverer Fried Chicken Nuggets med pickles og mayo. Elio Mercer

Eklektisk musik, gratis øl fra Depanneur, Poulette-Nuggets på Nikolaj Plads og udsigt i 35 meters højde
Åbningsfesten finder sted både ude og inde. På Nikolaj Plads kan man lade sig rive med af Oladipos mangfoldige lydspor. Oladipo er fotograf og dj med base i både London og København og kan til tider opleves som en del af radiokanalen Drift Radio.

Desuden vil der være taler, gratis øl fra Depanneur #bajeur samt en Poulette-pop-up på Nikolaj Plads, der serverer Fried Chicken Nuggets med pickles og mayo. 

På pladsen er det også muligt at opleve opleve en særlig performance præsenteret af Museet for Samtidskunst og udført af det rumænske kunstnerkollektiv Apparatus 22. Hertil kommer ledsagede ture op i Nikolaj Tårn hver halve time fra kl. 19:15. Fra en udsigtsplatform i 35 meters højde er der udsigt over hele København. 

Nikolaj Plads tages i brug når årets Art Matter Festival skydes i gang med åbningsfesten Art Bar Extravaganza Mads Holm

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Cassie Augusta Jørgensen
Cassie Augusta Jørgensen
Lars Vibild
Download
Depanneur x Poulette
Depanneur x Poulette
Elio Mercer
Download
Oladipo
Oladipo
Pr-foto
Download
Nikolaj Tårn
Nikolaj Tårn
Mads Holm
Download
Lotte Sigh
Lotte Sigh
Mikkel Carlsen
Download
Depanneur
Depanneur
Mads Holm
Download
Cassie Augusta Jørgensen
Cassie Augusta Jørgensen
Lars Vibild
Download
Lotte Sigh
Lotte Sigh
Mikkel Carlsen
Download

Links

Kort om Art Matter

Art Matter lever og ånder for at vise den kunst, der får os til at se verden med andre øjne – kunst der får os til at tænke i nye kreative løsninger, skabe nye fællesskaber og ændre alt omkring os en smule. Det er, hvad kunsten kan, når den er bedst. Art Matter har eksisteret i over 15 år – først som kunsten.nu og Art Week og siden 2024 som Art Matter der også inkluderer Art Matter Journal og Art Matter Guide. Disse platforme indeholder mere end 20.000 artikler om samtidskunst produceret over næsten to årtier samt et univers, der guider til kunstoplevelser i hele Danmark. Hvert år afholdes Art Matter Festival, som er Danmarks største festival for samtidskunst, med utallige events fordelt på både etablerede institutioner som SMK og Kunsthal Charlottenborg og mindre gallerier og kunstnerdrevne udstillingssteder. Læs mere på artmatter.dk.

Kort om Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal præsenterer især dansk samtidskunst i unikke historiske omgivelser midt i København. Kunsthallen ligger i den gamle Sankt Nikolaj Kirke, som stammer fra 1200-tallet. Den smukke arkitektur spiller sammen med skiftende udstillinger, senest af bl.a. Kathrine Ærtebjerg/Ovartaci, Rune Bering, Shane Brox, Mikkel Carl, Radar Contemporary og Ditte Ejlerskov. Nikolaj Kunsthal fokuserer på Københavns samtidskunstscene og er optaget af kunstmøder på tværs af genrer, medier og formater. Kunsthallen præsenterer også løbende koncerter, performances, middage, talks og ikke mindst det nye udstillingsrum Platform, der er dedikeret til unge kunstnere og kuratorer. Læs mere på nikolajkunsthal.dk.

Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye