Tre netop vedtagne lovforslag sætter nye standarder for Danmarks digitale og fysiske sikkerhed
Folketinget har i dag vedtaget tre lovforslag, der skal gøre vores kritiske infrastruktur mere modstandsdygtig over for både fysiske trusler og cybertrusler. Lovene gennemfører EU’s NIS 2-direktiv og CER-direktiv.
I lyset af trusselsbilledet skal Danmark rustes bedre til at modstå eksempelvis cyberangreb, sabotagehandlinger og sammensatte trusler.
Vedtagelsen af de tre lovforslag er en vigtig milepæl i det videre arbejde med at øge modstandsdygtigheden af vores kritiske infrastruktur og dermed også Danmarks samlede robusthed. Alle tre lovforslag træder i kraft den 1. juli 2025.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
Vi ser ind i et alvorligt trusselsbillede, der blandt andet er præget af cybertrusler og fysiske trusler mod kritisk infrastruktur. Derfor er det helt afgørende, at vi styrker vores samfunds robusthed. Med de tre nye love skruer vi markant op for sikkerheden omkring både vores digitale og fysiske infrastruktur. Særligt NIS 2-loven vil få stor betydning for erhvervslivet. Det har derfor været vigtigt for mig at lytte til erhvervslivet og have en god proces for implementeringen. Næste skridt er derfor vejledningsmateriale, som vil være klar senest den 1. juli, så dem, der bliver omfattet af de nye NIS 2-krav, får den nødvendige støtte.
Fakta om lovgivningen:
- Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) implementere CER-direktivet og stiller krav til den fysiske sikkerhed omkring kritisk infrastruktur i kritiske sektorer
- Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven) implementerer NIS 2-direktivet og stiller nye og skærpede krav til cybersikkerheden i kritiske sektorer
- Lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren implementerer NIS 2-direktivet for telesektoren og samler størstedelen af reguleringen om sikkerhed og beredskab i telesektoren i én hovedlov
Links
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Kenneth Pedersen bliver ny direktør for Beredskabsstyrelsen1.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med virkning fra den 1. august 2025 tiltræder generalløjtnant Kenneth Pedersen som direktør for Beredskabsstyrelsen.
Tre nye love skal være med til at styrke samfundets robusthed1.7.2025 10:20:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag træder tre nye love i kraft, der skal øge modstandsdygtigheden for Danmarks digitale og fysiske sikkerhed.
Cybersikkerhed og civilbeskyttelse i fokus under dansk EU-formandskab1.7.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Under EU-formandskabets overskrift ’Et stærkt Europa’ vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab sætte fokus på beredskab, cybersikkerhed, civilbeskyttelse og kritisk infrastruktur.
Ny trusselsvurdering for Cybertruslen mod Rumsektoren26.6.2025 10:20:12 CEST | Pressemeddelelse
For første gang udgiver Styrelsen for Samfundssikkerhed en trusselsvurdering, som beskriver cybertruslen mod den danske rumsektor. Rumbaseret teknologi og tjenester understøtter kernefunktioner inden for bl.a. sikkerhed og transport.
Minister nedsætter nyt ekspertpanel for beredskabsområdet20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har nedsat et nyt ekspertpanel. En hovedopgave for panelet bliver at komme med input til sammenspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber. Det sker for bl.a. at levere på et centralt analyseinitiativ i Aftale om beredskabsområdet 2025-2026. Ekspertpanelet er bredt sammensat med vægt på operative profiler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum