Et årti med stærk strategisk retning for HR og ESG i Comwell
Mai-Britt Jensen, HR- og Sustainability Direktør i Comwell, fejrer 10- års jubilæum.
I dag markerer Comwell Hotels en særlig dag. Den danskejedes hotelkædes HR- og Sustainability Direktør, Mai-Britt Jensen, har nemlig 10-års jubilæum. De sidste 10 år har Mai-Britt defineret en afgørende retning for både mennesker og omgivende miljø.

Mai-Britt kom til Comwell i 2015 som en del af koncernledelsen med ansvar for både HR og bæredygtighed. Siden har hun opbygget en velfungerende og professionel HR-organisation, og – med øvrig ledelses opbakning og en målrettet indsats fra Comwells medarbejdere – har Mai-Britt lagt grundstenene til det stærke ESG-fundament, Comwell står på i dag.
Mennesker først – og altid i udvikling
Mai-Britts hjerte banker for driften og for de mennesker, der hver dag går på arbejde i Comwell for at gøre en forskel:
”Vi skal være et sted, hvor man ikke bare har et job. Vi skal være den arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at blive i mange år, fordi der er gode karrieremuligheder og ligeledes muligheder for udvikling på et personligt og fagligt plan. En divers og rummelig arbejdsplads med høj trivsel,” lyder det fra Mai-Britt Jensen.
Et vigtigt succeskriterie for Mai-Britt er at skabe de rammer, der skal til for, at Comwells medarbejdere lykkes, og netop det er blevet drivkraften bag det omfattende uddannelsesunivers, som er vokset frem under hendes ledelse. Hvert år sender Comwell flere hundrede medarbejdere på alle niveauer fra forskellige fagdiscipliner på uddannelse. Herunder lederuddannelser, Comwells eget Elevakademi, snart et nyt Talentakademi og på Comwells to bæredygtighedsrelaterede uddannelser Green Chef og Green Hostmanship.
Et mere bæredygtigt Comwell – i handling og holdning
Sideløbende med udviklingen af Comwells HR-område, er Mai-Britt også hovedarkitekten bag Comwells strategiske arbejde med ESG. Fra rejsen mod CO2-neutralitet, madspildsbekæmpelse og etablering af vigtige partnerskaber til inklusion og ansvarlig ledelse, har hun været med til at sikre, at bæredygtighed i dag er en integreret del af hverdagen på tværs af alle Comwells hoteller og venues.
”At arbejde målrettet mod en mere bæredygtig hoteldrift, er alles ansvar. Ansvarlighed starter indefra, og vi ville slet ikke lykkes med vores agenda, hvis ikke vores dygtige medarbejdere var med på rejsen og tog så stort et medansvar, som tilfældet er,” lyder det fra Mai-Britt.
CEO i Comwell, Peter Schelde, giver også Mai-Britt et par ord med på vejen:
”Mai-Britt er en fornøjelse at arbejde sammen med. Hun har et smittende drive, ser løsninger og har en stor passion for både mennesker og omgivende miljø. Jeg glæder mig til at se, hvad hendes målrettede indsats vil bære af frugter for Comwell i fremtiden.”
Nøgleord
Kontakter
Signe Kamper KankelborgPR- og Kommunikationschef
Tlf:+45 2332 8577skk@comwell.comOm Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Comwell Hvide Hus Aalborg bliver en del af Wyndham Hotels & Resorts26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels udvider samarbejdet med det internationale hotelbrand Wyndham Hotels & Resorts. Fra den 1. august 2025 bliver Comwell Hvide Hus Aalborg en del af Wyndham-brandet ’Dolce by Wyndham’.
Comwell skærper sit strategiske ESG-fundament21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell har i dag offentliggjort hotelkædens ESG-rapport for 2024, som markerer et vigtigt skridt i Comwells ESG-fundamentet og tydeliggør fokusområder i en tid med stigende krav til ansvarlighed og transparens i hele markedet.
Det er aldrig for sent at begynde på et nyt kapitel8.5.2025 12:39:53 CEST | Aktuelt
Ditte Winther skaber gode oplevelser, og hun er dygtig til det. Som tjener har hun serveret, serviceret og sørget for, at møder, konferencer og selskaber forløb med nærvær og professionalisme. Men da hendes knæ sagde stop, blev hun nødt til at finde en ny vej – og den førte hende heldigvis dybere ind i Comwell, hvor hendes erfaring er en gave for både kollegaer og gæster.
Comwell Hotels sætter endnu en omsætningsrekord og styrker ESG-strategien6.5.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels offentliggjorde i dag kædens årsresultat for 2024. Comwell går frem på både top- og bundlinje med en omsætning på 1.322,4 mio. kr. mod 1.290,6 mio. kr. i 2023 og et årsresultat før skat på 47,3 mio. kr. mod 34,2 mio. kr. i 2023. Kæden har desuden styrket sit bæredygtighedsfundament og ser lyst på fremtiden, der blandt andet inkluderer flere nye hotelprojekter.
Comwell nomineret i tre kategorier ved Danish Beauty Awards 20252.4.2025 10:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Kellers Park, Comwell Borupgaard og Comwell Hotels er netop blevet nomineret i tre kategorier ved Danish Beauty Award 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum