Esbjergmotorvejen får ny asfalt ved Vejen
Fra søndag den 4. maj og seks dage frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på Esbjergmotorvejen i østgående retning ved til- og frakørsel 68 Vejen.

Asfalten på E20 Esbjergmotorvejen ved til- og frakørsel 68 Vejen er slidt og trænger til udskiftning. Derfor begynder Vejdirektoratet søndag den 4. maj arbejdet med at lægge ny asfalt på strækningen. Arbejdet forventes at vare seks dage.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet foregår hele døgnet, og i arbejdsperioden vil den østgående trafik blive ledt over i vestgående spor med ét farbart spor i hver retning.
Frakørselsrampen ved frakørsel 68 Vejen i østgående retning vil være spærret i arbejdsperioden, og der vil i stedet være skiltet med omkørsel.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne på grund omkørslen vil få en forlænget rejsetid.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Gammel Vordingborgvej får ny asfalt ved Stensved30.4.2025 14:06:31 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Gammel Vordingborgvej mellem Stensved og Langebæk. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
Lufthavnsvej ved Billund Lufthavn får ny asfalt30.4.2025 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 5. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Lufthavnsvej ved Billund Lufthavn. Rejsende anbefales at tage af sted til lufthavnen i god tid, mens arbejdet står på.
Vejdirektoratet renoverer Næstved Svingbro29.4.2025 09:31:26 CEST | Pressemeddelelse
Vestre Ringvej bliver spærret mellem rundkørslerne ved Karrebækvej og ved Industrivej fra den 30. april til den 2. maj på grund af arbejde på Næstved Svingbro.
Elbilister får nye lynladere langs motorvejen ved Himmerland29.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra januar 2026 kan elbilister lade op på rastepladserne Himmerland Øst og Vest på E45 Nordjyske Motorvej syd for Støvring. Byggeriet af to ladeparker er netop skudt i gang.
Reparationsarbejde under Legindvejlebroen ved Nykøbing Mors går i gang28.4.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet påbegynder et reparationsarbejde under Legindvejlebroen syd for Nykøbing Mors. De lejer, som brodækket hviler på oven på betonpillerne, skal renoveres. Arbejdet bliver udført på alle understøtninger i hele broens længde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum