Ny ISS-undersøgelse: Danskerne søger mod kontoret for social tilknytning og personlig trivsel
På trods af hybridarbejdets fremmarch spiller det fysiske kontor fortsat en afgørende rolle for medarbejdere i dag – primært som et sted, hvor der knyttes sociale bånd og deles viden. Dét viser en ny global undersøgelse blandt knapt 11.000 kontoransatte i 15 lande, herunder i Danmark, om arbejdsformer og -præferencer, gennemført af ISS. Undersøgelsen viser også, at danskerne gerne vil mere ind på kontoret, hvis rammerne understøtter deres behov.

Hybridarbejde er blevet normalen for de fleste kontoransatte i dag, både internationalt og i Danmark – i undersøgelsen afspejlet ved, at 7 ud af 10 danskere arbejder hjemmefra hver uge, typisk 1-2 dage. 78 % af de adspurgte mener dog samtidigt, at det fysiske kontor er vigtigt. Og knap en tredjedel arbejder mere på kontoret i dag end for et år siden, mens billedet for cirka halvdelen er uændret, og kun 13 % arbejder mindre på kontoret.
De største fordele ved at arbejde på kontoret er ifølge respondenterne at tilbringe tid med kolleger, videndeling og læring fra andre, samt at komme lidt ud.
Samarbejde med kolleger udpeges også som den væsentligste drivkraft for engagement og motivation – tæt fulgt af anerkendelse i form af ros og belønning.
Danskernes fokus på fysisk interaktion er også afspejlet i bekymringer om de langsigtede konsekvenser af hjemmearbejde. På trods af præferencen for hybridarbejde peger 79 % af svarene på potentielle risici – især frygten for et reduceret netværk, både professionelt og socialt samt svagere relationer til både ledere og kolleger – og den tredje hyppigste nævnte risiko er endda dårligere mental sundhed på grund af ensomhed/færre sociale interaktioner.
De fysiske rammer skal understøtte flere behov
Ifølge Group CEO i ISS A/S, Kasper Fangel, vidner resultaterne om et både stort potentiale og nye forventninger, som arbejdsgivere bør forholde sig til i deres indsats for at tiltrække og fastholde medarbejdere via det fysiske kontormiljø:
“Det fysiske kontor spiller stadig en afgørende rolle, og i bl.a. Danmark ser vi, at flere nu arbejder mere på kontoret. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at kontoret er under markant forandring og ikke længere blot skal tilbyde ’stole og skriveborde’. Når hybridarbejde er den foretrukne model for de fleste, skal kontoret formå at understøtte både sociale relationer, samarbejde og individuel trivsel. Der findes ikke én rigtig løsning – det afhænger af virksomhedens formål og medarbejdernes profiler. Dog oplever vi, gennem dialog med vores 40.000 kunder rundt om i verden og herhjemme, at de mest succesfulde virksomheder skaber kontormiljøer, der både styrker den afgørende sociale tilknytning - f.eks. via sociale oaser, der indbyder til samarbejde og socialt samvær - samt imødekommer behovet for fokuseret alenetid.”
Kontoret skal være transporttiden værd
En anden væsentlig tendens er, at medarbejdere i dag forventer mere af kontoret i forhold til at styrke deres oplevelse af arbejdspladsen. Da deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, om der var noget, der kunne få dem til at komme oftere ind på kontoret, var det mest populære svar ’madoplevelser’ – f.eks. morgenmad, frokost, snacks eller kaffe. Herudover ligger faciliteter, der understøtter individuelle behov, som eksempelvis fitnessrum, aktivitetszoner og stilleområder også højt på ønskelisten.
“Medarbejdere har høje forventninger i dag. Og selvom arbejdsgivere ikke kan imødekomme alt, er der ingen tvivl om, at de står over for en stadig større opgave med at gøre kontoret transporttiden værd. Det handler om at forstå, hvad der driver motivation og engagement hos netop ens egne medarbejdere. Nogle gange er det de små oplevelser på arbejdspladsen, der styrker trivsel og følelsen af at høre til. Og den grundlæggende regel er: Når mennesker trives, så trives forretningen”, siger Kasper Fangel.
Om undersøgelsen:
”Evolving Workplaces”-undersøgelsen blev gennemført af ISS i januar 2025 blandt et repræsentativt udsnit af knap 11.000 kontormedarbejdere i Storbritannien, USA, Australien, Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Indien, Mexico, Holland, Norge, Polen, Singapore, Spanien og Sverige. 1010 af respondenterne er danske.
Find hele rapporten her: Evolving workplaces 2025
Læs mere om de danske resultater her: : Arbejdspladser i udvikling: Find din plads til at trives - download af rapport
Kontakter
Pernille MoeExternal Communications Manager, ISS Danmark
Tlf:60182144pernille.moe@dk.issworld.comBilleder





Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS opnår Svanemærket for DSB-kantine med 1400 spisende26.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ISS Danmark har netop fået certificeret den første af flere DSB-kantiner med miljømærket, Svanemærket. Certificeringen, der er et af verdens mest skrappe og ambitiøse miljømærker, understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
ISS kårer årets medarbejder: Nordjyske John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
ISS kårer årets medarbejder i Danmark: John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
ISS styrker sit fokus på ESG i Danmark27.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts 2025 tiltræder Berivan Duman i en nyoprettet stilling som Head of ESG i ISS’ danske forretning, hvor hun får ansvaret for at drive en ambitiøs ESG-strategi og styrke bæredygtighedsindsatsen til gavn for kunder på det danske marked.
ISS sikrer altafgørende rengøring hos Danish Crown3.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS forlænger sin partnerskabsaftale med Danish Crown frem til marts 2030 og skal fortsat sikre den specialiserede rengøring, der er altafgørende for produktionen på slagterierne. Aftalen omfatter produktions- og kontorrengøringen på 11 af Danish Crowns lokationer i Danmark og har en årlig værdi på et trecifret millionbeløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum