Danmark vært for nordisk-baltisk møde med Tyskland, Frankrig og Polen på Bornholm
29.4.2025 11:01:15 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Det er med Danmark som vært, at NB8-landene, Tyskland, Frankrig og Polen er samlet på Bornholm til møde om Europas sikkerhed
De nordisk-baltiske lande har siden afslutningen på den kolde krig udviklet et stadig dybere og bredere samarbejde. De seneste år har krig i Europa og geopolitiske spændinger givet nye muligheder for et stærkere nordisk-baltisk sikkerhedspolitisk samarbejde, hvor de fælles interesser samtidig styrker Østersø-regionen som helhed. Efter både Finlands og Sveriges optagelse i hhv. 2023 og 2024 er alle NB8-lande nu en del af NATO.
Den nye verdensorden er ikke kun et tema for NB8, men et fælles europæisk anliggende. Derfor danner Bornholm i disse dage rammen for et møde mellem de nordisk-baltiske lande og Tyskland, Frankrig og Polen.
”Verden er blevet mere usikker. Vi befinder os i en tid med krig på europæisk jord og nye trusler i vores helt nære omgivelser. De udfordringer præger ikke kun hverdagen i Norden og Baltikum, men i hele Europa. I fællesskab kan vi give det stærkeste modsvar over for det ydre pres vi oplever i denne tid,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Danmark sidder lige nu i formandsstolen for NB8 og er derfor vært for mødet på Bornholm. Europæisk sikkerhed og Ruslands invasion af Ukraine er nogle af de helt centrale temaer på NB8-mødet. Samlet udgør den civile støtte mere end 47 mia. euro og den militære støtte mere end 53 mia. euro til Ukraine fra NB8-landene og Tyskland, Polen og Frankrig.
”Lige nu har vi et fælles europæisk fokus på at styrke europæisk sikkerhed og skrue op for støtten til Ukraine. Fra dansk side presser vi på for, at Ukraine får de bedste forudsætninger for varig fred. De seneste par dage er jeg blevet bestyrket i, at vi har det som fælles mission,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Den 28. og 29. april mødes de otte udenrigsministre sammen med både Polens og Tysklands udenrigsministre og Frankrigs europaminister på Bornholm.
Mødet afsluttes med et fælles pressemøde den 29. april kl. 14:40 på Brohuset på Bornholm.
For yderligere information, kontakt presserådgiver for udenrigsministeren Emma Burchardt // emmbur@um.dk // +45 23 82 42 54.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum