Vinder million i Klasselotteriet og kan udleve drøm: ”Dét er livskvalitet!”
29.4.2025 15:55:07 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En stor gevinst fra Klasselotteriet sætter en mand fra Vestegnen i stand til opnå det, han allerhelst vil: At finde en lejlighed meget tættere på sine børn.

En mand fra den københavnske Vestegnen kunne næsten ikke tro sit eget held, da han for nyligt opdagede, at han havde vundet over 1.000.000 kroner i Klasselotteriet.
På den ene side siger han, at gevinsten ikke vil ændre noget i hverdagen. På den anden side, så ændrer gevinsten alt.
”Jeg fik en sms, hvor der stod et beløb, og da jeg så det, så råbte og skreg og brølede jeg! Og så sad jeg bare og stirrede lidt ud i luften,” fortæller han. For der skulle lige gå et øjeblik, før han for alvor forstod, hvad gevinsten kan gøre for ham.
”Det er jo helt fantastisk! Det er VILDT fantastisk,” siger manden, da han skal fortælle, hvad pengene skal gå til. Det er han nemlig ikke et sekund i tvivl om. Hver en krone skal sættes direkte ind på en opsparingskonto, som han skal bruge til at købe en lejlighed i København. Han har nemlig længe været på udkig efter en ny bolig, så han kan flytte tættere på sine børn.
Og den mission ser han med stor optimisme på nu.
”Jeg har været boligsøgende i lang tid, og jeg har også en del penge stående i forvejen – men sådan en million kroner, den hjælper afsindigt meget. De penge gør, at jeg kan søge anderledes, end jeg har gjort hidtil. Jeg kan søge længere ind mod byen, ind hvor børnene går i skole. Min ene har nået en alder, hvor han helst vil bo hos sin mor, for det er der, hvor alle vennerne er. Hvis jeg kan flytte derind, så kan han springe op på cyklen og køre lige over til far eller lige over til mor. Dét er livskvalitet,” siger han entusiastisk.
”På den ene side gør pengene ingen forskel på min levestandard. Men på den anden side vil de gøre en kæmpe forskel,” tilføjer han.
Manden fortæller, at han sagtens kunne have brugt gevinsten fra Klasselotteriet på både koncerter, festival-billetter og andet sjov, men udover en kasse øl til de ’gamle drenge’ på fodboldholdet, så har han faktisk prioriteret at bruge pengene på at finde den perfekte lejlighed, så han kommer tættere på sine børn.
”Og en af mine kollegaer mente også, at jeg måtte tage æg og bacon med til vores næste fælles fredags-morgenmad, og det må jeg vel hellere, men derudover: Når du har børn, så er det bare førsteprioriteten, og sådan skal det være,” slår han fast.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Masser af millioner – sidste uge var god ved Danske Spils kunder2.3.2026 10:31:19 CET | Pressemeddelelse
Eurojackpot sendte milliongevinster til heldige danskere både tirsdag og fredag i sidste uge – i alt blev hele seks danskere millionærer på Danske Spils lotterier i den forgangne uge.
Danske Spil skyder foråret i gang med 8.000.000 kroner til heldig dansker1.3.2026 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig Lotto spiller går foråret i møde med 8.000.000 kroner – og tre danskere kan kalde sig millionærer. Se, hvor gevinsterne landede.
Danske Spil: ”Det mest uforudsigelige X Factor i mange år”27.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Det er næsten ikke til at forudsige, hvem der vinder årets X Factor på TV2. Sådan lyder meldingen fra Danske Spil, der sætter odds på deltagernes vinderchancer.
Danske Spil glade for Eurovision sprogvalg: ”Det bliver ligesom i de gyldne 10’ere, hvor vi var med i toppen af poppen”26.2.2026 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Søren Torpegaard Lund kommer til at synge på dansk ved Eurovision Song Contest i Wien i maj. ”Det er den klart bedste beslutning,” mener Danske Spils ekspert, som har det danske bidrag mellem topfavoritterne.
Vinder million hos Danske Spil: Bruger penge på ’den gamle dame ude i garagen’25.2.2026 09:10:00 CET | Pressemeddelelse
Loyaliteten overfor sin gamle motorcykel fik Morten fra Roskilde-egnen til at tænke sig om en ekstra gang, da han vandt 1.000.000 i Keno.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum