Evida

Evida fusionerer datterselskaber

Del

Evida har gennemført en fusion af datterselskaberne Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S under navnet Evida Gasnet A/S. Fusionen binder sløjfe på konsolideringen af gasdistributionen i Danmark, igangsat med den daværende regerings forsyningsstrategi i efteråret 2016.

Evida har gennemført en fusion af datterselskaberne Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S under navnet Evida Gasnet A/S. Foto: Evida
Evida har gennemført en fusion af datterselskaberne Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S under navnet Evida Gasnet A/S. Foto: Evida

Evidas cirka 308.000 kunder har hidtil været tilknyttet et af de tre selskaber efter geografi og indtil januar i år med forskellige tariffer i de tre selskaber.  

Fusionen blev endeligt godkendt på de ordinære generalforsamlinger i Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S den 29. april med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2025. 

Med etableringen af Evida Gasnet A/S er alle Evidas gaskunder nu samlet i ét distributionsselskab og med den samme tarifstruktur, som blev implementeret pr. 1. januar 2025. 

Evida har fokus på at drive et effektivt og konkurrencedygtigt gasnet til gavn for vores kunder og samfundet. At samle alle kunder i ét selskab og med samme tarifstruktur er med til at sikre en omkostningseffektiv drift,” siger Kim Søgård Bering Kristensen, CEO i Evida. 

Fusionen medfører ikke ændringer i vilkår og priser og har alene en praktisk betydning for de kunder, som fremover skal afregne til et andet CVR-nummer.

Fakta

  • Konsolideringen af gasdistributionen i Danmark har sit ophæng i den daværende regerings strategi for fremtidens forsyningssektorer: Forsyning for fremtiden, lanceret den 15. september 2016. Strategien beskriver rammerne for den fremtidige regulering af forsyningssektorerne med udgangspunkt i fem principper og indeholder en række konkrete initiativer samt videre analyser. 

  • Fusionen af datterselskaberne er gennemført med Evida Nord A/S med CVR-nummer 37270024 som fortsættende selskab under navnet Evida Gasnet A/S. 

  • Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S var en videreførelse af de tre regionale gasdistributionsselskaber, HMN GasNet A/S, Dansk Gas Distribution A/S og Dansk Gas Distribution Fyn A/S, som i 2019 blev samlet under Energinet under koncernnavnet Evida. Evida blev pr. 1. januar 2021 overtaget af Finansministeriet.  

  • Sammenlægningen af selskaberne og harmoniseringen af tariffer har kunnet gennemføres efter afviklingen af den regulatoriske gæld, som de tre selskaber bragte med sig ved dannelsen af Evida. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Evida har gennemført en fusion af datterselskaberne Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S under navnet Evida Gasnet A/S. Foto: Evida
Evida har gennemført en fusion af datterselskaberne Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S under navnet Evida Gasnet A/S. Foto: Evida
Download

Om Evida:

Evida skaber forbindelser i den grønne omstilling. Vi er som Danmarks gasdistributionsselskab en del af den kritiske infrastruktur, hvor vi har ansvaret for det 18.000 km lange gassystem, der forgrener sig til det meste af landet. Evida overvåger gassystemet i døgndrift året rundt for at sikre et sikkert, stabilt og effektivt system. Vi tilkobler biogasanlæg og forbereder os på fremtidens infrastruktur CO2 og brint, der alle er vigtige brikker i den grønne omstilling af energisystemet.

Følg pressemeddelelser fra Evida

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Evida

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye