Emirates

Emirates' milliardinvestering sender flere retrofittede fly på vingerne

Del
Emirates A380 med retrofittet kabine, inklusive Premium Economy, er på vej til både Manchester (6. juni 2025) og Milano (1. juli 2025).
Emirates A380 med retrofittet kabine, inklusive Premium Economy, er på vej til både Manchester (6. juni 2025) og Milano (1. juli 2025).

Ved udgangen af 2025 vil Emirates betjene over 70 byer med fly indrettet med luftfartsselskabets nyeste interiør. De opdaterede Boeing 777'ere, A380'ere og spritnye A350'ere repræsenterer dermed næsten 50 % af netværket. I alt kan Emirates tilbyde over 2 millioner Premium Economy-sæder om året ved udgangen af 2025. Luftfartsselskabets retrofitprogram repræsenterer det største i luftfartshistorien med en investering på næsten 33 milliarder kroner og en plan om opdatering af 219 fly til en endnu bedre rejseoplevelse.

29. april 2025: Nu sker det igen: Emirates annoncerer, at de indsætter en række Boeing 777- og Airbus A380-fly med opgraderede kabiner på ruter til yderligere 8 byer i netværket. Det sker i løbet af de kommende måneder. Luftfartsselskabet indsætter retrofittede A380'ere på ruterne til Bangkok, Hong Kong, Nice og Perth samt retrofittede Boeing 777'ere på ruter til Madrid, Kuala Lumpur, Phuket og Frankfurt samt endnu en retrofittet Boeing 777-rute til Dublin*.

Planerne om at indsætte Boeing 777- og Airbus A380-fly opdateret med luftfartsselskabets nyeste kabinedesign samt de helt nye A350-fly på ruter til yderligere 70 byer inden for kort tid, at passagererne vil få endnu flere muligheder for at nyde en ensartet luksuriøs og brancheførende Emirates-oplevelse på endnu flere ruter.

”I løbet af de næste to år vil vi definitivt cementere vores position som brancheleder inden for Premium Economy-implementering. Opskaleringen af vores Premium Economy-tilbud styrker vores konkurrencetilbud til de rejsende, som giver os en strategisk konkurrencefordel ved at tilbyde dem flere valgmuligheder, når de i stigende grad søger førsteklasses rejseoplevelser,” siger Adnan Kazim, Emirates' vicepræsident og Chief Commercial Officer

Emirates’ retrofit-program tager fart 

Luftfartsselskabets retrofit-program, der startede i november 2022, skrider fortsat frem i højt tempo, drevet af Emirates Engineering Centre-teams, der med over 270 ingeniører og teknikere arbejder døgnet rundt for at gennemføre komplette ende-til-anden-makeovers, og et widebody-fly færdiggøres i gennemsnit på blot tre uger. 

Siden november 2022 har Emirates opgraderet interiøret i 51 Airbus A380- og Boeing 777-fly, der nu er i drift til 38 destinationer. Luftfartsselskabets planer omfatter komplet opdatering af kabinen i 219 fly fordelt på 110 Airbus A380'ere og 109 Boeing 777'ere. I gennemsnit tager det 22 dage at eftermontere en A380 og 18 dage for en Boeing 777. Hver måned ruller to fly ud af programmet, klar til at blive indsat til en ny destination eller til at blive indsat på en allerede eksisterende rute.

Førende inden for Premium Economy

Emirates forstærker via retrofitprogrammet også sin position som et af de førende luftfartsselskaber inden for Premium Economy målt på international kapacitet på den populære kabineklasse. Ambitionen er at have 2 millioner sæder til rådighed om året til mere end 70 destinationer ved udgangen af 2025, og at den kapacitet fordobles til 4 millioner sæder om året ved udgangen af 2026. Ved udgangen af dette år vil tæt på 40 % af luftfartsselskabets flåde være opdateret med Emirates nyeste interiør, herunder Premium Economy og en opdateret Business Class-kabine. 

At Emirates tilføjer Premium Economy-kapacitet, er med til at opretholde den generelt høje belægningsgrad (load factor) med et gennemsnit på over 80 % på langdistanceruter, der igen afspejler den store efterspørgsel efter en premiumoplevelse ombord.

Langtrækkende A350’er får debut i Australien 

Ved udgangen af 2025 forventer Emirates at modtage yderligere fem A350-fly, der er øremærket til langdistanceruter, udstyret med 32 Business Class-sæder i en 1-2-1-konfiguration, 28 sæder på Premium Economy samt 238 Economy Class-sæder.

Emirates modtager sit første langdistance A350-fly senere på året, og det er sat til at få sin debut i Australien, når Emirates påbegynder flyvninger til Adelaide fra 1. december 2025**. Emirates Airbus A350-900ULR kan holde sig i luften i over 15 timer non-stop med en rækkevidde på over 14.000 km. Indsættelsen af det første langdistance A350-fly til Adelaide er en spændende udvikling og understreger vigtigheden af Australien som et vigtigt østligt anker i Emirates netværk. 

*Implementering af fly kan fremrykkes, hvis de frigives tidligere fra renovering
**Hvis flyene leveres før tidsplanen, vil Emirates fremskynde implementeringen af sine Airbus A350

FAKTA:

Emirates planlægger at indsætte retrofittede Boeing 777- og Airbus A380-fly på følgende nøgledestinationer:

  • Emirates-flyrejser EK372/373 til Bangkok vil blive fløjet med en opdateret A380 fra 1. juli 2025.
  • Hongkong får sin første A380 med fire kabineklasser og det nyeste interiør på EK380/381 fra 1. oktober. Den vil supplere luftfartsselskabets nyligt annoncerede Boeing 777, ligeledes retrofittet, der indsættes denne sommer.
  • Emirates indsætter sine nyeste Premium Economy-kabiner til Nice på EK077/078 fra den 15. oktober. 
  • Tilføjelsen af Perth er en bekræftelse af Australiens strategiske betydning i Emirates' netværk og bliver den fjerde australske by, der modtager den nyeste generation af A380 fra den 26. oktober på EK 420/421.
  • Kunder, der rejser til og fra Madrid, kan se frem til en opdateret Boeing 777-oplevelse på EK 143/144 fra den 15. oktober. Madrid bliver den første destination i Spanien, der serviceres med luftfartsselskabets næstegenerations interiør.
  • Kuala Lumpur-flyvningerne EK346/347 vil blive betjent med en opdateret Boeing 777 fra den 15. oktober. 
  • Emirates indsætter for første gang sin nyeste generation af kabiner i Tyskland, og Frankfurt kan se frem til en opdateret Emirates Boeing 777 på sine daglige ruter EK043/044 fra den 15. december. 
  • Emirates' opgraderede Boeing 777 vil flyve til Phuket fra den 1. december på den daglige EK EK396/397. 
  • Dublin tager imod sin anden opdaterede Boeing 777 den 1. december 2025.

Bemærk:
Implementering af fly kan fremrykkes, hvis de frigives tidligere fra renovering
Hvis flyene leveres før tidsplanen, vil Emirates fremskynde implementeringen af sine Airbus A350
Emirates Boeing 777 Business Class
Emirates Boeing 777 Premium Economy

___

Om Emirates
Fra luftfartsselskabets globale hub i Dubai betjener Emirates kunder på seks kontinenter og leverer højkvalitets luftfartstransport, der fremmer turisme og handel. Emirates flyver alle ugens dage fra Københavns Lufthavn til Dubai og retur med verdens største passagerfly, det ikoniske Emirates A380.

Emirates opererer verdens største flåde af wide-body jets; Boeing 777 samt Airbus A350 og A380, og tilbyder rummelige kabiner og ikoniske inflight-funktioner som A380 Shower Spa og Onboard Lounge samt ice inflight underholdningssystem ved alle sæder på alle luftfartsselskabets fly. ice-systemet har vundet "Best in Sky" awards 16 år i træk.

Emirates har forpligtet sig til at arbejde miljøansvarligt med fokus på tre områder: 
At reducere emissioner, forbruge ansvarligt og beskytte vilde dyr og deres levesteder.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

Kaviar og Dom Pérignon: Emirates tilbyder en førsteklasses smagsoplevelse ombord4.9.2025 11:00:11 CEST | Pressemeddelelse

Rejsende på First Class kan læne sig tilbage og nyde ubegrænsede mængder af særligt udvalgt kaviar ombord på Emirates-flyvninger. Kaviaren har vist sig at være en eftertragtet delikatesse i luften, og Emirates har i år serveret hele 30 procent mere af den luksuriøse spise. Kaviaren serveres naturligvis med en helt særlig Dom Pérignon Vintage-champagne, som Emirates har eneret på at servere i de højere luftlag.

Emirates sætter Joe & The Juice på morgenmenuen26.8.2025 14:41:30 CEST | Pressemeddelelse

København, Danmark: 20. august 2025 – Som en del af luftfartsselskabets Fly Better-motto forbedrer Emirates løbende oplevelsen på alle kabineklasser. Alle passagerer skal kunne se frem til en serviceoplevelse i verdensklasse, mad inspireret af regionale køkkener og masser af underholdning undervejs med ice, Emirates’ on-demand underholdningssystem. Emirates flyver til mere end 150 destinationer og Emirates’ Culinary Design- og Catering-team udvikler løbende nye menuer, der afspejler hver regions unikke smagsnuancer. Et internationalt hold af kokke står desuden for at håndplukke førsteklasses leverandører – både lokale og internationale – for at løfte madoplevelsen ombord. Joe & The Juice på morgenbakken En af årets håndplukkede nyheder er Nutty Granola fra Joe & The Juice, der nu er en del af Emirates’ morgenmadsbakker på Economy Class. Ifølge Emirates er granolaen landet der som en anerkendelse af dansk madkulturs internationale ry. De første passagerer, der vågnede til den sprøde nyh

Besøg Dubais Aquaventure World med Emirates19.8.2025 14:45:14 CEST | Pressemeddelelse

København, 19. august 2025 – Emirates er igen klar med et spændende tilbud til sine rejsende, der planlægger at besøge Dubai i nærmeste fremtid. Booker man en returrejse med Emirates fra Danmark til Dubai i perioden 18. august til 7. september 2025 og rejser i perioden 25. august – 8. oktober, får man en gratis heldagsbillet til Aquaventure World i Atlantis, The Palm, Dubai. Aquaventure er kendt som en af Dubais mest populære attraktioner med mere end 105 vandrutsjebaner, attraktioner og oplevelser i verdensklasse. Her kan man både få adrenalinen til at pumpe på Raging Rapids eller nyde roen på den en kilometer lange private strand – en verdensberømt destination med noget for enhver smag. Parken huser også verdens største børneområde med 22 hektar fyldt med aktiviteter – blandt andet verdens første børne-rallyracer og en spektakulær tornado-rutsjebane. Læs mere Det med småt For at gøre brug af tilbuddet skal rejsende booke en returrejse med Emirates til Dubai via emirates.com, Emirates

Verdens største luftfartsselskab vokser22.7.2025 13:27:40 CEST | Pressemeddelelse

Emirates Group igangsætter storstilet rekrutteringsindsats for at styrke både udvikling og vækst. Koncernen planlægger at ansætte over 17.300 fagfolk fordelt på 350 forskellige stillingstyper allerede i år. Luftfartsselskabet er også på udkig efter dansk arbejdskraft. 22. august 2025: Emirates Group har sat gang i en global rekrutteringskampagne som led i næste fase i koncernens markante vækstplaner. I løbet af dette regnskabsår (april 2025-marts 2026) planlægger luftfartskoncernen at ansætte ikke mindre end 17.300 nye medarbejdere – det er lige så mange, som der bor i Svendborg eller nok til at fylde 58 Airbus A350-fly. De kommende stillinger er fordelt på 350 forskellige typer jobs over hele koncernen – fra Emirates, verdens største og mest rentable internationale luftfartsselskab, til dnata, koncernens globale leverandør af services til luftfarts- og rejsebranchen, herunder catering, bagagehåndtering og fragt. Der skal især rekrutteres i stort antal til stillinger som kabinepersonal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye