Stærk start på året for Sweco Danmark
29.4.2025 09:50:15 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer et regnskab for første kvartal, der viser finansiel fremgang og øget efterspørgsel.

Årets første tre måneder har resulteret i en EBITA-margin på 16,0 % svarende til 94 mio. kr., hvilket er 2,2 procentpoint højere end første kvartal 2024. Omsætningen lød på 588 mio. kr., som er lig med en organisk vækst på 6 % sammenlignet med første kvartal 2024.
"Vi befinder os i en tid med historisk stor usikkerhed. I Sweco har vi imidlertid gennem flere år arbejdet målrettet på at oparbejde en robusthed ved at have en bred diversitet i vores ydelser og være eksponeret i en bred vifte af delmarkeder, som ikke er underlagt de samme drivere for efterspørgsel. Vi er godt positioneret til de muligheder, der følger med et stærkere Danmark og Europa, hvor øgede investeringer i sikkerhed og en fortsat acceleration af den grønne omstilling er helt afgørende for fremtiden. Vores tværfaglige og integrerede tilgang er stærkt efterspurgt, og det giver os et solidt udgangspunkt nu og fremover, bl.a. inden for forsvar, energi, vand, infrastruktur, miljø og pharma," siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark, og fortsætter:
"Derfor fortsætter vi med at gøre det, vi allerede gør godt – nemlig at være helt tæt på vores kunder og omsætte deres behov til konkrete løsninger. Samtidig øger vi selv investeringerne i udvikling, digitalisering, rekruttering og samarbejde på tværs af Sweco-landene, der styrker vores lokale, danske projekter."
I årets første måneder har Sweco Danmark bl.a. vundet rådgiveraftaler med de østdanske netselskaber Cerius, Radius og deres fælles driftsselskab Nexel om udbygningen af elnettet i Østdanmark frem til 2030 samt store aftaler med Vejdirektoratet på 3. Limfjordsforbindelse, der inkluderer vejbroer over jernbanen, projektering af 24 bygværker samt natur- og miljørådgivning frem til 2034.
Læs hele Sweco Groups kvartalsrapport her
Nøgletal for første kvartal 2025 Sweco Danmark
- EBITA-margin: 16,0 % (2,2 procentpoint højere end i første kvartal 2024)
- Omsætningsvækst: 6 % sammenlignet med første kvartal 2024
Kontakter
Kristian TorpPresseansvarligSweco Danmark
Tlf:+45 28 78 25 00kristian.torp@sweco.dkFølg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
Nyt notat: 1.000 selektive nedrivninger baner vejen for et cirkulært boom26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af det første år med selektiv nedrivning fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: at sikre reel genanvendelse i nybyggeri.
Sweco udnævner ny divisionsdirektør fra egne rækker til Arkitektur & Byggeri Vest26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rani Shaba er tiltrådt som ny divisionsdirektør for Arkitektur & Byggeri Vest (ABV) og bliver samtidig del af Sweco Danmarks Landeledelse. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for Vand og Klima.
Sweco og teglbranchen undersøger off-site biodiversitetspåvirkning fra mursten og mørtel25.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt, tværfagligt pilotprojekt skal kortlægge konkrete produkters påvirkning af biodiversitet og udpege potentialer for reduceret pres og positivt naturbidrag. Projektet indgår i innovationsprojektet Det Planetære Projekt og sker i samarbejde mellem Sweco, Danske Tegl, egernsund wienerberger og Vejle Kalk- og Mørtelværk.
Sweco skal føre Nordkystens Fremtid i mål20.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco er ny totalrådgiver på et af Danmarks største kystsikringsprojekter nogensinde – det fælleskommunale Nordkystens Fremtid, der skal beskytte 35 kilometer kyst mellem Hundested og Helsingør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum