HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet

Del

I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.

Belvedere kanalen i Sydhavnen som udløbet ser ud i dag
Belvedere kanalen i Sydhavnen som udløbet ser ud i dag

I Danmark oplever vi oftere kraftige og længerevarende regnskyl, som overbelaster afløbssystemet og fører til overløb med urenset spildevand til i vores vandmiljø. Traditionelt bygger vi bassiner for at forsinke vandet, men de er dyre, pladskrævende og løser ikke selve forureningen. Hvis det er muligt at rense overløbsvandet direkte kan forureningen reduceres.

Et af målene med dette MUDP projekt er at vise, at rensning af overløbsvand er et alternativ, som kan reducere mængden, der aflastes til vandmiljøet, hvor det samtidig måske er billigere og mere fleksibelt end at bygge store betonbassiner. Som en del af Veolia byder vi ind med vores effektive Actiflo-teknologi, der allerede har bevist sin værdi i lignende projekter verden over, og som nu kan bidrage aktivt til håndteringen af overløb i Danmark” Udtaler Ole Mark, Innovationschef hos Krüger A/S.

Case fra København
Casen i projektet er placeret i Sydhavn, København, hvor HOFOR ønsker at reducere mængden og antal overløb til havnen. Dette hænger sammen med byudviklingen i området kombineret med et politisk ønske om bedre havmiljø og mulighed for at kunne bade i flere dele af havnen. I dag er der årligt ca. 9 overløb fra det pågældende overløbsbygværk, og der arbejdes allerede på at få dette antal ned. 

Hvis projektet bliver en succes, kan løsningen bruges flere steder i landet i stedet for betonbassiner, der blot opmagasinerer vandet, før det sendes til de store renseanlæg:

Det er et rigtigt spændende udviklingsprojekt, som vi ser frem til at være en aktiv del af. Som landets største forsyningsselskab vil vi også gerne være med der, hvor innovation og udvikling går hånd i hånd. Bærer projektet frugt og viser sig vellykket, kan det have afgørende indflydelse på både vandmiljøet og størrelsen på de fremtidige investeringer, som HOFOR foretager sig og måske også være til inspiration for andre selskaber som vores”, fortæller Kirsten Prisum, projektchef i HOFOR.

Digitalt overvåget kloakhåndtering
Konkret indeholder renseløsningen en kombination af avanceret partikelrensning, UV-desinfektion og digitale løsninger, som der vil blive demonstreret på et specialdesignet minirenseanlæg ved Belvedere bassinet i Sydhavn. 

RED-Vand giver os mulighed for at udvikle og demonstrere nye renseløsninger og digitale værktøjer for at optimere den eksisterende vandinfrastruktur og for at minimere påvirkningen af menneskers sundhed og det naturlige vandmiljø”. Udtaler Luca Vezzaro fra DTU Associeret Professor, DTU Sustain. 

Med RED-Vand tager vi et vigtigt skridt mod mere digitalt overvåget kloakhåndtering, der kan være med til at sikre rent badevand og sunde vandmiljøer i fremtiden.

Projektet løber fra 2025-2026 og har et samlet budget på 8,2 millioner kroner, hvoraf MUDP støtter med ca. 4,0 millioner kroner.


Partnere i RED-Vand

HOFOR: Projektejer

DTU Sustain: Udvikling og test af realtidssensor til monitering af bakterie og andre stoffer i overløbsvandet 

Krüger, et datterselskab af Veolia: Design, test og demonstration af minirenseanlæg, Veolia teknologien Actiflo til rensning af overløb

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Belvedere kanalen i Sydhavnen som udløbet ser ud i dag
Belvedere kanalen i Sydhavnen som udløbet ser ud i dag
Download

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse

I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.

Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse

Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye