Unge i Tønder fik deres eget mødested: “Vores Sted” er nu officielt åbnet
Mandag den 28. april var en helt særlig dag for de unge i Tønder Kommune. Her blev dørene slået op til "Vores Sted" – et nyt samlingspunkt og frirum for unge i hele kommunen.

Indvielsen fandt sted på Leos Allé 4 i Tønder, hvor både grillpølserne, stemningen og fremmødet vidnede om noget ganske særligt: begyndelsen på et nyt fællesskab.
Bag initiativet står Tønder Unge- og Kulturråd (TUK), som har arbejdet målrettet for at skabe et sted, hvor unge kan mødes på egne præmisser. Forperson Johanne Wind Nielsen fortalte om både drømmene, processen og det engagement, der har gjort huset muligt, i sin tale.
Et lokalt mødested med national betydning
"Vores Sted" er ikke kun det første af sin slags i Tønder – det er også det første af 150 mødesteder, som Realdania opfører i hele landet i forbindelse med deres 25-års jubilæum. Netop derfor deltog Realdanias administrerende direktør, Nina Kovsted Helk, også i indvielsen sammen med borgmester Jørgen Popp Petersen.
Begge talere fremhævede det stærke samarbejde og det unge engagement, der har præget hele udviklingen af huset. Fra starten har TUK fungeret som testfællesskab for Realdania, og erfaringerne fra Tønder har været med til at forme det samlede koncept for "Vores Sted".
En fremtid i unges hænder
Efter de officielle taler fortsatte fejringen i en afslappet tone. Der blev grinet, netværket og diskuteret visioner på kryds og tværs. Unge fra Unge- og Kulturrådet deltog aktivt i samtalerne og delte tanker om fremtidige aktiviteter: Workshops, temaaftener, musikarrangementer og kreative værksteder er bare nogle af de ideer, der allerede bobler.
For de unge handler det om at skabe et levende og inkluderende sted – et sted, hvor alle føler sig velkomne, og hvor der er plads til både drømme og hverdagsfællesskaber.
Med indvielsen af "Vores Sted" har Tønder Kommune ikke bare fået et nyt hus, men taget et vigtigt skridt i retning af at styrke de nære, lokale fællesskaber og sikre, at unge føler sig hørt, set og hjemme i deres egen kommune.
Nøgleord
Billeder










Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
Tre bygninger hædret ved årets bygningspræmiering i Tønder Kommune6.6.2025 14:09:01 CEST | Pressemeddelelse
Bygninger i Tønder, Højer og Skærbæk præmieres for at bidrage til kulturarv, byforskønnelse og nytænkning i byggeriet.
Faglærte blev hyldet som fremtidens stjerner ved festlig fejring i Tønder5.6.2025 08:53:51 CEST | Pressemeddelelse
Der var smil, musik og bifald, da Tønder Kommune onsdag holdt "Fest for Fremtidens Faglærte" på Campus Tønder. Her blev Denice Gjerdrum, tjenerelev på Schackenborg Slotskro, kåret som Årets Lærling/Elev 2025 og TA Elteknik løb med titlen som Årets Læreplads.
Badehotellet på Lakolk er sat på pause20.5.2025 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et badehotel ved Lakolk på Rømø bliver ikke realiseret på nuværende tidspunkt, men er sat på pause. Heimathafen Hotels har, via deres danske selskab Behotel Rømø ApS, meddelt Tønder Kommune, at man trækker sig fra den betingede købsaftale om det areal, hvor hotellet var planlagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum