Nyt navn i gadebilledet: Telia-butikker er blevet rød-hvide
5.5.2025 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Telia er blevet til Norlys, og det betyder, at de mange Telia Danmark butikker i hele landet har fået en make-over, så det nu er Norlys’ rød-hvide logo, der pryder facaden og indretningen.

Nu er landets nyeste mobilbrand endelig landet.
5. maj blev Telia Danmark officielt til Norlys, og det præger også gadebilledet flere steder i landet, hvor de 30 Telia-butikker nu er trukket i Norlys’ rød-hvide farver.
- Vores butikker ligger på nogle meget attraktive lokationer og er en rigtig god platform til at møde og servicere vores kunder på. Vi er sikre på, at vores butikker kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden, når kunderne kan nøjes med at gå ét sted hen for at finde løsninger, der dækker alle deres behov inden for energi- og tele. Derfor kommer vi også til fremadrettet at udvikle butiksoplevelsen, siger Kathrine Forsberg, direktør i Norlys’ kundeselskab.
Samtlige tidligere Telia-butikker har fået opdateret deres indretning og fået Norlys’ logo på facaden. Derudover har alle medarbejdere været gennem et træningsforløb for at lære de nye produkter og systemer at kende, så de er klædt på til at kunne give kunderne den rette hjælp.
Med 30 nye butikker har Norlys nu hele 35 butikker, som er fordelt over hele landet.
- Vi er landsdækkende energi- og teleudbyder, og derfor er det vigtigt for os at være fysisk til stede i hele landet. Ved at være en synlig og aktiv del af det lokale forretningsliv gør vi det let for vores kunder at stikke hovedet ind og få hjælp til de mere tekniske spørgsmål eller blive rådgivet til, hvilke løsninger der passer bedst til netop deres behov, siger Kathrine Forsberg.

Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder




Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Nyt partnerskab øger antallet af ladestandere på Fredericia Havn9.7.2026 09:24:32 CEST | Pressemeddelelse
Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og -lastbiler på havnen i Fredericia – herunder en ladestander med en effekt på 1 mW, som et af de eneste steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for Fredericia Havn, som med udvidelsen af containerterminalen står over for vækst de næste mange år og netop har fokus på elektrificering.
Norlys åbner ny lynladepark ved Vejle9.7.2026 09:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. juli åbner Norlys en ny lynladepark ved Vejle, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 19 mio. kr.6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets anden uddelingsrunde i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 19 mio. kroner til i alt 326 forskellige projekter og initiativer.
Norlys åbner ny lynladepark på Djursland2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 4. juli åbner Norlys en ny lynladepark i Fremtidsparken ved Rønde på Djursland, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Hedebølgen løfter elpriserne markant: Strømmen er blevet over 50 procent dyrere på en uge27.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver der op mod 35 grader over hele landet, og den usædvanlige varme smitter også af på dagens elpriser, der topper omkring 2 kr/kWh. Faktisk har hele den seneste uges hedebølge været med til at gøre juni til en af årets dyreste måneder, når man ser på elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum