Danmarks Teaterforeninger

Ny formand for brancheorganisationen Danmarks Teaterforeninger

Del

Hanne Marie Knudsen er valgt som ny formand for Danmarks Teaterforeninger.

Hanne Marie Knudsen, ny formand for Danmarks Teaterforeninger / Foto: Jørgen Ploug Foto
Hanne Marie Knudsen, ny formand for Danmarks Teaterforeninger / Foto: Jørgen Ploug Foto

”Vi skal kombinere det mest moderne med det helt lokale”.

Hanne Marie Knudsen, der er valgt som ny formand for Danmarks Teaterforeninger, ser mange muligheder for at bringe dansk scenekunst ud til et nyt publikum. Det handler for Danmarks Teaterforeninger om at række ud til der, hvor publikum er.

Hanne Marie Knudsen peger på flere oplagte muligheder, som Danmarks Teaterforeninger kan gå i gang med at udvikle.

”Vi skal arbejde på flere fronter, hvis vi skal få et yngre publikum i tale. Vi skal sammen med de mange innovative danske teatre i højere grad se på mulighederne for at digitalisere og anvende ny teknologi i forestillingerne. Teknologi der også vil tiltrække et nyt publikum med nye vaner, når det gælder oplevelser”

Fokuspunkter som grøn omstilling og nye rum at spille i kan være nogle af de nye veje frem.

Det nye publikum handler både om nye generationer, og det handler også om at række ud til nyt publikum og opdyrke nyt land ved at flytte forestillinger fra købstadsscenen ud i landsbyerne.

”Jeg har været med til at udvikle et koncept for den slags i det midtjyske – og det virker"

Hun er ikke i tvivl om, at de danske teaterforeninger har en virkelig spændende og meningsfuld fremtid foran sig.

Det er en fremtid baseret på fællesskab, frivillighed, og en fremtid, der tager afsæt i det grundlæggende vigtige for teaterforeningerne:  

”Det handler om at være med til at skabe kulturel dannelse i Danmark. Og være med til at formidle oplevelser i et rum, her og nu, hvor man ser tingene blive skabt på scenen – levende mennesker foran et levende publikum. Det er vigtigt – og det kan så meget.

Derfor er det magtpåliggende, at teaterforeningerne er åbne for dialog og nytænkning.  Det ser vi som en meget væsentlig opgave. En opgave, vi gerne hjælper de lokale foreninger med.”

Hanne Marie Knudsen bor på en mindre ejendom ved Silkeborg.

Hun er hesteavler. Hun er uddannet bibliotekar og journalist og har i mange år arbejdet med forandringsledelse som selvstændig konsulent.

Under corona forandrede hendes professionelle liv sig. Telefonen stoppede med at ringe.

Hanne Marie Knudsen tog udfordringen op, og er i dag uddannet anlægsgartner og arbejder som graver i det midtjyske.

Hun har i flere år været en del af bestyrelsen for Silkeborg Teater og har siddet i bestyrelsen for Danmarks Teaterforeninger de sidste to år.

Her har hun nu overtaget posten som formand efter den dygtige og afholdte Lars Salling, der gik bort tidligere i 2025.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hanne Marie Knudsen, ny formand for Danmarks Teaterforeninger / Foto: Jørgen Ploug Foto
Hanne Marie Knudsen, ny formand for Danmarks Teaterforeninger / Foto: Jørgen Ploug Foto
Download
Hanne Marie Knudsen, ny formand for Danmarks Teaterforeninger / Foto: Jørgen Ploug Foto
Hanne Marie Knudsen, ny formand for Danmarks Teaterforeninger / Foto: Jørgen Ploug Foto
Download

Danmarks Teaterforeninger:

Danmarks Teaterforeninger er landsorganisation for 62 lokalt forankrede teaterforeninger, som er geografisk fordelt ud over hele landet.

De lokale teaterforeninger arrangerer ca. 1.200 teaterforestillinger årligt og formidler i den forbindelse mere end 200.000 teaterbilletter. Det er teaterforeningernes opgave at vise et bredt udsnit af professionelt turnéteater. 

Landsorganisationen har til formål at varetage medlemmernes interesser på de teaterfaglige, kulturpolitiske og økonomiske områder og særligt i forhold til regering, folketing, Kulturministeriet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening samt i forhold til teaterproducenter.

https://danmarks-teaterforeninger.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Teaterforeninger

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Teaterforeninger

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye