Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff-selskab medvirker til etableringen af Islands første vindmøllepark

Del

Cirka 140 kilometer øst for Reykjavik skal Ístak gøre klar til opførelsen af 28 nye vindmøller.

Islands første vindmøllepark tæller 28 møller – og Aarsleff-selskabet Ístak hf skal stå for støbning af fundamenter og de forberedende jordarbejder til den nye el-infrastruktur.
Islands første vindmøllepark tæller 28 møller – og Aarsleff-selskabet Ístak hf skal stå for støbning af fundamenter og de forberedende jordarbejder til den nye el-infrastruktur. Landsvirkjun

I Þjórsárdalur – en dal beliggende i Islands centrale højland – er ambitionerne store.

Her har Landsvirkjun, Islands nationale energiselskab, planlagt at opføre en ny vindmøllepark med 28 nye 150 meter høje vindmøller, som skal komplementere landets store, vedvarende energiproduktion. Aarsleff-selskabet Ístak hf har netop vundet kontrakten, og Karl Andreasen, der er CEO i Ístak, ser frem til at udføre opgaven.

”Vi får mulighed for at bringe mange af vores kompetencer i spil, da vi både skal konstruere 28 armerede betonfundamenter og en transformerstation på cirka 1.200 kvadratmeter samt nedgrave over 14 kilometer højspændingskabler,” siger han.

Ístak skal anvende 14.000 kubikmeter beton til formålet og planlægger at udgrave cirka 430.000 kubikmeter jord og klippe. Desuden skal vi etablere afvanding af området samt kabelarbejderne, som kobler møllerne til transformerstationen.  

Placeringen af vindmølleparken 140 kilometer øst for den islandske hovedstad Reykjavik vanskeliggør opgaven, da vejrforholdene netop der kun efterlader få tidspunkter på året, hvor det er muligt at støbe beton in situ. Ístak hf.

Vinter på vej

Travlhed er der på byggepladsen allerede. Ístak går i gang med arbejderne sidst i april, og grundet de vanskelige vejrforhold med snestorme og lave temperaturer i det centrale Island, skal vi have etableret hele 16 fundamenter inden vintermånederne i år – og 12 til næste år.

Selv om færdiggørelsen er sat til 31. august 2027, kræver det islandske klima nemlig en stram tidsplan for fundament- og betonarbejder – men heldigvis er der en høj grad af tillid mellem entreprenør og bygherre, fortæller Thomas Kofod Bentsen, der er forretningsdirektør i Per Aarsleff A/S og ansvarlig for aktiviteterne i Nordatlanten. Det hjælper på processen, påpeger han.

”Ístak har spillet en stor rolle i opførelsen af næsten alle Landsvirkjuns vandkraftværker, og den tillid har vi med over i dette nye samarbejde, hvilket jeg er meget glad for. Vi ser frem til at komme i gang med arbejderne og bidrage med vindenergi i Island,” siger han og løfter lidt af sløret for tildelingskriterierne.

”Ístak indsendte det laveste bud og demonstrerede også et fornuftigt CO2-aftryk på selve projektudførelsen – hvilket var et vigtigt parameter. Blandt andet anvender vi elektrisk udstyr og biodiesel som hovedbrændstof til større udstyr – vi har også fremlagt en plan for generel optimering af logistik og materialekilder for at minimere emissionerne.”

Selve kontraktsummen er på godt 280 millioner danske kroner.

Kontaktoplysninger:

For uddybende information eller citater fra Thomas Kofod Bentsen – ring til Aarsleff Kommunikation på 8744 2222 eller skriv os en mail på kommunikation@aarsleff.com

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Islands første vindmøllepark tæller 28 møller – og Aarsleff-selskabet Ístak hf skal stå for støbning af fundamenter og de forberedende jordarbejder til den nye el-infrastruktur.
Islands første vindmøllepark tæller 28 møller – og Aarsleff-selskabet Ístak hf skal stå for støbning af fundamenter og de forberedende jordarbejder til den nye el-infrastruktur.
Landsvirkjun
Download
Placeringen af vindmølleparken 140 kilometer øst for den islandske hovedstad Reykjavik vanskeliggør opgaven, da vejrforholdene netop der kun efterlader få tidspunkter på året, hvor det er muligt at støbe beton in situ.
Placeringen af vindmølleparken 140 kilometer øst for den islandske hovedstad Reykjavik vanskeliggør opgaven, da vejrforholdene netop der kun efterlader få tidspunkter på året, hvor det er muligt at støbe beton in situ.
Ístak hf.
Download
Som en del af Aarsleff-koncernen udfører Ístak bygge- og anlægsprojekter, som fx anlæg af den nye vej ved Hornafjord.
Som en del af Aarsleff-koncernen udfører Ístak bygge- og anlægsprojekter, som fx anlæg af den nye vej ved Hornafjord.
Ístak hf.
Download

Om Aarsleff-koncernen

Infrastruktur og byggeri til moderne samfund 

Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.

Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.

Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye