Energistyrelsen

Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 2050

28.4.2025 11:08:25 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse

Del

Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.

Havvindanalysen er lavet med afsæt i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Analysen undersøger blandt andet potentialet for udbygning af dansk havvind i 2050, og hvordan potentialet kan realiseres med godt købmandskab for øje og i samspil med andre vigtige samfundshensyn som fx forsyningssikkerhed, tempo i udbygningen, beskyttelse af kritisk infrastruktur, sameksistens med natur og miljø samt erhvervsinteresser.  

Analysen præsenterer fire modeller for konkurrenceudsættelse af de danske havarealer, der kan understøtte de danske klima- og energipolitiske ambitioner og indfri havvindpotentialet. Modellerne synliggør nogle af de valg, der kan træffes, men er ikke udtømmende for de mulige modeller, der findes. Fordele og ulemper ved fire forskellige grundmodeller bliver analyseret, men analysen indeholder ikke konkrete anbefalinger.

Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udarbejdet analysen med inddragelse af andre ministerier. En række brancheorganisationer, tænketanke samt natur- og miljøorganisationer har haft mulighed for at give input. 

Havvindanalysen kan findes på ens.dk og hentes her

Kontakter

Energistyrelsen

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse

Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye