Danske Skoleelever har valgt ny bestyrelse

Del

Danske Skoleelever har netop afholdt deres årlige generalforsamling, hvor der blev valgt ny bestyrelse og nyt formandskab. Formandspostens besættes af Magnus Hermann, mens næstformandsposten besættes af Aksel Skovgaard Justesen. Sammen med bestyrelsen skal de repræsentere alle danske grundskoleelever i skoleåret 2025/2026.

Formandskabet for Danske Skoleelever 25/26, Magnus Hermann, formand (t.v.) og Aksel Skovgaard Justensen, næstformand (t.h.)
Formandskabet for Danske Skoleelever 25/26, Magnus Hermann, formand (t.v.) og Aksel Skovgaard Justensen, næstformand (t.h.)

På weekendens generalforsamling – som fandt sted på Ellevangsvangsskolen i Aarhus – blev Magnus Hermann valgt som ny formand for Danske Skoleelever. Magnus er 16 år og elev på Præstemoseskolen i Hvidovre. Magnus har siddet i hovedbestyrelsen i 2 år. 

"Jeg er ufatteligt taknemmelig over, at generalforsamlingen har vist mig den tillid at være formand for Danske Skoleelever. Jeg glæder mig til et år med en kamp for en skole med plads til flere, en nytænkt skole og en skole med tættere samarbejde mellem lærere og elever om skolens indhold", fortæller den tiltrædende formand. 

Aksel Skovgaard Justensen blev valgt som ny næstformand for Danske Skoleelever. Aksel, 15 der er 15 år, har ligeledes 2 års bestyrelseserfaring og går til dagligt i 9. klasse på Skolen Ved Sundet. . Om valget siger den tiltrædende næstformand: 

"Jeg er utrolig beæret over at være valgt som organisationens næstformand. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med de dygtige og engagerede tillidsvalgte. "

Danske Skoleelevers nye bestyrelse vil blive offentliggjort på organisationens hjemmeside https://skoleelever.dk/ 

Det nye formandskab tiltræder den 1. juli 2025. Indtil da fungerer Caroline Helene Hermansen fortsat som formand for Danske Skoleelever, hvorfor politisk kontakt fortsat går til hende.

For yderligere information kontakt formand@skoleelever.dk.

Om Danske Skoleelever

Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'Af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser over for politikere, presse og interessenter på skoleområdet.

Følg pressemeddelelser fra Danske Skoleelever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Skoleelever

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye