Ny analyse: Skrankepaver stort problem for danske virksomheder
28.4.2025 05:30:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at hver femte virksomhed har følt sig intimideret i mødet med det offentlige. Hver tredje har oplevet mangelfuld eller vildledende rådgivning. SMVdanmark kræver handling og et opgør med skrankepaveri, mistillid og dårlig sagsbehandlerkultur.

Små og mellemstore virksomheder oplever i alt for høj grad at blive mødt med intimidering, mistillid, korte svarfrister og urimelige krav fra det offentlige.
En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at knap hver tredje virksomhed føler sig dårligt eller uretfærdigt behandlet af myndighederne. Et stort mindretal rapporterer også om intimidering og vildledende rådgivning.
"Det her handler ikke om enkeltsager eller tvivlsom service. Der er tale om udbredt skrankepaveri, hvor virksomheder på daglig basis bliver talt ned til, mistænkeliggjort og kastet rundt i et ugennemskueligt bureaukrati. Det skriger på handling og på et opgør med en virkelig uhensigtsmæssig kultur," siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.400 virksomheder og viser blandt andet, at:
-
18 % har følt sig talt ned til eller intimideret i mødet med myndighederne.
-
32 % har følt sig dårligt eller uretfærdigt behandlet.
-
22 % vurderer deres samlede kontakt med det offentlige som dårlig eller meget dårlig.
-
29 % har oplevet mangelfuld eller direkte vildledende rådgivning.
"Når vi taler med virksomhederne, giver mange udtryk for, at der er sket et skred i kulturen i de offentlige myndigheder. Virksomhederne har ikke længere den opfattelse, at myndighederne er til for at yde en service. De oplever, at myndighederne opfatter sig selv som ufejlbarlige og affejer kritik med en henvisning til klageinstanserne,”"siger Jakob Brandt.
Han siger videre:
“Vi er jo altså grundlæggende på samme hold. Virksomheder og offentlige myndigheder skal spille hinanden gode, så vi sammen kan gøre kagen større. Det sker heldigvis i de fleste tilfælde, men vores analyse viser alt for mange eksempler på det modsatte, og at kontrol, mistillid og nidkærhed har taget over."
Analysen ser ikke på årsagerne til, at så mange virksomheder har negative oplevelser i mødet med det offentlige. Derfor opfordrer SMVdanmark til, at der politisk iværksættes en tilbundsgående undersøgelse af sagsbehandlerkulturen i både kommuner og statslige myndigheder, og til at ledelsen i den offentlige sektor tager ansvar for, at virksomhederne i højere grad mødes med respekt og tillid.
"En grundig undersøgelse og øget ledelsesfokus kan være et godt sted at starte. Vores analyse dokumenterer, at vi har et problem. Nu må næste skridt være at finde ud af, hvad det er internt i den offentlige sektor, der gør, at servicen opfattes så ringe og så grænseoverskridende. I den forbindelse ser vi meget gerne, at de store fagforbund som DJØF og HK kommer på banen. Vi bør have en fælles interesse i at forbedre mødet mellem sagsbehandler og virksomheder," siger Jakob Brandt.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkVedhæftede filer
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Dansk whisky skal på verdenskortet: 10 danske destillerier lancerer fælles whisky lørdag d. 7. marts 20266.3.2026 10:18:26 CET | Pressemeddelelse
Der skrives Danmarkshistorie når 10 danske destillerier lancerer én fælles whisky, der præsenteres lørdag på whiskymessen i Kolding. Overskuddet fra salget skal bl.a. gå til at markedsføre Danmark som et land for gastro-turisme og på den måde tiltrække turister og øge eksporten.
Ny analyse: SMV’er er klar til juniormesterlære – men potentialet bør løftes i kommuner og skoler4.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser stor opbakning til juniormesterlære, men peger samtidig på et betydeligt uudnyttet potentiale. Ifølge SMVdanmark bør kommuner og folkeskoler tage et langt tydeligere ansvar for information, koordinering og opfølgning, hvis ordningen skal fungere i praksis.
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
SMVdanmark: 2035-planen gør for lidt for at mindske bureaukratiet24.2.2026 10:34:37 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye 2035-plan rummer et fokus på at opgøre byrderne på dansk erhvervsliv. Men ambitionerne skal omsættes til bindende mål for færre regler og mindre bureaukrati, lyder det fra SMVdanmark, der også peger på, at 2035-planen mangler et tydeligt reformspor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum