LandboUngdom er unge på landets stemme ved Folkemødet på Bornholm
25.4.2025 14:51:04 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse
Når Folkemødet på Bornholm løber af stablen er dagsordnerne mange, og til at tale unge på landets sag vil LandboUngdom igen være til stede. I år deltager flere medlemmer af LandboUngdom i debatter. I spidsen for at få unge på landets stemme i spil, deltager formand for LandboUngdoms Politiske Udvalg, Søren Bank og Formand for LandboUngdom, Christian Orthmann.

Flere end 6000 unge er medlemmer af LandboUngdom, og det er de stemmer Christian Orthmann og Søren Bank kommer til at repræsentere, når de deltager i årets Folkemøde. Måske mere end nogen side før er livet på landet aktuelt, og derfor ser begge særligt frem til at være med til at oplyse og starte dialog om landdistrikternes og landbrugets fremtid.
"Det er vigtigt, at LandboUngdom er repræsenteret ved Folkemødet på Bornholm, fordi vi repræsenter rigtig mange unge på landet. Vi kommer til at bidrage med nuancer om at leve og bo på landet, og det er vigtigt at have med i de mange samtaler, der sker ved Folkemødet," siger Christian Orthmann.
De glemte nuancer skal på banen
For både Søren Bank og Christian Orthamann bliver en af de vigtigeste dagsordner at bringe opmærksomhed om livet på landet og tilføje de nuancer, de begge mener kan blive glemt i debatten.
"Jeg håber, at vi kan bidrage med så mange nuancer som muligt, og kan give lidt farver til det der kan virke og trist, når man taler om livet på landet. For i virkeligheden er livet på landet noget ganske særligt og det vil jeg gerne fortælle om," siger Christian Orthmann, som også deltog i flere debatter ved Folkemødet sidste år.
For Søren Bank bliver deltagelsen ved Folkemødet en premiere og derfor ser han da også særligt frem til at mærke stemningen, men også til at deltage i så mange samtaler som muligt.
"Jeg glæder mig til at mærke stemningen og deltage i gode debatter om spændende emner," siger Søren Bank og fortsætter:
"Jeg ser frem til at få en masse ny viden med tilbage fra Folkemødet og til at binge LandboUngdoms synspunkter i spil. Unge på landets stemme kan godt blive overset, og det vil jeg gerne være med til at lave om på, " siger Søren Bank.
LandboUngdom er på nuværende tidspunkt inviteret ind til flere debatter og er meget åbne over for at deltage i andre arrangementer ved Folkemødet den 12.-14. juni 2025.
Kontakter
Christian Orthmann AndersenFormand
Tlf:27577098christianorthmann@lu.dkSøren BankFormand for LandboUngdoms Politiske Udvalg
Tlf:23 82 81 52lupo@lu.dkMaria JakobsenKommunikationskonsulent
Tlf:22912041mjak@landboungdom.dkFølg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Kampvalg om formandsposten i ungdomsorganisationen LandboUngdom10.9.2026 09:39:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal medlemmerne af ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for unge på landet de kommende år.
To kandidater melder sig til formandsposten i LandboUngdom10.9.2026 09:02:48 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal LandboUngdoms medlemmer vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for ungdomsorganisationen for unge på landet de kommende år.
Vinderne af årets DM i Traktortræk er fundet5.9.2026 21:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnbyger og kraftig vind har plaget årets DM i Traktortræk, blev vinderne kåret efter tæt løb.
Full pull og jyde-nachos: Efter femten år er DM i Traktortræk tilbage i Østjylland4.9.2026 04:49:54 CEST | Pressemeddelelse
Store og små kan se frem til en dag med fart over feltet, når DM i traktortræk lørdag den 5. september for første gang i 15 år løber af stablen på markerne ved Linde.
LandboUngdom skal have ny formand17.6.2026 11:53:20 CEST | Pressemeddelelse
Ved LandboUngdoms årsmøde den 26. september genopstiller nuværende formand Christian Orthmann ikke til formandsposten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum