Der blev stillet 12 nye vindmøller op sidste år
Væksten i antallet af solceller og vindmøller på land er stort set gået i stå. Sidste år blev der stillet 12 nye vindmøller op – de 11 i samme vindmøllepark. Det har øget kapaciteten for vindmøller på land med én procent. For solceller steg kapaciteten med 16 procent. Samlet er vi meget langt fra ambitionen om at gøre os fri af fossile brændsler, konstaterer Green Power Denmark.

I april sidste år blev 11 nye vindmøller indviet i Nørre Økse Sø Vindmøllepark i Jammerbugt Kommune. De erstatter 23 udtjente og mindre vindmøller, som var blevet pillet ned et par år tidligere. Den 12. vindmølle, som blev stillet op sidste år, står på Thyborøn Sydhavn.
Kapaciteten for vindmøllerne på land steg netto med 48,6 MW (megawatt). Tallet dækker over kapaciteten på vindmøller, der er stillet op, minus møller, der er pillet ned. Det er en stigning i kapaciteten på én procent.
-Vindmøller leverer billig energi året rundt. Det er i dag langt den mest konkurrencedygtige form for energiproduktion. Men vindmøller på land støder på et utal af udfordringer - ikke mindst naboklager, langsommelige miljøtilladelser og et forsinket elnet, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark.
I 2023 blev der kun stillet en enkelt vindmølle op på land. Det er altså andet år i træk med en begrænset vækst i antallet af vindmøller.
-Vi betragter os selv som et vindmølleland, og vi har ambitioner om at hele vores elforbrug skal være dækket af solceller og vindmøller inden 2030. Men udviklingen er reelt gået i stå, konstaterer Camilla Holbech.
I 2024 blev der opført 580 MW ny solenergi. Det er mere end i 2023 og en stigning i kapaciteten på 16 procent. Men det er stadig langt mindre, end der er behov for.
-Omkostningerne til at få tilsluttet et solcelleanlæg til elnettet er steget betragteligt på få år. Det er en af grundene til, at udviklerne holder sig tilbage med at investere i nye anlæg, siger Camilla Holbech.
-Vi er desværre langt fra at opfylde de politiske ambitioner om at firedoble solceller og vindmøller på land. Det betyder, at der vil gå længere tid, før vi slipper af med de fossile brændsler. Og det betyder, at vi i længere tid vil være afhængig af at importere den energi, vi forbruger. Det er både en økonomisk og en sikkerhedsmæssig udfordring for Danmark, siger hun.
Man kan ikke direkte sammenligne kapaciteten af solceller og vindmøller. Solceller leverer mindre elektricitet per MW end vindmøller, da de ikke producerer om natten og meget lidt om vinteren.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkBilleder

Links
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Ny rapport anbefaler regeringen at sætte 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale skibs- og luftfart skal gøres markant grønnere, og Danmark har unikke muligheder for at bistå med dette. Derfor kommer Green Power Denmark nu med fire anbefalinger, der kan reducere udledningerne fra de to sektorer. DI og Danske Rederier er medafsender af rapportens anbefalinger.
Grøn energi er billigst, men det har aldrig været dyrere at sætte vindmøller og solceller op30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi står i en omstillingskrise, der kan få betydelige konsekvenser for både vores forsyningssikkerhed og klimaet. Alligevel blev der sidste år opstillet langt færre vindmøller og solceller end nødvendigt for at nå det politiske mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Det skyldes særligt, at de politisk bestemte omkostninger for at opstille sol og vind er steget eksplosivt de seneste seks år, viser en analyse fra Green Power Denmark.
New Partnership with Ukrainian Wind Association to Boost Country’s Green Transition and Ensure Energy Security8.4.2025 10:52:16 CEST | Pressemeddelelse
The Danish and Ukrainian wind industry associations are establishing a strategic partnership to significantly expand wind energy in war-torn Ukraine. By signing a joint declaration, the two organizations aim to strengthen the country’s energy security and support its green transition.
Nyt partnerskab med Ukraines vindbranche skal booste landets grønne omstilling og sikre forsyningssikkerheden8.4.2025 10:52:13 CEST | Pressemeddelelse
De danske og ukrainske brancheforeninger for vindenergi etablerer et strategisk samarbejde om at udbygge meget mere vindenergi i det krigshærgede Ukraine. Sammen har de underskrevet en fælles erklæring, der også har til hensigt at styrke landets forsyningssikkerhed.
Forbrugerne slipper for useriøse elleverandører3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer i dag ni initiativer, som skal gøre tilværelsen vanskeligere for de useriøse elleverandører. Forslagene vil føre til en markant forbedring af forbrugerbeskyttelsen, mener Green Power Denmark, som længe har efterspurgt strammere regler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum