Oxfam Danmark

Mærsk er lige nu ved at transportere dele til F-35 fly til Israel, der er anklaget for krigsforbrydelser og folkemord

25.4.2025 06:00:00 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse

Del

I disse dage er Mærsk ved at transportere komponenter til vedligeholdelsen af Israels F-35 fly fra USA til Israels Nevatim Airbase. Det dokumenterer Palestinian Youth Movement (PYM).

Israels hær, IDF, bruger løbende deres mere end 40 F-35 fly til at angribe i Gaza, herunder med 2000 pund bomber. Flere internationale organisationer herunder Amnesty, FN og Human Rights Watch har konkluderet at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza ved ikke at skelne mellem militære mål og civile personer og infrastruktur.

I Oxfam ser vi dagligt, hvordan Israel begår krigsforbrydelser gennem at bruge sult som våben mod civilbefolkningen.[1] Mærsk risikerer derfor at medvirke til potentielle krigsforbrydelse, ved at facilitere denne transport af våbenkomponenter.

Mere end 51.000 mennesker er dræbt siden krigens start, heraf mindst 17.000 børn. Mange er dræbt med bomber fra Israels F-35 fly. Mærsk følger angiveligt FN’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd – men ved at fragte militærudstyr til et militær, der er anklaget for krigsforbrydelser mod civilbefolkningen i Gaza, uden nogen synlig risikovurdering, underminerer de både disse principper og deres egen troværdighed.

”Når Mærsk ved, at de transporterer våbenkomponenter til det israelske militær under en igangværende krig; når de ved, at Israels hær er anklaget for krigsforbrydelser; og når de ved, at F-35-jagerfly anvendes i angreb på civile mål – så er Mærsk forpligtet til at undlade at medvirke til denne transport, hvis de vil undgå at blive medansvarlige for alvorlige brud på folkeretten.”

Oxfam Danmark har sammen med Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq lagt sag an mod den danske stat for at overtræde internationale regler for eksport af våbenudstyr til israelske F-35-kampfly.

Mærsk har overfor Ekstra Bladet hævdet, at komponenterne er til et privat Israelsk selskab på den israelske luftbase Camp Nevatim, og det derfor ikke er til den israelske hær de leverer komponenterne. Det forekommer som en kunstig skelnen. PYM dokumenterer, at fragtsedlerne angiver leverancens endelige destination som det israelske forsvarsministerium på Nevatim-luftbasen.

Se baggrundsnote om sagen fra Palestinian Youth Movement (PYM) her.

[1] https://www.oxfam.org.uk/media/press-releases/starvation-as-weapon-of-war-being-used-against-gaza-civilians/

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Oxfam om finanslovsforslag: Godt for det internationale samarbejde, men skattelettelser til de rigeste er ærgerligt9.10.2026 09:12:24 CEST | Pressemeddelelse

Det er gode nyheder, at regeringen med sit forslag til næste års finanslov lægger op til at prioritere civilsamfundets globale arbejde, siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark: ”I en tid, hvor verden bliver mere ulige og konfliktfyldt, er det vigtigt, at Danmark fortsat investerer 0,7% af BNI i fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Vi glæder os særligt over et stærkt fokus på civilsamfundets rolle til at kræve rettigheder og holde regeringer ansvarlige over for deres egne befolkninger.” Det er dog ærgerligt, at regeringen med forslaget gør alvor af ambitionen fra regeringsgrundlaget om at sænke skatten for nogle af dem, der har allermest i vores samfund: ”Når regeringen gør alvor af planen om at sænke selskabsskatten, lette skattebetalingen på aktier og afskaffe toptopskatten og mellemskatten, kommer det i høj grad de rigeste danskere til gavn, og der bruges milliarder, som ellers kunne være gået til grøn omstilling og velfærd. Det mener vi, er den forkerte vej at gå, når ulighed

Oxfam frygter for civilbefolkningen i Venezuela25.6.2026 10:11:22 CEST | Pressemeddelelse

De voldsomme jordskælv i Venezuela er meget ødelæggende og bekymrende, lyder det fra den humanitære organisation Oxfam Danmark: ”Vi er meget bekymrede over situationen for civilbefolkningen og følger udviklingen tæt. Venezuela er i forvejen et land i knæ, og civilbefolkningen er presset. Og vi ved, at det altid er de fattigste, der bliver ramt hårdest af denne her type katastrofer,” siger Morten Bisgaard, der er Latinamerika-ekspert i Oxfam Danmark. Oxfam har partnere og ansatte i Venezuela og har været til stede i landet i mange år.

Oxfam om Klimarådets anbefalinger: Fornuftigt med dyrere flyvninger24.6.2026 12:06:20 CEST | Pressemeddelelse

Oxfam Danmark er meget positiv over for Klimarådets nye analyse af, at der skal flyves mindre, og det skal være dyrere at flyve. “Vi har brug for, at prisen på flybilletter i højere grad afspejler klimabelastningen, og det bør være de mest forurenende, der betaler. Derfor er det nødvendigt at indføre højere afgifter på privatfly, business class og længere flyrejser for at ramme dem, der udleder mest CO2. Afgifterne bør også stige ved hyppige flyrejser, så de, der flyver mest, betaler mere,” siger Mads Busck, politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark. Men problemet løses ikke alene gennem højere afgifter, mener Mads Busck: “Det er vigtigt, at pengene fra flyafgifterne bliver brugt på at betale tilbage til klimaet. Pengene bør gå til klimafinansiering til bl.a. nye grønne investeringer i det globale syd og støtte til de katastroferamte områder.”

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye