NGO’er reagerer på bombardementer i Kyiv: Børn og familier er under angreb
24.4.2025 15:01:11 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
Børn og familier er under angreb i det mest voldsomme bombardement af Kyiv siden krigens start. Civile må aldrig være mål for militære handlinger.

Voldsomme bombardementer i Ukraines hovedstad, Kyiv, har i nat dræbt mindst ti personer og såret over 70, heriblandt børn og en gravid kvinde. De ukrainske medier melder om, at personer stadigvæk ligger begravet i murbrokker - sandsynligvis også børn.
“Vores Plan-kollegaer i Kyiv fortæller om bygninger der rystede og vinduer, der blev piercet af granatsplinter i det centrale Kyiv tæt ved vores kontor. Det er noget af det mest voldsomme, de har oplevet indtil nu – og de har oplevet en del”, fortæller Iben Rasmine Østergaard Marcussen, humanitær chef i PlanBørnefonden.
Angrebet er det mest voldsomme i Kyiv siden krigens eskalering i februar 2022 – og sker midt i forlydender om fredsforhandlinger.
“Der er børn og familier i Ukraine, der mister livet og deres hjem hver dag; sådan har det været i over tre år. Civile må aldrig være et mål, men virkeligheden er desværre en anden i Ukraine” siger Iben Rasmine Østergarrd Marcussen.
PlanBørnefonden er til stede i Ukraine med nødhjælp og psykologisk førstehjælp. Alle Plan International’s medarbejdere i Ukraine er uskadte.
Kontakter
Johanne MøllerKommunikationsrådgiver
Tlf:+45 61 60 61 06johanne.moeller@planbornefonden.dkFølg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
Ny podcastserie udfordrer stereotype fortællinger om afrikanske unge8.6.2026 14:56:03 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden lancerer en ny podcastserie, Afrikas Stjerner, der nuancerer fortællingen om Afrika, og gør global udvikling mere relevant for danske unge.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation11.5.2026 10:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristiske figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
PlanBørnefonden reagerer på Libanon-våbenhvilen: Skal være mere end et pusterum17.4.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
Den netop annoncerede 10-dages våbenhvile i Libanon skal være mere end et pusterum. Planbørnefonden tilbyder interview med humanitær ekspert og med programdirektør for Planbørnenfondens landekontor i Libanon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum