Klar fremgang i kommuners samarbejde med private leverandører
24.4.2025 09:44:33 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Kommuner løser en stigende andel af deres opgaver via samarbejde med private leverandører. Store kommunale forskelle vidner dog om, at vi er langt fra målet, lyder det fra DI.

Andelen af kommunale opgaver, som bliver løst af private virksomheder, sætter ny rekord. Det viser beregninger foretaget af DI på baggrund af kommunernes regnskaber, der i dag er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik. Der tale om en samlet stigning i det offentlig-private samarbejde på 0,3 procentpoint. Det svarer til 927,5 mio. kr. i yderligere opgaver til virksomhederne.
- Hvis vi skal løse kommunernes udfordringer, er et stærkere offentlig-privat samarbejde helt afgørende. I DI ser vi derfor positivt på udviklingen, men vi er stadig langt fra målet. Potentialet for mere samarbejde er fortsat kæmpestort, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Privat Leverandør Indikator (PLI), som måler andelen af kommunernes opgaver, der løses af private virksomheder, lød i 2024 på 28 pct. sammenlignet med 27,7 pct. i 2023
Store kommunale forskelle
- Selvom vi ser en samlet positiv udvikling, er der markante forskelle på inddragelsen af private leverandører kommunerne imellem – og på nogle områder ser vi også tilbagegang. Det vidner om, at vi er langt fra at være i mål, siger Jakob Scharff.
DI’s beregninger viser, at 19 kommuner konkurrenceudsætter mindre end hver fjerde udbudsegnede opgave, mens 11 kommuner ligger på mere end en tredjedel.
- Forskellene viser, at kommunerne har rig mulighed for at søge inspiration hos hinanden. Med de udfordringer vi står overfor i den offentlige sektor, er det altafgørende, at vi får udbredt de gode eksempler på, at offentlig-privat samarbejde kan frigive økonomi og arbejdskraft, løfte kvaliteten eller mindske klima- og miljøbelastningen
Opfordring til kommende byrødder
Hos DI opfordrer man byrådskandidater landet over til at sætte fokus på et stærkere offentlig-privat samarbejde i forbindelse med kommunalvalget senere på året.
- Hvis man fx gerne vil sikre, at borgerne altid har frit valg i den borgernære velfærd, så kræver det, at de kommende kommunalbestyrelser sætter en klar politisk retning og aktivt inviterer private aktører til at bidrage – fx i form af flere privatdrevne plejehjem, siger Jakob Scharff.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos branchedirektør Jakob Scharff på tlf. 2112 9423 eller presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan styrke fagligheden i uddannelsessystemet. Målet er både bedre læring og en generation, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum