Klar fremgang i kommuners samarbejde med private leverandører
24.4.2025 09:44:33 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Kommuner løser en stigende andel af deres opgaver via samarbejde med private leverandører. Store kommunale forskelle vidner dog om, at vi er langt fra målet, lyder det fra DI.

Andelen af kommunale opgaver, som bliver løst af private virksomheder, sætter ny rekord. Det viser beregninger foretaget af DI på baggrund af kommunernes regnskaber, der i dag er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik. Der tale om en samlet stigning i det offentlig-private samarbejde på 0,3 procentpoint. Det svarer til 927,5 mio. kr. i yderligere opgaver til virksomhederne.
- Hvis vi skal løse kommunernes udfordringer, er et stærkere offentlig-privat samarbejde helt afgørende. I DI ser vi derfor positivt på udviklingen, men vi er stadig langt fra målet. Potentialet for mere samarbejde er fortsat kæmpestort, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Privat Leverandør Indikator (PLI), som måler andelen af kommunernes opgaver, der løses af private virksomheder, lød i 2024 på 28 pct. sammenlignet med 27,7 pct. i 2023
Store kommunale forskelle
- Selvom vi ser en samlet positiv udvikling, er der markante forskelle på inddragelsen af private leverandører kommunerne imellem – og på nogle områder ser vi også tilbagegang. Det vidner om, at vi er langt fra at være i mål, siger Jakob Scharff.
DI’s beregninger viser, at 19 kommuner konkurrenceudsætter mindre end hver fjerde udbudsegnede opgave, mens 11 kommuner ligger på mere end en tredjedel.
- Forskellene viser, at kommunerne har rig mulighed for at søge inspiration hos hinanden. Med de udfordringer vi står overfor i den offentlige sektor, er det altafgørende, at vi får udbredt de gode eksempler på, at offentlig-privat samarbejde kan frigive økonomi og arbejdskraft, løfte kvaliteten eller mindske klima- og miljøbelastningen
Opfordring til kommende byrødder
Hos DI opfordrer man byrådskandidater landet over til at sætte fokus på et stærkere offentlig-privat samarbejde i forbindelse med kommunalvalget senere på året.
- Hvis man fx gerne vil sikre, at borgerne altid har frit valg i den borgernære velfærd, så kræver det, at de kommende kommunalbestyrelser sætter en klar politisk retning og aktivt inviterer private aktører til at bidrage – fx i form af flere privatdrevne plejehjem, siger Jakob Scharff.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos branchedirektør Jakob Scharff på tlf. 2112 9423 eller presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
DI: Regeringen tager ansvar og gør europæisk energisikkerhed til en topprioritet22.2.2026 16:10:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag taget første skridt til at udnytte Nordsøaftalens fulde potentiale og forlænge olie- og gaslicenserne. Det møder stor ros fra Dansk Industri (DI), der understreger nødvendigheden i at prioritere europæisk energisikkerhed.
DI: Regeringen tager et første vigtigt skridt på vej mod totalberedskab20.2.2026 11:03:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til et dansk totalberedskab rammer et akut behov for at styrke Danmarks sikkerhed i en mere usikker verden. Udspillet får en varm velkomst i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
Udspil går til kamp for en samlet beredskabsplan for Danmarks kulturinstitutioner20.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Dansk Kulturliv lancerer nu et fælles udspil med konkrete forslag til at styrke beredskabet i det danske kulturliv.
DI lancerer historisk 2035-plan: 100.000 flere private job og markant løft af velstanden16.2.2026 06:13:28 CET | Pressemeddelelse
Danmark står i en ny og mere uforudsigelig verdensorden. Geopolitiske spændinger, rekordtung EU-regulering og færre hænder på arbejdsmarkedet presser dansk økonomi. Derfor lancerer Dansk Industri (DI) i dag sin hidtil største økonomiske plan – en samlet 2035-plan med 176 milliarder kroner, der skal sikre, at Danmark også i fremtiden er blandt verdens mest velstående, trygge og grønne samfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum