EIFO og Novo Holdings investerer knap 360 mio. kr. i life science-fond
Investeringen skal være med til at opretholde og udbygge Danmarks position som en global leder inden for life science.

EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og Novo Holdings investerer tilsammen EUR 48 mio. (DKK 358 mio.) i HealthCap IX, der er en svensk venturefond specialiseret i life science.
EIFO og Novo Holdings’ mål med investeringen er sammen at styrke det lokale life science-økosystem i Danmark og Norden.
Ifølge parterne er det essentielt med en etableret og stærk regional aktør som HealthCap.
“Vi er glade for at fortsætte vores samarbejde med HealthCap, som gennem mange år har vist sig at være en stærk partner i udviklingen af næste generation af sundhedsløsninger,” siger Daniel Rasmussen, Principal, Seed Investments hos Novo Holdings.
“Med dette samarbejde skaber vi endnu bedre forudsætninger for, at lovende videnskabelige projekter i Norden kan modtage den nødvendige støtte og udvikle sig til veldrevne virksomheder med både klinisk og kommerciel succes.”
Mens Novo Holdings i forvejen var investor i HealthCap, er det første gang, EIFO investerer i fonden.
Rikke Michaela Greve, der er Investment Manager hos EIFO, ser et stort potentiale i den nye fond.
”Med sine stærke resultater, sit gode omdømme og store netværk i Danmark er HealthCap en nøgleaktør og et lokalt anker for dansk life science. HealthCap kan tiltrække udenlandske investeringer og samarbejdspartnere, og det er helt afgørende for at sikre tilstrækkelig finansiering til regionen,” siger Rikke Michaela Greve.
HealthCap vil på baggrund af investeringen etablere en lokal tilstedeværelse i København på BioInnovation Institute (BII). Fonden vil bl.a. investere i tidligfasevirksomheder, der udspringer af universitets- og forskningsmiljøer, med et mål om at udvikle og kommercialisere dem hen mod større finansieringsrunder senere.
“Vi er stolte over at byde to af Danmarks mest anerkendte investorer velkommen som LP'er i HealthCap IX. Investeringerne fra Novo og EIFO styrker ikke blot HealthCaps evne til at understøtte transformative sundhedsvirksomheder – de bekræfter også Nordens position som global frontløber inden for innovation og iværksætteri i life science-sektoren,” siger Mårten Steen, Managing Partner i HealthCap.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Maagaard HolmPressekonsulent
Tlf:23 61 10 19jemh@eifo.dkMarie-Louise JersinSenior Public Relations LeadNovo Holdings
maj@novo.dkMårten SteenManaging PartnerHealthCap
Tlf:+46 8 442 58 50marten.steen@healthcap.euBilleder

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO 78 gange i selskaber og 16 gange i fonde. Læs mere på www.eifo.dk
Læs mere på www.eifo.dk
Om HealthCap
HealthCap blev grundlagt i 1996 og har fokus på præcisionsmedicin og sygdomme med uopfyldte medicinske behov. HealthCap er i dag den førende life science-fond i Nordeuropa, og har en lang og succesrig historik med at bygge virksomheder. Fonden har investeret i mere end 130 virksomheder. Over 5 mio. patienter er blevet behandlet med produkter, som HealthCap har været med til at udvikle.
Om Novo Holdings A/S
Novo Holdings er et dansk holding- og investeringsselskab, der varetager forvaltningen af Novo Nordisk Fondens aktiver og formue. Novo Holdings har til formål at fremme menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed ved at sikre et langsigtet afkast på Novo Nordisk Fondens aktiver.
Novo Holdings er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden og har kontrollerende ejerskab i Novo Nordisk og Novonesis samt varetager en bred investeringsportefølje med fokus på et langsigtet afkast. Novo Holdings forvalter en bred portefølje af aktier, obligationer, fast ejendom samt investeringer i infrastruktur og private equity, og er derudover en af verdens førende investorer inden for life science. Gennem sine Seeds, Venture, Growth, Planetary Health Investments og Principal Investments teams investerer Novo Holdings i virksomheder på alle udviklingsstadier.
Ved udgangen af 2024 havde Novo Holdings samlede aktiver til en værdi af 1.060 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO og FSG investerer knap 40 mio. kr. i Fida Biosystems for at accelerere selskabets vækst16.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Life science-virkomsheden Fida Biosystems byder den svenske fond Fåhraeus Startup and Growth (FSG) velkommen som ny investor, mens EIFO øger sin investering.
EIFO låner 750 mio. kr. til strategisk litium-produktion i Tyskland3.12.2025 10:28:33 CET | Pressemeddelelse
EIFO bidrager med finansiering af fase ét af Vulcan Energy’s Lionheart-projekt for at styrke Europas forsyning af det kritiske mineral litium.
Ny rapport: Investeringer i kvanteteknologi boomer20.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Globale ventureinvesteringer i kvanteteknologi er mere end fordoblet fra 2024 til 2025. Det viser ny kvartalsanalyse fra EIFO om udviklingen på venturemarkedet.
Nordic Salt Cycle rejser kapital til at styrke genvindingen af kritiske mineraler i Europa19.11.2025 09:06:58 CET | Pressemeddelelse
Med 26 mio. kr. fra EIFO, den eksisterende investor The Footprint Firm, samt den tyske fond Ananda Impact Ventures, vil Nordic Salt Cycle fokusere på at omdanne udtjente el-bil batterier til en bæredygtig kilde til kritiske mineraler såsom lithium, kobolt og sjældne jordarter.
Chromologics rejser 52 mio. kr. til lancering af ny naturlig rød farve til fødevarer18.11.2025 09:03:02 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Novo Holdings, Döhler Ventures, Collateral Good Ventures og Synergetic, investerer EIFO i Chromologics, der fremstiller effektive, naturlige og bæredygtige farver til fødevarer. Med den nye finansiering kan virksomheden tage de sidste skridt mod lancering af deres første produkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum