Norrlyst-koncernen åbner ny pop-up-restaurant på Christianshavns Vold: “Norrlyst – Sommer på Volden”
25.4.2025 11:30:00 CEST | Norrlyst Group ApS | Pressemeddelelse
Fra den 15. maj inviterer Norrlyst-koncernen til sommerstemning, mikrosæsoner og madglæde i det karakteristiske gule hus på Christianshavns Vold. Den solgule perle, som før har dannet ramme om restaurant Lola, bliver hen over sommeren til Norrlyst – Sommer på Volden.

“Vi kunne ikke bære, at det gule hus skulle stå tomt hen over sommeren. Det er en helt særlig bygning, som fortjener liv, gæster og god mad. Derfor skabte vi ‘Norrlyst – Sommer på Volden’ – en pop-up med plads til leg, nærvær og smag,” fortæller direktør for Norrlyst-koncernen, Bjarke Just Nielsen.
Et pop-up-koncept med fokus på mikrosæsoner
Norrlyst – Sommer på Volden åbner den 15. maj og løber frem til udgangen af september.
Konceptets grundsten er enkel: Gæsterne skal hygge sig med god mad i afslappede og stemningsfulde omgivelser.
Aftenmenuen kører over to mikrosæsoner og tager afsæt i friske, danske råvarer.
Den første sæson fokuserer på grøntsager i samarbejde med grøntsagsguruen Søren Wiuff, mens anden sæson henter sine smage fra havet – i tæt samarbejde med Fiskerikajen.
Til frokost serveres et særligt smørrebrødskort, hvor Norrlysts fortolkning af det klassiske danske smørrebrød får lov at folde sig ud.
Gæstebesøg på Norrlyst - Sommer på Volden.
Hen over sommeren inviteres en håndfuld af landets dygtige kokke til at udvikle særlige aftenmenuer i samarbejde med Norrlysts køkkenhold.
Disse gæstebesøg er unikke, kun tilgængelige én gang, og byder på frie fortolkninger af sæsonens råvarer.
Allerede nu kan vi løfte sløret for den talentfulde Søren Birch fra Restaurant Alimentum, Yves Le Lay fra á tarre og Sylvester Andersen fra Sølyst den Kongelige skydebane.
“Det bliver en god gammeldags fri leg i køkkenet. Det er vigtigt for os, at dem, der kommer på besøg, har ordet gennem maden. Vi glæder os til at byde dygtige kolleger velkommen,” siger Bjarke Just Nielsen.
Fakta:
“Norrlyst – Sommer på Volden” åbner d. 15. maj og kører til udgangen af september.
Åbent for frokost- og aftenservering fra torsdag til lørdag.
Åbent for frokost om søndagen
Beliggende på Christianshavns Voldgade 52, 1424 København.
For mere info kontakt info@norrlyst.dk
Nøgleord
Kontakter
Bjarke Just NielsenDirektør, Norrlyst koncernen
Tlf:+4531461600Tlf:+4531461600Bjarke@norrlyst.dkBilleder

Links
Om Norrlyst
Norrlyst koncern er en kulinarisk familie bestående af 15 søskenderestauranter i København. Der lægges en dyd i at give vores gæster en smagsoplevelse og service ud over det sædvanlige for at afspejle, hvad Norrlyst står for. I samarbejde med lokale producenter og med bæredygtighed i fokus arbejder vores restauranter med de bedste lokale og sæsonbaseret råvarer, så vores gæster kan smage årets gang i den højeste kvalitet.
Følg pressemeddelelser fra Norrlyst Group ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norrlyst Group ApS
Tidligere Hart-direktør, Michelin-restauratør og kulturiværksætter åbner convenience-kæde i København12.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oase åbner 5. december i Gothersgade og skal give københavnere og turister på farten adgang til den mad, byen er kendt for.
En aften i 12 kapitler og en bar med sake og akvavit: Tamashii åbner 26. november6.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øverst i Axel Towers venter en menu, der fortælles i 12 kapitler – og en cocktailbar, som er et besøg værd i sig selv.
Abigail flytter til Axel Towers – lige under Tamashii28.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Abigail forlader Nørregade og flytter ind på 8. etage i Axel Towers, lige under Tamashii på 9. og 10. etage. Patrick Godborg, tidligere køkkenchef på Restaurant Radio, overtager køkkenet på den Michelin-anbefalede restaurant, mens Henrik Jyrk er husets gastronomiske samlingspunkt.
Nu kan du reservere bord på Tamashii i Axel Towers23.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for reservationer til Tamashii, Norrlyst Koncernens nye restaurant med Henrik Jyrk i spidsen på 9. og 10. etage i Axel Towers, er nu åben. Restauranten åbner i løbet af november, og allerede nu er det muligt at reservere bord fra 2. december.
Norrlyst og Henrik Jyrk går efter stjernerne: Tamashii åbner i toppen af Axel Towers27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norrlyst Koncernen åbner i starten af november sammen med kokken Henrik Jyrk restaurant Tamashii på 9. og 10. etage i Axel Towers. Køkkenet bliver moderne asiatisk, ambitionen er Michelin-niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum