Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelsen til landsretten om erstatning til en lodsejer efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose.
Aabenraa Kommunes økonomiudvalg har på udvalgsmødet 22. april besluttet ikke at anke byrettens dom fra 26. marts omhandlende et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose. Beslutningen er truffet på baggrund af en anbefaling fra kommunens advokat i sagen.
Dommen går i korte træk ud på, at der tilkendes erstatning for arealer, som er beliggende uden for den tidligere fastsatte påvirkningszone. Dommen statuerer, overraskende for Aabenraa Kommunes advokat, at det alene er naturgenopretningsprojektet, som skulle være årsagen til, at lodsejerens arealer over tid er blevet vanskeligere at anvende til landbrugsdrift og afviser samtidig, at udefrakommende faktorer som koldforbrænding, øget nedbør og topografiske forhold spiller ind.
- Efter to retssager med samme udfald vurderer vi ikke længere, at sagens kommende, potentielle omkostninger står mål med det erstatningskrav, der har været omdrejningspunktet i sagen. En ankesag vil afstedkomme omkostninger til både skønsmand og advokat, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen og fortsætter:
- Vores holdning har hele tiden været den, at man naturligvis skal have erstatning og kompensation for det, man har ret til, men ikke mere. Samtidig har vi et ansvar for kommunens økonomi og har derfor besluttet ikke at anke sagen for ikke at bruge yderligere penge på omkostningerne. De mulige omkostninger står ikke mål med stridens kerne.
Aabenraa Kommunes økonomiudvalg har samtidig besluttet at hæve den verserende ankesag i landsretten mod en anden lodsejer som konsekvens heraf.
- I forhold til de erstatningskrav, som lodsejerne i sin tid krævede fra Aabenraa Kommune, så har retten tilkendt under halvdelen af den krævede sum. Vi har, af samme årsag som i byrettens afgørelse, derfor besluttet også at hæve den verserende ankesag i landsretten, siger Jan Riber Jakobsen.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ny ejerstrategi for Arwos bygger videre på det gode samarbejde30.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har onsdag godkendt en ny ejerstrategi for Arwos, som tager afsæt i ejerstrategien fra 2020. Ud over fokus på godt samarbejde fylder også forsyningssikkerhed, beredskab og grøn erhvervsudvikling i den nye ejerstrategi.
Aabenraa Kommune udpeget som lokation for national industripark28.10.2025 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF har i dag offentliggjort de 11 lokationer, hvor de nationalt udpegede industriparker skal ligge. Et af stederne er Kassø i Aabenraa Kommune, hvor et af Danmarks største erhvervsområder for grøn omstilling etableres i øjeblikket.
Landbrug, natur og kommuner går sammen om grøn omlægning27.10.2025 12:54:24 CET | Pressemeddelelse
Parterne i Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså har i dag underskrevet en omlægningsplan, som lever op til Regeringens aftale om ”Et Grønt Danmark”. I aftalen er der især fokus på at reducere klimabelastningen og på at skabe større, sammenhængende naturområder.
Aabenraa Kommune har valgt arkitekt til nyt bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro16.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en spændende budrunde har Aabenraa Kommune valgt holdet bestående af Transform, Pax Architects, Vega Landskab og Niras til at stå i spidsen for skabelsen af det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro.
Der er nu åbent for ansøgninger til CSR-mærke 202615.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i Aabenraa Kommune kan fra 15. oktober til og med 15. december ansøge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa for 2026. Det er 10. gang, at Aabenraa Kommune uddeler mærket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum