Flere unge skal rustes til en kritisk medievirkelighed
12.5.2025 08:00:00 CEST | Danske Medier | Pressemeddelelse
Med et ønske om at udbrede de kommende generationers kendskab til de frie mediers rolle vil Danske Medier træde ind i Mediekonkurrencen. Fokus vil i år være på valg og den lokale og regionale journalistik.

Danske Medier går nu ind i Mediekonkurrencen, der gennem flere år har engageret skoleelever i arbejdet med journalistik og medieforståelse. Mediekonkurrencen har indtil nu eksisteret i regi af JP/Politikens Hus, men udvides til at inkludere flere medier. Danske Medier ønsker at være med til at løfte Mediekonkurrencen, for at udbrede de kommende generationers kendskab til de frie mediers rolle og betydning i et demokratisk samfund.
"I en tid, hvor grænserne mellem sandt og falsk flyder sammen, er det afgørende, at vi styrker børn og unges evne til at navigere i et komplekst mediebillede. Ved at engagere skoleelever i mediernes og journalistikkens grundprincipper kan vi både styrke deres kritiske sans og sikre, at flere kender til værdien af en fri presse. Mediekonkurrencen er et enestående initiativ, og vi er glade for at kunne bidrage til at udbrede det endnu mere landet over," udtaler Dicle Duran Nielsen, adm. direktør i Danske Medier.
Mediekonkurrencen, som støttes af Ole Kirk's Fond, har allerede vist sig som en succes. Projektet giver elever praktisk erfaring med at udforme journalistiske produkter og hjælper dem med at forstå nyhedsmediernes betydning i samfundet. Ambitionen er nu at udvide det succesfulde initiativ, så flere medier og skoleklasser på tværs af landet kan deltage.
Fokus på valg
Med kommunalvalget som bagtæppe vil Mediekonkurrencen i år sætte fokus på temaet ”valg” og den lokale og regionale journalistik. Interessen blandt eleverne for mere nære historier og emner har været stigende de senere år, og i det lys vil projektet i første omgang primært rette sig mod at engagere en række regionale og lokale medier, men alle medlemmer af Danske Medier kan deltage indenfor projektets rammer.
Temaet ”valg” kan fortolkes bredt, men skoleeleverne vil få mulighed for at arbejde med nyheder om kommunalvalg, livsvalg og demokratiske processer i deres lokalområde.
"Vi har længe ønsket at udvide Mediekonkurrencen og engagere flere medier i projektet. At projektet nu udvides til at involvere Danske Medier, er et vigtigt skridt i den retning. Vi ser frem til at arbejde sammen om at skabe et bredere og mere inkluderende projekt, hvor flere nationale, lokale og regionale medier kan bidrage til at løfte denne vigtige agenda. I år har vi valgt et særligt fokus på valg og lokaljournalistik, da det er emner, vi har set, betyder meget for eleverne, og samtidig giver dem en praktisk forståelse for demokratiets mekanismer," siger Amalie Kestler, chefredaktør på Politiken.
Fakta om Mediekonkurrencen:
- Mediekonkurrencen er et undervisningsprojekt, der engagerer skoleelever i journalistik og medieforståelse.
- Eleverne får mulighed for at lave deres egen avis med støtte fra private medier.
- Formålet er at styrke elevernes kritiske sans og forståelse for mediernes rolle i et demokrati.
- I 2025 er temaet ”valg”, hvor eleverne skal arbejde med historier om kommunalvalg, livsvalg og demokratiske processer. Derfor har Mediekonkurrencen i år indgået et partnerskab med KL og Børns Vilkår, som blandt andet vil bidrage til det materiale, der hvert år klæder lærerne på.
- Sekretariatet vil fortsætte hos det nuværende team bag Mediekonkurrencen, som er placeret i regi af JP/Politikens Hus. Denne organisering er for at sikre kontinuitet og faglig forankring i et miljø, der i forvejen har stor erfaring med at drive projektet.
- Mediekonkurrencen har i første omgang sikret finansiering til og med 2026 igennem en bevilling på 3,5 mio fra Ole Kirk’s Fond.
Læs mere om Mediekonkurrencen: http://mediekonkurrencen.dk/
Nøgleord
Kontakter
Mads ScheuerKommunikationschefDanske Medier
Tlf:31224806msc@danskemedier.dkBilleder
Om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Ny analyse fra HBS Economics: Public service fortrænger i høj grad private nyhedsmedier10.9.2026 11:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny analyse fra HBS Economics kommer 9 ud af 10 nye brugere af public service-mediernes digitale nyhedstilbud fra private medier. Samtidig viser en markedssimulation, at det kommercielle onlinenyhedsmarked ville være 73 procent større, hvis de digitale public service-nyhedstilbud ikke var til stede.
Invitation til pressen: Analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HBS Economics præsenterer ny erhvervsøkonomisk analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked.
Googles AI-tjeneste sender ingen trafik videre til danske medier9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at mens tiden brugt på AI-tjenester er steget med over 600 procent inden for en kort periode, sender Google AI Mode ingen trafik videre til medierne.
Dagspressens Fond støtter undersøgelse af avisjournalisters ytringsfrihed og uddeler 331.000 kroner26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger støtter Dagspressens Fond blandt andet en række projekter og initiativer, der giver ny viden om den journalistiske praksis i et medielandskab, som er i hastig forandring.
Stærkere og mere fokuseret organisation overdrages til ny formand20.5.2026 13:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Årets generalforsamling i Danske Medier markerede et formandsskifte, hvor Anders Krab-Johansen blev valgt som formand for en styrket organisation. Samtidig blev flere nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

