Spar Nord Bank A/S
Nykredit offentliggør forlængelse af tilbudsperioden
Nykredit offentliggør forlængelse af tilbudsperioden
Nykredit offentliggør forlængelse af tilbudsperioden til den 20. maj 2025
MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDIREKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER REGLER I DEN PÅGÆL-DENDE JURISDIKTION
Med henvisning til Spar Nord Bank A/S’ (Spar Nord) selskabsmeddelelse nr. 1/2025 om offentliggørelsen af tilbudsdokumentet (Tilbudsdokumentet) i forbindelse med det frivillige kontante overtagelsestilbud fra Nykredit Realkredit A/S (Nykredit) på alle aktier (bortset fra egne aktier ejet af Spar Nord) i Spar Nord (Tilbuddet) samt Spar Nord's selskabsmeddelelser nr. 3/2025 om Nykredits offentliggørelse af en forlængelse af tilbudsperioden, nr. 8/2025 om Nykredits offentliggørelse af en forlængelse af tilbudsperioden og nr. 9/2025 om Nykredits offentliggørelse af en forlængelse af tilbudsperioden har Nykredit i dag offentliggjort et yderligere tillæg til Tilbudsdokumentet (Tillægget) med henblik på at forlænge tilbudsperioden yderligere. Nykredit har oplyst, at en forlængelse er nødvendig for at opnå den myndigheds-godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der udgør den regulatoriske betingelse for Tilbuddet og er påkrævet for at Tilbuddet kan gennemføres. Nykredits meddelelse er vedhæftet.
I overensstemmelse med vilkårene for Tilbuddet og de tidligere tillæg begyndte tilbudsperioden den 8. januar 2025 med udløb den 24. april 2025 kl. 23:59 (CET). I henhold til Tillægget er tilbudsperioden nu forlænget og udløber den 20. maj 2025 kl. 23:59 (CEST). Enhver henvisning til “Tilbudsperioden” i Tilbudsdokumentet eller ethvert andet dokument og/eller enhver meddelelse relateret til Tilbuddet henviser herefter til denne periode.
Forlængelsen af tilbudsperioden medfører, at den forventede gennemførelse af Tilbuddet og afregning af tilbudskursen overfor de Spar Nord Bank aktionærer, der har accepteret Tilbuddet, udskydes tilsvarende. Gennemførelse forventes herefter at ske den 28. maj 2025 (forudsat at tilbudsperioden ikke forlænges yderligere).
Modtagne accepter er fortsat bindende, og forlængelsen medfører intet behov for yderligere handling fra Spar Nord-aktionærer, der allerede har accepteret Tilbuddet. Forlængelsen ændrer heller ikke øvrige betingelser og vilkår for Tilbuddet eller Spar Nord-bestyrelsens enstemmige anbefaling til aktionærerne i Spar Nord om at acceptere Tilbuddet af de årsager, der er beskrevet i bestyrelsens redegørelse (jf. selskabsmeddelelse nr. 1/2025).
Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til Neel Rosenberg (medier) på 25 27 04 33 eller til økonomidirektør Rune Brandt Børglum (investorer) på 96 34 42 36.
Med venlig hilsen
Spar Nord Bank A/S
Bestyrelsen
Vedhæftede filer
- Nr. 10 - Nykredit offentliggør forlængelse af tilbudsperioden - DK
- Meddelelse om forlængelse af Tilbudsperioden--Nykredit
- Tillæg til Tilbudsdokument--Nykredit
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Sequana Medical NV25.4.2025 18:00:00 CEST | Press release
Press release: Transparency Notification from Shareholders
Sanoma Corp25.4.2025 17:30:00 CEST | Press release
SANOMA CORPORATION: ACQUISITION OF OWN SHARES 25 April 2025
Signify25.4.2025 17:00:00 CEST | Press release
Signify shareholders approve all proposals at the AGM 2025
Meriaura Group Oyj25.4.2025 16:30:00 CEST | Press release
Meriaura Group Plc supplements the company description related to the acquisition of the share capital of Summa Defence Oy
Investeringsforeningen PortfolioManager25.4.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forløb af ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen PortfolioManager
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum